Biomasse, biogas og CO2-fangst og -lagring er ikke grønne løsninger.

Sådan lyder beskeden fra flere klima- og miljøorganisationer ovenpå den klimaaftale for energi- og industrisektoren, som et stort flertal af Folketingets partier blev enige om i mandags.

Det er uambitiøst at satse på en energiform, der ikke er færdigudviklet endnu, og som bygger på fortsat udledning af CO2.
Morten Lisberg, Den Grønne Studenterbevægelse

Store dele af de CO2-reduktioner, som aftalen lægger op til, kommer nemlig fra det, som klimabevægelsen kalder "falske" løsninger – tiltag, der bliver solgt som grønne, men i virkeligheden ikke er det.

Træbiomasse

NOAH, Greenpeace og Den Grønne Studenterbevægelse er skuffede over, at partierne ikke tager et opgør med biomasse.

– Langt størstedelen af den træbiomasse, der bliver brændt af på de danske kraftvarmeværker, udgøres af træ. Når træ bliver brændt af, så udledes der en masse CO2 i atmosfæren, forklarer Bente Hessellund fra NOAH's klimagruppe.

Hvis Danmark fastholder afbrænding af træ for at få varmen, så øger vi efterspørgslen på træ overalt i verden. Dermed er vi med til at øge afskovningen rundt om i verden.

Aftalen slår fast, at "biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark".

– Politikerne forsøger at skabe en fortælling om, at træbiomasse er grøn og vedvarende energi. Det er det ikke.

I februar kunne TV2 afsløre, hvordan Københavns Kommune importerede 32.117 ton træflis fra Brasilien til Amagerværket i København for at blive brændt af som vedvarende energi til københavnernes radiatorer. Træet kom fra plantager, der engang var en del af Amazonas tropiske skov og savanne, som er rigt på dyre- og planteliv – men er under voldsomt pres på grund af afskovning.

Derfor er Bente Hessellund skuffet over, at partierne ikke brugte aftalen til at slå fast, at biomasse undergraver naturen og skal udfases.

– Politikerne burde have stemplet biomasse som en klimaskadelig energiform, der skal udfases, for de ved det godt. Men i stedet blåstempler aftalen biomasse og taler om, at det træ, der bliver brændt af, skal være "så bæredygtig som muligt", forklarer Bente Hessellund.

Aftalen nøjes med at slå fast, at "partierne er enige om at stille lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav til dokumentation og verifikation. Kravene skal understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden".

Men det er er ikke godt nok, mener NOAH.

– Uanset om vi fremover importerer så "bæredygtigt" træ som muligt, så vil vores fortsatte efterspørgsel på træ til varmeforsyningen bidrage til, at der samlet set er en øget global efterspørgsel på træ, og alle ved jo, at der allerede fældes alt for meget skov på kloden. Ud over situationens alvor for biodiversiteten, vil det også føre til, at skovene binder mindre CO2 fra atmosfæren – også selv om der genplantes træer. For de nyplantede træer vil være mange årtier om at kunne binde lige så meget CO2 som de større træer, der blev fældet, fortæller Bente Hessellund.

Også Greenpeace advarer om at bygge fremtidens energiforsyning på biomasse.

– Det er ikke meget værd i sig selv, at aftalen nævner behovet for at gøre Danmarks forbrug af biomasse bæredygtigt, når vi står med et massivt problem med afbrænding, der i de værste tilfælde kan være lige så skadelig som fossil energi, siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace, Helene Hagel.

Nyt CO2-brændstof og CO2-lagring

Partierne bag aftalen vil frem til 2028 afsætte i alt 2,2 milliarder til at forske i og udbrede teknologi, der kan "fange" og lagre CO2. Herefter afsættes hvert år 815 millioner kroner til CO2-lagring.

Herudover vil partierne bag aftalen oprette en "pulje, som skal støtte etableringen af Power-to-X anlæg (omdannelse af CO2 til eksempelvis flybrændstof, red.). Det er mere end fem gange så meget kapacitet som det største anlæg, der findes i verden i dag", hedder det blandt andet i et overbliksnotat om den nye klimaaftale.

Greenpeace og NOAH frygter, at Danmark vil blive låst fast til biomasse i mange år fremover, hvis vi satser på store anlæg, der kan opfange CO2-røgen fra kraftvarmeværkerne og lave til et nyt brændstof kaldet Power-to-X, der kan bruges til lastbiler, biler og fly.

