Den stigende arbejdsløshed på grund af coronakrisen kan betyde, at en række almene boligselskaber skal til at nedrive boligblokke eller sælge boligerne til private udlejere.

Det er endnu en af de absurde konsekvenser af den såkaldte "ghettolov", som har kastet alle boligselskaber ud i et kapløb med tiden for at skaffe job til deres arbejdsløse beboere.

Her og nu kan regeringen starte med at suspendere ghettolisterne, indtil coronakrisen er helt forbi.

Man skulle ellers ikke tro, at det er en opgave for et boligselskab. Men sådan er det blevet. Landet over bruger de ansatte boligsociale medarbejdere, som betales af beboerne, mange kræfter på jobsøgning.

Årsagen er, at et af de kriterier, som kan skubbe et boligområde på "ghettolisten", er arbejdsløshed. Og når et boligområde har stået på listen i fem år i træk, bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

Den aktuelt voksende arbejdsløshed betyder, at en række boligområder nu bevæger sig ind på ghettolisten eller får sværere ved at komme ud af listen igen. Dermed risikerer boligområderne at ende på den hårde ghettoliste.

Som omtalt i Arbejderen er et af de områder, som er kommet i klemme, Lindholm-kvarteret i Nykøbing, hvor det nu er blevet meget sværere for beboerne at finde et arbejde. Oven i købet er Lolland-Falster et område, hvor mange store arbejdspladser i forvejen er lukket ned. 

Hvis Lindbolm ender på boligministerens liste over "hårde ghettoer", skal andelen af almene familieboliger skæres ned med 60 procent. Det svarer til, at området skal sælge eller nedrive 441 lejemål.

Det giver absolut ingen mening. Arbejdsløse, fattige eller udsatte mennesker rammes endnu engang. Denne gang med stor usikkerhed over deres fremtidige boligsituation.

Danmarks Almene Boliger, som repræsenterer 530 almene boligorganisationer, er i gang med at få et overblik over, hvordan coronakrisen rammer de almene boliger. Herfra er kravet, at regeringen må suspendere ledighedskriteriet i år. Det er et ret moderat krav. 

Enhedslisten har spurgt boligminister Kaare Dybvad Bek, om han vil suspendere ghettolovgivningen i 2020. Det vil han indtil videre ikke – selv om han følger udviklingen...

Det klinger hult i betragtning af, at Socialdemokratiet gerne vil slå sig op på at "kæmpe for lejerne". Senest så vi statsminister Mette Frederiksen gå ud med det glade budskab 1. maj, at de almene boliger nu får lov til at bruge deres egne penge i Landsbyggefonden til renoveringer.

Skiftende regeringer har nemlig indrettet det så viseligt, at det er dem, som bestemmer over lejernes penge i Landsbyggefonden. Men at være julemand for andres penge er let.

Først når Socialdemokratiet stiller sig i spidsen for at afskaffe den dybt problematiske ghettolovgivning, som er et angreb på alle lejere i den almene boligsektor, kan partiet tillade at kalde sig "lejernes parti".

Her og nu kan regeringen starte med at suspendere ghettolisterne, indtil coronakrisen er helt forbi.