Coronapandemien må ikke bruges som undskyldning for at indføre vilkårlig masseovervågning af borgerne.

Det er budskabet til regeringer verden over i en fælles appel fra mere end 100 menneskerets- og databeskyttelsesorganisationer samt forbrugerorganisationer fra hele verden.

Desværre har de nuværende løsninger ikke indbygget privatlivsbeskyttelse.
Niels Bertelsen, PROSA

"Teknologi kan og bør spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at redde liv, sprede adgangen til informationer om sundhed og øge adgangen til sundhedspleje. Men øget statslig digital overvågning som eksempelvis adgang til mobiltelefoners lokationsdata truer privatlivet, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i et omfang, der kan krænke rettigheder og underminere tilliden til offentlige myndigheder – og dermed underminere effektiviteten af den offentlige sundhedsindsats", advarer de mange ngo'er blandt andet.

I det omfang regeringer indfører mere overvågning, så skal den være lovlig, proportionel, nødvendig, begrundet i sundhedsfaglige hensyn og tidsbegrænset, understreges det.

Overvågning på vej

På et pressemøde mandag i sidste uge bekendtgjorde sundhedsminister Magnus Heunicke, at han har sat sundhedsmyndighederne til at udvikle en app, som alle borgere over 15 år frivilligt kan downloade.

Appen skal gøre det muligt med en meters nøjagtighed at registrere, hvis brugeren opholder sig en meter fra en anden bruger af appen.

Regeringens og myndighedernes plan om at udarbejde en app, som kan registrere borgernes bevægelsesmønstre og kontaktflader for at kontrollere smittespredningen af coronavirus må ikke ske på bekostning af privatlivsbeskyttelsen, advarer de it-ansattes fagforbund PROSA.

Forbundet forudser en risiko for, at data, som er indsamlet til ét formål, ender med at blive brugt til noget helt andet.

Derfor har PROSA netop taget kontakt til sundhedsmyndigheder og folketingspolitikere for at præsentere en løsning på, hvordan det teknisk set er muligt at lave en app til smitteopsporing, der samtidigt respekterer borgernes privatliv.

"Desværre har de nuværende løsninger ikke indbygget privatlivsbeskyttelse. Borgerne er nødt til at stole på, at myndighederne ikke bruger data på en måde, som borgerne ikke ønsker eller ikke har givet tilladelse til. Det betyder, at folk, der er kritiske overfor overvågning, næppe vil installere appen. Det er ærgerligt”, skriver PROSA's formand Niels Bertelsen i det åbne brev, som også er sendt til blandt andre Statsministeriet, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsministeren er i Folketinget blevet bedt om at kommentere henvendelsen fra PROSA, men myndighederne er allerede gået i gang med at kortlægge borgernes færden.

Teleoplysninger

Statens Serum Institut er i samarbejde med teleselskaberne netop gået i gang et projekt, der kortlægger danskernes bevægelsesmønstre – eksempelvis om danskerne tager i sommerhus, selv om statsministeren har bedt os lade være. Projektet ser dog kun på helt overordnede mønstre – ikke enkeltpersoner.

Teleselskaberne begyndte i denne uge at sende teleoplysninger om danskerne til Statens Serum Institut (SSI), der i marts bad om at få adgang til data, der kan kortlægge danskernes færden under coronakrisen.

"Konkret ønsker SSI data, der viser, hvor mange personer, som har bevæget sig mellem hvert par af postnumre/kommunegrænser, opgjort hver sjette time. Data skal understøtte arbejdet i en ekspertgruppe nedsat i SSI, der på baggrund af forskellige datakilder skal udvikle matematiske modeller til at belyse udviklingen af covid-19 samt effekten af myndighedernes tiltag for at begrænse smittespredning i samfundet", oplyser tele- og it-selskabernes brancheorganisation på sin hjemmeside.

Kunstig intelligens

Også kunstig intelligens skal sættes ind i kampen mod corona. Novo Nordisk uddelte i starten af april næsten fire millioner kroner til at videreudvikle overvågningssystemet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress).

Teknologien består af trådløse enheder og intelligent overvågning af data, der sendes fra små sensorer på patientens krop og løbende måler blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt.

Målingerne sendes trådløst til en central computer, der udgør ’hjernen’ i det nye overvågningssystem. Ved hjælp af kunstig intelligens-algoritmer aflæser, analyserer og fortolker computeren de mange data og vurderer, om patienten er så syg, at det er nødvendigt at indlægge eller ej.

– Vi ser lige nu, at situationen begynder at spidse til, og vi opruster på landets intensivafdelinger. Men vi kan også se, at presset på sengeafdelingerne bliver voldsomt, uden at vi med det aktuelle mandskab og udstyr kan holde tilstrækkeligt øje med alle. Derfor kan vi bruge den nye teknologi til at gøre sengeafdelingerne mere sikre ved at overvåge og give besked om patienter, som får kritisk forværring. Det betyder desuden, at vi kan undgå mange indlæggelser, fordi vi med fjernmonitorering kan vente, til det bliver aktuelt. På den måde kan vi også beskytte både personale og patienter for smittespredning og spare en masse værnemidler, som er en mangelvare i øjeblikket, siger forskningsansvarlig overlæge fra Anæstesiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Christian S. Meyhoff.