– Power-to-X-teknologien er ikke færdigudviklet endnu. Det er et meget luftigt begreb. For at producere Power-to-X-brændstoffet satses der på at bruge meget af den vindmøllestrøm, der vil blive produceret i fremtiden. Som det beskrives i klimaplanen, vil elektriciteten med Power-to-X-teknologierne i de fleste tilfælde blive brugt til at omdanne CO2 fra afbrænding af biomasse til at producere kulstofholdige brændstoffer til tung transport som metan, metanol eller diesel. Power-to-X er endnu en måde at grønvaske både biomasse og CO2-fangst, mener Bente Hessellund.

Den CO2, som ikke bliver tilsat til Power-to-X, skal lagres i jorden. Men den løsning skal vi ikke satse på, mener NOAH.

– Vi skal jo væk fra afbrænding af biomasse. Og hvor skal CO2-lagrene ligge? Danmark har tidligere afvist det svenske energifirmas Vattenfalls forsøg på at nedgrave CO2 på grund af stor folkelig modstand. Teknologien er ikke færdigudviklet, så der er ingen garanti for, at CO2'en bliver i jorden og ikke siver op i fremtiden.

Også Den Grønne Studenterbevægelse vender sig imod planerne om at indfange og lagre CO2 og bruge CO2 til et nyt brændstof.

– Det er faktisk en stor del af reduktionen – 0,9 millioner ton – af det danske CO2-udslip, der skal komme fra CO2-lagring og CO2-fangst. Det er uambitiøst at satse på en energiform, der ikke er færdigudviklet endnu, og som bygger på fortsat udledning af CO2. I stedet kunne pengene og forskningen bruges på at fremme vedvarende energi, siger Morten Lisberg, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse til Arbejderen.

Han undrer sig i øvrigt over, hvorfor partierne i aftalen kun takker industrien i de såkaldte klimapartnerskaber – og ikke nævner Klimarådet med et ord i aftalen. 

– Klimarådet er regeringens eget klimafaglige råd. Rådet er kommet med en række anbfalinger til, hvordan den grønne omstilling kan føres ud i livet. Jeg håber ikke, at det er udtryk for, at regeringen har lyttet mere til erhvervslivet end til videnskabelige og samfundsmæssige input.

Biogas

Aftalen åbner også op for massiv støtte til biogas og andre såkaldt "grønne gasser". Partierne vil afsætte tre milliarder kroner til at støtte biogas og andre "grønne gasser" de næste tyve år.

– Aftalen forsøger at grønvaske biogas. Men biogas er ikke grøn, fastslår Bente Hessellund.

Biogas kommer fra de millioner af ton gylle, som de mere end 25 millioner svin, dansk landbrug hvert år producerer.

Biogas består af gylle, der blandes op med eksempelvis husholdningsaffald, majs, halm eller andre grønne afgrøder.

Biogas kan blandt andet bruges til varme og som brændstof til biler.

– Skiftende regeringer har i årevis kastet millioner og atter millioner efter biogas. Det er en meget dyr måde at producere energi på. Og i bund og grund handler udvindingen af biogas om at rydde op efter landbrugets gylleproblem og forsøge at omdanne gyllen til såkaldt grøn energi, forklarer Bente Hessellund fra NOAH.

Hun uddyber:

– For at man kan omdanne det tyndtflydende gylle til biogas, skal der tilsættes en masse organisk materiale. Derfor tilsættes blandt andet majs. Der er eksempler på hele marker fyldt med majs, der skal bruges til at tilsætte biogas. Det er sygt, at man bruger dyrkbar landbrugsjord til at producere spiselige afgrøder for at bruge det til energi. Og det sætter yderligere gang i den nedbrydning af Jordens organiske materiale, der har fundet sted, siden det industrielle landbrug begyndte af vinde frem.

Men det er også et problem, at biogassen og klimaaftalen dermed er med til at fastholde den enorme svineproduktion og de massive mængder gylle, mener Bente Hessellund.

– Det er udtryk for, at regeringen og de øvrige partier tænker i teknologiske fix og ikke i at begrænse selve den massive klimaskadelige gylle og animalske produktion. Og når man investerer i meget dyre biogasanlæg, så binder man samtidig Danmark til gylle og et ikke-bæredygtigt landbrug i mange år fremover. Man binder pengene til den her energiform i årtier fremover.

