Mandag fik coronastøtten til virksomhederne endnu en tand. Den del af lønnen, som staten betaler til hjemsendte ansatte, blev forhøjet yderligere efter krav fra de store erhvervsorganisationer.

Mens virksomhederne får i pose og sæk uden modkrav, ser det anderledes ud for de fattigste i vores samfund, der er afhængige af statsstøtte.

Under coronakrisen er der blevet uddelt den ene hjælpepakke efter den anden til erhvervslivet. Samlet set er der givet tilskud, garantier og likviditet for små 300 milliarder kroner, påpeger Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Men i modsætning til, når det er almindelige arbejdere, der modtager statsstøtte, er der i forhold til erhvervslivet ikke tale om nogen form for modkrav til gengæld for støtten.

Der er ikke noget krav om, at virksomhederne og bankerne skal stoppe udbetaling af udbytte til aktionærerne eller skal stoppe bonusprogrammer eller lønstigninger til direktørerne. 

De seneste år har der været en kraftig vækst i virksomhedernes profitter, et boom i aktiekurserne og en eksplosiv vækst i direktørlønningerne. Men nu, hvor der kommer nedgang efter en række fede år, er erhvervslivet straks klar med krav om massiv statsstøtte.

Nu er det nok, mener Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun peger meget rigtigt på, at selvom erhvervslivet har fået kæmpestore hjælpepakker, bliver virksomhederne ved med at kræve mere.

Nu er det de arbejdsløses tur til at få en hjælpepakke, erklærer Lizette Risgaard. Under coronakrisen er antallet af arbejdsløse steget markant. Siden den 9. marts har over 37.000 flere danskere end normalt for denne periode meldt sig arbejdsløse. Samtidig er det stort set umuligt at få nyt arbejde på grund af nedlukningen af Danmark.

Fagbevægelsens Hovedorganisation stiller blandt andet krav om, at dagpengene i en periode hæves til 25.000 kroner om måneden, og at det bliver lettere at få ret til dagpenge. Lignende tiltag har Sverige besluttet at gennemføre. Men indtil videre er der intet, der tyder på, at den danske regering vil gå den vej.

Det er godt, at fagbevægelsen sætter fokus på dagpengemodtagernes problemer. Men den burde også have øje for de mest udsatte arbejdsløses situation, dem der er på kontanthjælp.

Mens rådighedsforpligtigelsen er blevet droppet for alle arbejdsløse, fastholder myndighederne kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal have 225 timers arbejde om året, hvis de ikke skal miste en del af kontanthjælpen.

Aalborg og Odense kommuner havde besluttet at suspendere 225-timers-reglen. Men de har fået klar besked fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at det må de ikke.

Så mens virksomhederne får i pose og sæk uden det mindste modkrav, ser det helt anderledes ud for de fattigste i vores samfund, der er afhængige af statsstøtte. De er stadig underlagt krav om at finde arbejde på et arbejdsmarked, der er lagt ned af coronakrisen.