20 af 50 private daginstitutioner herhjemme tog i 2018 i gennemsnit 200.000 kroner i fortjeneste ud af institutionen. Det viser en midlertidig opgørelse af antallet af private daginstitutioner, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har fremlagt.

Jeg synes bare, det illustrerer, at det er ren ideologi fra regeringen og de røde partiers side.
Ellen Trane Nørby, Venstre

Gennemsnitstallet dækker over store forskelle i de beløb, der blev udtaget, idet der blev taget fra kun 1.000 kroner til 700.000 kroner.

Ministeriets foreløbige opgørelse er blandt andet lavet på foranledning af Venstres børne- og uddannelsesordfører Ellen Trane Nørby, som i februar fortalte til Berlingske, at "det er et postulat," når det fremføres, at private institutioner trækker overskud ud af institutioner. Hun kritiserer nu, at det ikke fremgår af den foreløbige opgørelse, hvad de udtrukkede penge er brugt til. 

– Hvis de (forligskredsen) ikke engang kan svare på, om overskuddet er gået til lønudbetaling til ejeren, så synes jeg bare, det illustrerer, at det er ren ideologi fra regeringen og de røde partiers side, siger hun til Altinget.

Ellen Trane Nørby fortæller til Altinget, at Venstre har stillet en række opfølgende spørgsmål til opgørelsen. Hun svarer imidlertid ikke selv på spørgsmålet om, hvorvidt hun synes, det er okay, hvis ejeren udbetaler overskud til sig selv.

Forlig om minimumnormeringer

Opgørelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der sidste år var 550 private daginstitutioner med i alt 22.500 børn i Danmark. Tallet har været drastisk stigende, siden den daværende Anders Fogh Rasmussen-regering i 2005 gjorde det lovligt at drive daginstitutioner som en forretning.

Debatten om, hvor mange private institutioner der trækker fortjeneste ud, opstod, da regeringen i februar indgik forlig med de Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om minimumnormeringer i daginstitutionerne. Forliget indeholder en bevilling på en halv milliard kroner til mere personale i de kommunale daginstitutioner. Denne bevilling vil de kommende år blive fulgt op af tiltagende store beløb, som i 2025 ender på 1,6 milliarder kroner.

Forligskredsen kunne ikke – da aftalen blev indgået – nå at udarbejde en lovgivning, som sikrer imod, at penge fra denne pulje i private institutioner kunne gå i ejerens lomme i stedet for til mere personale. Derfor har forligskredsen valgt i år at udelukke de private institutioner fra puljepengene. De forhandler videre om, hvordan de fra næste år kan sikre, at pengene også i private institutioner bruges til mere personale.

Jacob Mark (SF) peger i Berlingske på fire ønsker til en sådan aftale: Bestemte krav til normeringen, at overskud i private institutioner skal blive i institutionerne, at der skal være loft over forældrebetalingen, og at der er tegnet overenskomst.

Ramaskrig

At de private daginstitutioner ikke fik del i puljepengene har medført et ramaskrig hos de borgerlige partier og erhvervsorganisationer. 

Ellen Trane Nørby kaldte i Berlingske det "et ideologisk korstog", og de Konservatives børneordfører Brigitte Klintskov Jerkel siger, at hun er "oprevet" over det.

Beslutningen har også gjort chefkonsulent Felix Dalker fra Dansk Industri meget bekymret. På organisationens hjemmeside forudser han ligefrem, at vi nu ikke får etableret de mange daginstitutioner, som vi frem mod 2030 kommer til at mangle på grund af stigende børnetal, og som kun "private aktører" kan etablere.

Hvilken lovgivning, der skal gælde for private institutioner, er således en varm kartoffel, som skiller de politiske partier, og hvor arbejdsgiverforeninger og fagforeningerne har modsatrettede interesser.

Felix Dalker (DI) mener, at lovgivning, som skal sikre mod, at overskud kan trækkes ud af de private institutioner, vil skabe "en unødig bureaukratisering i kommunerne."

Løndumping

De private institutioner har før været i mediernes søgelyset, blandt andet i sager om løndumping og dårlige arbejdsforhold.

Den private institutionskæde Trygge Institutioner med mere end fem dagtilbud i københavnsområdet er i dag omhyggelige med at oplyse, at de har overenskomst med FOA og BUPL, efter at de i 2016 kom i pressen på grund af udbetaling af for lav løn og manglende pensionsindbetaling til personalet.

I februar i år fremførte Københavns Kommune et krav til det private "Børnehuset Leo" i Husum om en tilbagebetaling på 288.410 kroner, som de havde snydt personalet for i udbetalinger til blandt andet løn, tillæg og pensionsopsparing.

>> LÆS OGSÅ: Privat dagtilbud underbetalte det pædagogiske personale