Hyldesterklæringer til Rasmus Paludan og Stram Kurs… En nazi-tatovering og en "White power"-tatovering… "White Lives Matter"-erklæring på Facebook…

Det er oplagt at undersøge, i hvilken grad racisme er en del af det her mord. Det her mord er et symptom på et større samfundsproblem.
Mira Skadegård, Aalborg Universitet

Racismen er ikke til at tage fejl af hos den ene af de to brødre, der er tiltalt for i sidste måned at have mishandlet og dræbt en ung, afro-dansk mand i Nordskoven ved Rønne på Bornholm.

Alligevel afviste politiet blot to dage inde i efterforskningen, at der er noget, der peger i retning af racisme. Motivet til drabet skal derimod findes i en personlig relation mellem de to sigtede og den dræbte, der "gik fuldstændig galt", vurderer politiet.

Racisme kan ikke udelukkes som en del af mordet

For racismeforsker Mira Skadegård er der ingen tvivl: Racisme kan ikke udelukkes som et potentielt aspekt af mordet.

– Jeg er rystet over, at både politiet – og store dele af pressen – ikke forholder sig til racismespørgsmålet i det her mord. Men det kræver mod at tage fat om ondets rod og også se mordet som et muligt udtryk for den racisme, der er i vores samfund, når hele vores tradition og kultur bygger på, at Danmark ikke har problemer med racisme, siger Mira Skadegård til Arbejderen.

Hun forsker i racisme og strukturel diskrimination og er adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

– Der er ikke nogen tvivl om, at racisme kan være indblandet i mordet. Den ene af de to unge mænd, der er tiltalt for mordet, er selverklæret racist. Han har hagekors tatoveret på sit ben og er kommet med racistiske opslag på Facebook.

Mira Skadegård mener, det er pinligt, at politiet affejer racismen i den her sag:

– Det er oplagt at undersøge, i hvilken grad racisme er en del af det her mord. Det her mord er et symptom på et større samfundsproblem. Når vi straffer, så straffer vi kun den enkelte gerningsmand. Det hjælper ikke kun at lave symptombehandling og straffe det enkelte individ. Vi skal som samfund turde kigge indad og ændre de samfundsstrukturer, der er med til at skabe grobund for de her forbrydelser.

Identificere og forstå racisme

Politiet hæfter sig ved, at de to brødre og den dræbte kendte hinanden. Men det er ikke noget argument, mener Mira Skadegård:

– Det svarer til at sige, at fordi voldtægtsofferet kender sin gerningsmand, så er det ikke voldtægt. Det er et absurd argument. Selvfølgelig findes der også racisme mellem mennesker, der kender hinanden eller endda opfatter hinanden som venner.

– Det er svært at sige, om selve motivet er racistisk. Motivet kan være en sammenblanding af personlige forhold og racisme. Men uanset hvad, så har gerningsmændene spejlet sig i den måde, den racistiske vold er blevet udført i USA – ved eksempelvis at sætte et knæ mod offerets hals, uddyber Mira Skadegård.

Hun mener, at både politiet og det danske samfund skal blive bedre til at identificere racismen, og hvordan den kommer til udtryk.

– Vi har en lang historisk fortælling i Danmark om, at racistiske mord ikke er noget, der sker herhjemme. Derfor forsøger politiet og flere medier og politikere at affeje, at racisme er indblandet i mordet. I Danmark er vi ikke særligt gode til at identificere og forstå racismen, og hvordan den kommer til udtryk. Hvis ikke vi registrerer og kortlægger racismen i de her forbrydelser, får vi ikke et overblik over racismens omfang, og så kan vi ikke handle mod den.

Underuddannede i Danmark

Hun er enig i, at mordet ikke nødvendigvis alene kan forklares ud fra racisme.

–  Racisme kan godt være indblandet, selv hvis det ikke er primær årsag til et drab. Racisme behøver ikke være eneste forklaring. Men vi skal ikke affeje racisme som en del af forklaringen, forklarer Mira Skadegård.

Hun mener, at vi kan lære af Sverige, der har lavet en stor kortlægning af strukturel racisme og diskrimination.

– Sverige fik et overblik over, hvor der findes strukturel racisme, og søsatte en handlingsplan for at gøre op med racismen i samfundet. Norge, Finland og Tyskland har oprettet universitetsinstitutter, der kontinuerligt forsker i racisme og kortlægger omfanget af racismen i deres samfund.

– Vi er underuddannede i Danmark, når det gælder racisme. Vi skal prioritere mere viden og uddannelse om racisme – hele vejen rundt. Ikke kun når det gælder forskning, men også i folkeskolen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at dansk politi afviser at efterforske voldelige forbrydelser som racisme.

I 2008 blev det 16-årige avisbud Deniz Uzun tævet ihjel med et baseballbat på åben gade af tre unge voldsmænd, mens han holdt frokostpause på sin avisrute i Polensgade på Amager. Ifølge Deniz Uzuns kammerat kaldte den ene overfaldsmand Deniz (der har tyrkiske rødder, red.) for et "fucking perker-svin".

Men også dengang afviste politiet hurtigt, at der var tale om racisme.

Racisme i politiet?

Dansk politi er flere gange blevet beskyldt for direkte at være racistisk eller for ikke at tage racisme alvorligt.

I dokumentaren "I politiets vold: Mørk og mistænkt" afslørede DR, at der i 2014 var "65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund".

Derudover fremgik det af dokumentaren, at indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund har mellem 86 og 88 procent højere risiko for at blive anholdt uden efterfølgende at blive dømt, sammenlignet med etniske danskere.

I forbindelse med dokumentaren oplyste Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), at den i perioden 2012 til 2017 havde behandlet 39 sager om racisme eller diskrimination i politiet.

Ovenpå politimordet i USA er debatten om racisme i dansk politi blusset op igen. Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, slog fast overfor P1, at: "Der er ikke racisme i dansk politi". 

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser i et svar i Folketinget at iværksætte en uafhængig undersøgelse af såkaldt "racial profiling" i politiet.

Det undrer racismeeksperten på Aalborg Universitet.

– Der foregår en helt åben, diskriminerende "profiling" af danskere med anden etnisk baggrund i politiet. Det lægger politiet ikke skjul på. Derfor skal vi selvfølgelig have undersøgt problemets omfang. Problemet findes. Spørgsmålet er, hvor omfattende det er. Det skal vi have undersøgt. Vi kan ikke benægte, at der findes racisme i dansk politi. Vi befinder os i år 2020, vi kan ikke længere benægte, at problemet findes, og afvise at undersøge det, siger Mira Skadegård.