Danmark må ikke forhindre, at virksomheder i skattely modtager millioner af coronastøttekroner. Det er nemlig forskelsbehandling og strider mod EU's Indre Marked, fastslår EU-kommissionen.

Nu kommer EU-kommissionen gudhjælpemig og siger, at vi ikke må stoppe udbetalingerne til de her virksomheder, fordi det er et problem i forhold til kapitalens fri bevægelighed.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

Et flertal i Folketinget har ellers vedtaget, at virksomheder på EU's skattelyliste ikke kan få del i den økonomiske hjælp, som den danske statskasse giver til virksomheder under coronakrisen.

Men EU-kommissionen kræver, at medlemslandene overholder EU-trakatens regler om kapitalens fri bevægelighed:

– Dette betyder, at lande ikke kan udelukke virksomheder fra støtteordninger på grund af, at virksomheden har hovedsæde eller skattemæssig base i et andet EU-land, forklarer en talsmand fra EU-kommissionen ifølge EUObserver.

"Det er jo helt absurd"

Danmark og de øvrige EU-lande mister hvert eneste år milliarder i skatteindtægter til multinationale selskaber, der flytter overskud i skattely i Schweitz, Storbritannien, Holland og Luxembourg. Det afslører en ny rapport fra organisationen Tax Justice Network.

Organisationen har undersøgt, hvordan amerikanske multinationale selskaber undslipper selskabsskat ved at flytte deres overskud fra Europa til USA. Det sker via EU-lande med lav eller ingen selskabsskat.

Alene Danmark mister ifølge rapporten skatteindtægter for 4,2 milliarder kroner om året. Det er især EU-landet Luxembourg, som hjælper de multinationale selskaber med at undslippe skattebetalingen. Over 40 procent af de indtægter, EU-landene mister i selskabsskatter, skyldes skatteflugt til Luxembourg.

EU-kommissionens udmelding møder da også skarp kritik fra Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard:

– Nu har vi fået konkrete tal, som afslører, hvordan virksomheder med base i Luxembourg og Holland hvert eneste år tømmer den danske statskasse for milliarder af kroner, og nu kommer EU-kommissionen gudhjælpemig og siger, at vi ikke må stoppe udbetalingerne til de her virksomheder, fordi det er et problem i forhold til kapitalens fri bevægelighed. Det er jo helt absurd, siger Søren Søndergaard.

Han kræver en redegørelse fra finansministeren for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for at sikre, at danske skattekroner ikke fortsat havner i EU-skattely.

– Vi skal på Christiansborg tage det her meget alvorligt. Der går nærmest ikke en uge, hvor man ikke hører om nye sager, hvor skattekroner er havnet i skattely. Nu må der én gang for alle blive ryddet op i de her regler, så danske skatteborgere kan have vished om, at deres penge ikke ender i skattely. Hensynet til en ansvarlig brug af skatteborgernes penge må altid komme før hensynet til EU’s indre marked, siger Søren Søndergaard.

Torn i øjet på EU

Da et flertal i Folketinget i sidste måned vedtog hjælpepakker for milliarder til dansk erhvervsliv, var der samtidig politisk enighed om, at "virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten", som det hedder i aftalen.

Det er denne aftale, der nu er en torn i øjet på EU.

Samme dag aftalen var indgået, lød udmeldingen fra blandt andre Enhedslisten, at man var "rigtig glad for, at der nu er begrænsninger på, så støtten ikke kan gå til virksomheder i skattely".

Men faktisk har aftalen vist sig at være hullet som en si.

Få uger efter, aftalen var indgået, og støtteindbetalingerne til erhvervslivet begyndte at rulle, kunne TV2 afsløre, at 247 selskaber i skattely foreløbig har modtaget 261 millioner danske skattekroner i coronastøtte. Blandt de firmaer i skattely, der har modtaget støtte, er Synoptik, Sportmaster og Lagkagehuset.

Nu kræver SF, at skatteministeren i et samråd svarer på, hvad hun vil gøre, for at de generøse hjælpepakker fra staten ikke ender hos virksomheder, der benytter sig af skattely.

Problemet er, at aftalen definerer "skattely" som de tolv lande, der står på EU’s sorte liste over skattely. Men de tolv lande spiller kun en meget lille rolle, når virksomheder vil undgå at betale skat i Danmark.

Ifølge projektet The Missing Profits of Nations – som er et samarbejde mellem forskere på Berkeley Universitetet i Californien, USA, og Københavns Universitet – blev der i 2017 ført 33 milliarder kroner fra selskabers overskud ud af Danmark til skattely.

Ud af de mange milliarder blev kun 6,3 procent ført til de skattelylande, som er opført på EU’s sorte liste, og som reglerne i hjælpepakken handler om.

Mens hele 87,5 procent af de mange milliarder blev kanaliseret til EU-lande som Irland, Holland, Luxembourg, Belgien og Malta, som ikke er på EU's liste.

EU's korte liste med tolv lande omfatter kun et enkelt vigtigt skattely, nemlig Cayman Islands. Langt størstedelen af det danske tab til skattely sker via europæiske skattely som eksempelvis Luxembourg, Holland og Irland og derfra videre til oversøiske skattely i Caribien, Singapore eller andre småstater. De europæiske skattely er af politiske årsager ikke på EU's sorte liste over skattely.

Ø kræver national liste

Nu vil Enhedslisten fremsætte et forslag i Folketinget om at indføre en dansk sortliste som supplement til EU’s liste over skattely.

– Enhedslisten ønskede en national sortliste under forhandlingerne om hjælpepakker. Men der var ikke opbakning til vores synspunkt. Vi prøvede alt, hvad vi kunne, for at man udvidede sortlisten, hvor langt flere lande var omfattet, så vi kunne undgå den her situation, forklarer Enhedslistens skatteordfører Rune Lund.

Enhedslisten henviser til, at Frankrig, Belgien og Holland har vedtaget nationale sortlister over skattely, der er mere omfattende end EU's liste.

– Det er jo grotesk, at vi skal sende over en kvart milliard kroner ud i støtte til selskaber, som bevidst ikke vil støtte den statskasse, som udbetaler støtten. Det er den ultimative form for nasseri. Hjælpepakker skal bruges til at redde virksomheder og jobs. De skal ikke gå til virksomheder i skattely, som ikke gider at bidrage til fællesskabet. Når virksomheder ikke bidrager til fællesskabet, skal de heller ikke have hjælp fra fællesskabet.