05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1500 demonstrerede for Palæstina og mod Israels anneksionsplan

Solidaritet

1500 demonstrerede for Palæstina og mod Israels anneksionsplan

Israels planer om at annektere store dele af den besatte Vestbred blev i weekenden mødt af demonstrationer over hele verden. I Danmark samledes 1500 demonstranter i København.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

1500 mennesker trodsede lørdag regn og blæst og demonstrerede i København mod Israels planer om at annektere store dele af Palæstina.

Demonstrationen var indkaldt, fordi Israel har bebudet, at det den 1. juli – i strid med folkeretten og internationale konventioner – ville overtage mindst 40 procent af den allerede besatte Vestbred.

Israel erobrede Vestbredden fra Jordan under Seksdageskrigen i 1967 og har holdt området besat. Gennem årene har Israel etableret bosættelser, så der i dag bor 430.000 israelere i de besatte område sammen med de op imod tre millioner palæstinensere. Det er disse ulovlige bosættelser, som den israelske regering overvejer at udråbe som israelsk territorium.

Bag demonstrationen stod: Initiativet Stop Annekteringen af Palæstina 2020, Studerende mod besættelsen, Internationalt Forum København, Palæstina Fredsvagter, Boykot Israel, Demos, Tid til Fred, Follow The Women, 3F's Palæstina-netværk, 48 Huset, Den palæstinensiske nationalforsamling i Danmark, Det palæstinensiske forum Multaqa, Palæstina Initiativet, Det demokratiske palæstinensiske forbund samt mange andre palæstinensiske grupper og foreninger i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Mange protester globalt mod Israels plan om anneksion

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jul. 2020 - 13:19   06. jul. 2020 - 16:00

Fotoreportage

ml@arbejderen.dk