23 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten venter på Socialdemokratiet

Spillet om finansloven

Enhedslisten venter på Socialdemokratiet

Enhedslisten vil først melde deres krav til den kommende finanslov ud, når de har set Socialdemokratiets udspil. Ifølge politisk ordfører Pernille Skipper bliver partiets rolle især at "fylde huller".

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper vil først se Socialdemokratiets finanslovsudspil, før hun vil lægge sig fast på Enhedslistens krav i forhandlingerne.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Enhedslistens politiske ordfører afviste på partiets sommergruppemøde onsdag at løfte sløret for, hvilke konkrete krav til velfærdsforbedringer, partiet vil tage med til finanslovsforhandlingerne med regeringen. Forhandlinger der ventes at starte op inden længe.

Vores konkrete krav til finanslovsforhandlingerne fastlægger vi først, når vi har set regeringens udspil.
Pernille Skipper, Enhedslisten

Enhedslistens politiske ordfører har ellers masser af visioner for fremtidens velfærdssamfund:

– Vores sundhedsvæsen har vist sig fantastisk under coronakrisen. Men vi kunne have stået endnu bedre, hvis ikke der havde været mange års nedskæringer. Det samme gælder ældreplejen hvor vi også kunne have stået stærkere, hvis ikke man havde været så presset på bemandingen.

Og så har coronakrisen tydeliggjort konsekvenserne af salget af statens vaccineproduktion.

– En sundhedskrise som den vi står i nu viser tydeligt, at det ville være langt bedre, hvis staten selv kunne havde haft en vaccineproduktion og dermed havde haft bedre mulighed for at kunne udvikle og levere vacciner, der er til at betale for alle. Coronakrisen har sat lup på, at kritisk infrastruktur – lige fra produtktion af testudstyr, beskyttelsesudstyr og vacciner – er langt vigtigere end mange tror. Når den slags ikke er på fællesskabets hænder, så foregår produktionen på markedsvilkår, hvor priserne bliver skruet i vejret.

Venter på socialdemokraterne

Men når det kommer til at omsætte ønskerne til konkrete krav til de kommende finanslovsforhandlinger, der starter op inden længe, holder ordføreren kortene tættere ind til kroppen.

Enhedslistens frontkvinde ønsker ikke at svare på, om hun vil tage til de kommende finanslovsforhandlinger til efteråret med krav om offentlig produktion af mundbind, håndsprit og vacciner, flere sygeplejersker og SOSU'er eller andre tiltag. Hun afviser nemlig at melde Enhedslistens krav ud, så længe hun ikke har set Socialdemokratiets finansudspil.

– Vores konkrete krav til finanslovsforhandlingerne fastlægger vi først, når vi har set regeringens udspil.

Det tætteste Enhedslistens politiske ordfører kommer et krav til finansloven er, at den skal "tage skridt i den rigtige retning af at genopbygge velfærdssamfundet".

Hvilke skridt er det?

– Det har vi ikke fastlagt endnu. Når vi har set regeringens finanslovsudspil, så kommer vi med vores konkrete krav, siger Pernille Skipper og fortsætter:

– Vi vil gerne se, hvad regeringen foreslår – og så er vi overbevist om, at der vil være nogle huller i deres forslag, som vi kan fylde ud.

Sidste år gik Enhedslisten til finanslovsforhandlingerne med en række konkrete krav om eksempelvis flere hænder og flere sengepladser i psykiatrien, og billigere billetter i tog og busser.

Stærkere dagpengesystem

Enhedslisten har dog – mindst – et udestående med regeringen:

– Vores dagpengesystem er ikke stærkt nok, som det er i dag, til en ny økonomisk krise.

Pernille Skipper fortsætter:

– I de kommende måneder vil vi sandsynligvis se, at mange flere mennesker mister deres arbejde og deres indtægtsgrundlag. Cirka 200.000 har allerede mistet deres arbejde under coronakrisen. Det er dem uden opsparing, dem i de mest udsatte job, dem i de lavest lønnede job og dem der ofte har stået forest under coronakrisen, der ryger først. Kriser rammer skævt. Det burde regeringen interessere sig meget mere for end den gør, mener Enhedslistens politiske ordfører.

Derfor kræver Enhedslisten blandt andet en hjælpepakke til de arbejdsløse, der blandt andet sikrer højere dagpenge: 90 procent af hidtidig løn, dog maksimalt 30.000 kroner, en forlængelser af dagpengeperioden til fire år, samt at det bliver lettere at genoptjene ret til dagpenge.

Forhandlinger uden ultimative krav

I efteråret venter også de politiske forhandlingerne om den tilbagetrækningsreform, som Socialdemokratiet ventes at fremlægge inden længe.

Som led i det såkaldte velfærdsforliget fra 2006 skal Folketinget i år beslutte, om man vil hæve pensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035. Aftalen sigter mod, at danskernes pensionsalder skal stige i takt med levealderen. Forliget blev indgået mellem den daværende V-K-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Enhedslisten mener, at pensionsalderen skal fastlåses ved 68 år. Men partiet vil ikke gå til forhandlingerne med ultimative krav.

På spørgsmålet om partiet er klar til at kigge på om pensionsalderen kan sættes op til 69 år eller 70 år, lyder svaret fra Pernille Skipper:

– Vi går ikke til forhandlinger med ultimative krav. Men når regeringen vil give nogle grupper ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i forhold til den almindelige pensionsalder, så skal vi selvfølgelig også have en snak om pensionsalderen. For hvis pensionsalderen stiger til 75 år, så får Arne kun ret til at gå fra, når han er 72 år. Kvaliteten af retten til at trække sig tidligere tilbage hænger jo sammen med den generelle pensionsalder.

Hun understreger dog:

– Vi går ikke til forhandlinger med til ultimative krav. Vi går til forhandlingerne med krav om at vi vil debattere den generelle pensionsalder. Vi siger: Stop stigningen ved den nuværende pensionsalder på 68 år. Der er ingen grund til at hæve pensionsalderen. Men vi stiller ikke ultimative krav.

Ny gruppeformand

Enhedslisten præsenterede i går også partiets nye gruppeformand. Folketingsgruppen har valgt sundhedsordfører Peder Hvelplund som ny gruppeformand. Han afløser Jakob Sølvhøj, der har været gruppeformand de sidste fire år. 

Den nye gruppeformand kommer fra Gl. Vennebjerg i Nordjylland, og han vil især kæmpe for beboerne i de mindre byer på landet.

I dag bor der to millioner mennesker i landdistrikterne og i byer med under 10.000 mennesker.

– Dem har vi haft svært ved at række ud til. Men vi har et stort potentiale til at nå længere ud end til alle dem, der stemmer på os i storbyerne. Vi skal sikre, at Enhedslisten bliver et reelt landsdækkende parti. Mange landdistrikter oplever skolelukninger, manglende muligheder for offentlig transport om aftenen og i weekender og manglende net til mobil og bredbånd. Enhedslistens politik retter sig mod at løse netop den slags problemer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2020 - 12:22   12. aug. 2020 - 12:24

Enhedslisten

ml@arbejderen.dk