Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, har en langt større risiko end andre unge for at blive ramt af hjemløshed.
Tiden er inde til, at vi som samfund beslutter at stoppe hjemløshed. Undersøgelsen understreger behovet for bedre forebyggelse.
Vibe Klarup, Hjem til Alle alliancen
Næste ti procent af alle de unge, der har været anbragt, oplever en periode med hjemløshed, når de er mellem 18 og 24 år. Det samme gælder kun for en halv procent af de unge, der ikke har været anbragt.
Det viser en ny undersøgelse, "Hjemløshed i ungdommen", som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet for Hjem til Alle alliancen.
– Tidligere anbragte er massivt overrepræsenteret i statistikken over hjemløse. De her unge har været kendt i det sociale system siden barndommen, og derfor er det bekymrende, at hver tiende af dem kommer ud i hjemløshed i løbet af deres ungdom, siger seniorforsker Lars Benjaminsen, der står bag undersøgelsen.
Mange har psykiske lidelser og misbrug
Omkring en tredjedel af alle unge hjemløse under 30 år har tidligere været anbragt.
– Det er særligt de anbragte unge med psykiske lidelse og misbrugsproblemer, som har en betydelig risiko for at komme ud i hjemløshed. Vi kan også se, at efterværnet har været væsentligt kortere for de anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed. Det tyder på, at der er brug for en mere specialiseret støtte til den her gruppe, konstaterer Lars Benjaminsen.
Efterværn er en samlet betegnelse for den støtte, tidligere anbragte unge kan få, fra de er 18 til 22 år, hvis det skønnes nødvendigt. Støtten skal hjælpe med at lette overgangen til voksentilværelsen og et selvstændigt liv.
Vibe Klarup, der er direktør for Hjem til alle alliancen, peger på, at antallet af unge hjemløse er steget kraftigt i løbet af de seneste ti år, selvom der er sket et mindre fald de seneste år.
>> LÆS OGSÅ: Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen
– Tiden er inde til, at vi som samfund beslutter at stoppe hjemløshed. Undersøgelsen understreger behovet for bedre forebyggelse, og her er overgangen fra anbringelse til voksenlivet helt central. Vi bør blandt andet arbejde mere målrettet med at sikre anbragte unge adgang til en bolig med støtte, siger Vibe Klarup i en pressemeddelelse.
Barnets lov
Senere på året kommer regeringen med et udspil til en barnets lov. Regeringen lægger op til, at der skal ske flere anbringelser af børn, og lover samtidig at se på, hvordan anbragte unge sikres en bedre overgang til voksenlivet.
>> LÆS OGSÅ: Tidlig indsats gavner både anbragte og andre udsatte børn
– Resultaterne (fra Vives undersøgelse – red.) viser, at den måde, vi tænker anbringelse og efterværn på i dag, ikke virker efter hensigten. Det er tid til at gentænke anbringelsesområdet, så de unge ikke mister fodfæste, når de fylder 18 år. Andre unge kan læne sig op ad deres forældre og forberede sig langsomt på voksenlivet. Den tænkning bør gennemsyre systemet, så vi får en mere dynamisk overgangsperiode med fuldt fokus på at få den unge i uddannelse, job, bolig og netværk – og først giver slip, når den enkelte er klar til det, siger Sine Egede, chef for det sociale område i Bikubenfonden, der er med i Hjem til Alle alliancen.
>> LÆS OGSÅ: Dialog og forebyggelse er bedre end tvang, når børn er udsatte
Brug for mere specialiseret støtte
Kirkens Korshær møder mange af de unge hjemløse i deres daglige arbejde. Organisationen efterlyser undersøgelser af, hvad det er i vores samfund, som sender så mange unge ud i hjemløshed.
Derudover er der brug for en særlig støtte til tidligere anbragte unge, påpeger Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær. Hun efterlyser en lovgivning, der skaber bedre muligheder for længere, mere specialiserede og mere fleksible forløb, der passer til den enkelte unges behov, og peger samtidig på, at der er behov for at se på kommunernes mulighed for refusion fra staten.
I dag udløser efterværn i form af en støtteperson refusion, mens en fortsat anbringelse i for eksempel en plejefamilie ikke gør.
– For os at se er det i overgangene, at det for alvor halter. Vi taber simpelthen mennesker på gulvet, når man – i lovens forstand – fra den ene dag til den anden går fra at være barn til at være voksen. Når man går fra den ene lov til den anden. Eller fra den ene sektor til den anden, siger Helle Christiansen i en pressemeddelelse.
– Man kunne for eksempel indføre unge som en gruppe for sig, så vi sikrer, at tidligere anbragte børn får de rette sociale indsatser – for eksempel bevarer tilknytningen til plejefamilien – også når de er blevet 18 år, tilføjer hun.
Forslag om efterværn
Enhedslisten har stillet et beslutningsforslag om, at alle tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år skal have ret til efterværnsstøtte.
I dag har tidligere anbragte unge ikke automatisk ret til efterværn, men kun krav på, at der bliver truffet en beslutning om, hvorvidt de har behov for efterværnsstøtte, senest seks måneder inden de fylder 18 år.
Da beslutningsforslaget blev førstebehandlet i maj, erklærede socialminister Astrid Krag sin opbakning til intentionerne bag Enhedslistens forslag, men gjorde samtidig klart, at regeringen ikke vil stemme for det.
– Vi præsenterer fra regeringens side et samlet udspil på børneområdet senere på året, og på den baggrund kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget, som det ligger nu, som jo forudsætter en lovændring i indeværende år. Men vi er meget åbne over for i den videre udvalgsbehandling at se på, om vi kan blive enige om en fælles beretning med det formål at styrke efterværnet for anbragte unge, sagde Astrid Krag.
I beretningen om beslutningsforslaget er et flertal af Folketingets partier bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige blevet enige om følgende formulering:
"Alle unge fortjener en god og tryg overgang til voksenlivet, og udsatte unge skal have de samme muligheder for et godt ungdomsliv som deres jævnaldrende. Derfor skal alle unge, som er i målgruppen, tilbydes efterværn, hvis de har brug for det."
Modsat mener Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Alternativet, at efterværn skal være en ret, som kommunerne har pligt til at tilbyde alle tidligere anbragte unge.
Langvarig udsat livsposition
VIVE's undersøgelse viser også, at selvom de fleste unge, der har været hjemløse, kommer ud af hjemløsheden senere i livet, står mange af dem fortsat i en meget udsat livssituation, hvor de aldrig for alvor får foden inden for på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
Flertallet af de unge, der var hjemløse i 2009, står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i 2018. Det gælder cirka to ud af tre af de unge, der var i hjemløshed som 18-24-årige i 2009, og næsten tre ud af fire blandt de 25-29-årige.
– Det er på mange måder nogle ikke særligt opmuntrende konklusioner, som undersøgelsen kommer frem til. De viser tydeligt, at mange tidligere unge hjemløse fortsat befinder sig i en maginaliseret position og har svært ved at finde fodfæste i voksenlivet, konkluderer Lars Benjaminsen fra VIVE.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278