Politiets og forsvarets efterretningstjenester PET og FE har igennem årene været involveret i en endeløs række af skandaler. Registreringer, overvågning og infiltreringer kulminerede under Den Kolde Krig, hvor den især var rettet mod kommunister og venstreorienterede fagligt aktive danskere, som havnede i de hemmelige registre – i åbenlys modstrid med lovgivningen.

Når skandalerne blev oprullet, skete det ikke i kraft af de af Folketinget nedsatte kontrolorganer, der reelt ikke kontrollerede noget som helst.

I dag er efterretnings-tjenesterne større og mere magtfulde end på noget andet tidspunkt i historien.

Skandalerne og efterretningstjenesternes systematiske lovbrud er fortsat år efter år på trods af kritik og løfter om bod og bedring. Sidste år var skandalen, at PET uden dommerkendelse indhentede store mængder af data om danskernes telekommunikation i FE's enorme databaser uden den lovpligtige dommerkendelse.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvad PET har brugt materialet til, men det kan være anvendt i straffesager, uden at de tiltalte eller deres advokater er gjort bekendt med dette.

Årsrapporten fra kontrolinstansen TET afslørede ligeledes, at personoplysninger blev behandlet i modstrid med lovgivningen på både PET's datadrev og på 30 procent af PET-agenternes personlige drev. TET opdagede ligeledes, at mange af PET's registreringer af både personer og organisationer ikke blev slettet efter 15 år, sådan som lovgivningen foreskriver.

Og nu er den så gal igen: Ifølge TET er man kommet i besiddelse af "en betydelig mængde materiale vedrørende FE". Det skete allerede sidste år, men endnu er der ikke sluppet noget konkret ud om, hvem der har leveret materialet til TET, og hvad sagen omhandler.

TET har afleveret sin årsrapport om både PET og Center for Cybersikkerhed, men har – på baggrund af den nye sag – udsat årsrapporten om FE til november. Det tyder på, at der igen kan rejses alvorlige anklager mod efterretningstjenesten.

Efter afslutningen af Den Kolde Krig tårnede kritikken af efterretningstjenesterne sig op. I dag er de større og mere magtfulde end på noget tidspunkt i historien, det gælder både antallet af ansatte i de hemmelige tjenester og den meget avancerede teknologi og økonomiske midler, de har til deres rådighed.

De danske efterretningstjenester udveksler systematisk oplysninger med Danmarks allierede, ikke mindst USA og EU-lande. Det gælder naturligvis også ulovligt indsamlet materiale.

De hemmelige tjenester er nedsat med det erklærede formål at beskytte demokratiet, men er alt for ofte selv en trussel mod demokratiet og grundlæggende menneskerettigheder. Mon ikke ministeren til november endnu engang vil beklage, kritisere, kræve en redegørelse og i øvrigt henlægge sagen?