CO2-afgifter – hvordan og hvor meget?

Aftalen lover en grøn afgiftsreform til efteråret, der blandt andet skal indeholde en CO2-afgift.

Miljøbevægelsen glæder sig over udsigten til en afgift på CO2-udledning, men ærgrer sig over, at aftalen ikke er konkret på, hvordan CO2-afgiften skal se ud.

– Den grønne afgiftsreform er beskrevet i meget overordnede termer. Der er med denne tekst ingen garanti for, at det bliver ambitiøst nok, men jeg håber og tror da på, at politikerne vil tage deres ansvar alvorligt, mener direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Claus Ekman.

– Det er afgørende, at forurening prissættes mere korrekt i form af drivhusgasafgifter, men mens det lette nu er at blive enige om nødvendigheden i overskriftsform, bliver det svære helt givet at forhandle, hvordan afgifterne rent faktisk skal se ud, når man binder en hale af betingelser på, påpeger Helene Hagel fra Greenpeace.

– Det er helt afgørende, at CO2-afgiften bliver effektiv. Vi skal sikre, at forureneren betaler, mener Morten Lisbjerg fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Tager forbehold for EU

Et af redskaberne til et bedre klima er, at overskudsvarmen fra eksempelvis datacentre og supermarkeder bliver udnyttet bedre.

Det skal ske ved at fjerne afgiften for elbaseret overskudsvarme. 

Men den løsning vil partierne kun indføre, hvis de får lov af EU: "Der tages dog forbehold for en endelig vurdering af den samlede omlægning af overskudsvarmereglernes forenelighed med EU’s statsstøtteregler", skriver partierne blandt andet i deres aftale.

Også udbygningen af solceller skal ske "under hensyn til gældende EU-regulering".

Mere vind – mindre olie og gas

De grønne bevægelser er glade for, at klimaaftalen betyder, at den danske ernergiforsyning fremover kommer til at bestå af mere vind og mindre olie og gas.

Der skal oprettes to såkaldte energiøer med vindmøller på i alt fem gigawatt, og investeres. Herudover fremrykkes oprettelsen af endnu en havvindmøllepark på én gigawatt ved Hesselø. 

Og så skal grøn elvarme være billigere, og sort varme dyrere. Danskernes olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme.

Der skal opstilles flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles gennem energieffektiviseringer og grøn strøm.

Men der er stadig lang vej igen.

Greenpeace sammenligner aftalen med, at politikerne har løbet syv kilometer ud af et maraton...

Hvis alle de konkrete tiltag i klimaaftalen bliver ført ud i livet, vil det betyde, at Danmarks CO2-udslip bliver reduceret med i alt 2,7 millioner ton CO2 frem mod 2030. Det er langtfra nok, hvis Danmark skal leve op til målet i klimaloven, påpeger flere miljøorganisationer.

– Den nye aftale er et godt skridt på vejen, men der er stadig lang vej igen i forhold til at skulle reducere CO2-udledningen med 19 millioner ton, som er nødvendigt for at nå målet i klimaloven, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

– Aftalen omhandler energi- og industrisektoren, der begge udleder enorme mængder CO2. Regeringen og partierne havde muligheden for at hente store CO2-reduktioner hos disse to sektorer. Men de 2,7 millioner ton CO2, som aftalen leverer, er alt for lidt. Nu står man med et stort CO2-efterslæb, som skal hentes ind, når de næste forhandlinger om landbruget og transportsektoren starter op, konstaterer Morten Lisberg fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Han undrer sig over, at at aftalen skal tage hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne:

– Det tyder på, at man sidestiller – eller måske endda underlægger – løsningen af klimaproblemerne med hensynet til erhvervslivets konkurrenceevne. Med den tilgang bliver det svært at nå i mål. Aftalen nævner heller ikke med ét ord, at vores forbrug skal nedsættes. Men vi kommer ikke uden om at nedsætte vores forbrug, hvis vi skal gøre noget ved klimaproblemerne.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Nu venter forhandlinger om transport og landbrug

Aftalen er nummer to af en række klimaaftaler, som Folketingets partier skal forsøge at nå til enighed om. 

Et flertal blev i sidste uge enige om en klimaaftale for affaldsområdet.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner tvinges til udbud og salg af affaldshåndtering

Efter sommerferien skal politikerne lave klimaaftaler indenfor transport og landbrug.