44 organisationer, der repræsenterer patienter, brugere, pårørende, ansatte, kommuner og regioner, er nu klar med otte klare anbefalinger til en ny 10-årig national psykiatriplan for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og deres pårørende.

Vi har ventet alt for længe på en plan for psykiatrien, men forhåbentlig kan anbefalingerne fra hele sektoren være med til at give politikerne et oplyst grundlag for en ny plan.
Kristian Bennedsen, PsykiatriAlliancen

Organisationerne har lavet et fælles udspil, som de har afleveret til social- og indenrigsminister Astrid Krag samt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. De 44 organisationer håber, at udspillet, som de kalder PsykiatriLøftet, vil præge de kommende forhandlinger om en ny psykiatriplan.

– Det er utroligt vigtigt for os, at vi har været sammen om anbefalingerne. Det er en enig og samlet sektor, som anbefaler et løft af psykiatrien – og det, håber jeg, giver et skub i processen med at udforme en ny 10-årig plan for området, siger sektorformand i FOA Torben Hollmann i en fælles pressemeddelelse fra organisationerne.

– Psykiatrien har i årevis været underfinansieret og underprioriteret. Vi har ventet alt for længe på en plan for psykiatrien, men forhåbentlig kan anbefalingerne fra hele sektoren være med til at give politikerne et oplyst grundlag for en 10-års-plan for psykiatrien, tilføjer Kristian Bennedsen, der er talsperson for PsykiatriAlliancen, som repræsenterer brugere, pårørende og fagfolk i psykiatrien.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen peger på behovet for, at psykiatriplanen også betyder et løft af socialpsykiatrien. Ikke mindst den række af drab på ansatte på socialpsykiatriske bosteder har sat fokus på behovet for flere ansatte og bedre forhold på området.

– Hvis politikerne lytter til de 44 organisationer, kan vi få det nødvendige løft i behandlingspsykiatrien, og det kan sikres, at de, der har behov, kan blive indlagt og kan blive ved med at være indlagt. Men også i socialpsykiatrien er der brug for et løft, så hjælpen bliver mere faglig, specialiseret, tilstrækkelig og stimulerende, siger Grete Christensen.

Udspillet hedder PsykiatriLøftet, fordi det skal være et løfte til mennesker ramt af psykisk sygdom og deres pårørende.

Flere sengepladser og større faglighed

Underfinansieringen af psykiatrien betyder, at mange psykiatriske patienter udskrives, lang tid før de er færdigbehandlet, og mange må vente længe på at blive indlagt, så de kan få den hjælp, som de har behov for.

23 procent af de udskrevne patienter genindlægges, og de fleste gør det inden for den første måned, hedder det i en rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Samtidigt tager 45 personer årligt deres liv inden for de første to uger efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling.

Flere sengepladser og højnelse af fagligheden inden for psykiatrien er derfor et af de otte punkter, som de 44 organisationer har med på deres liste.

Bedre hjælp til dobbeltdiagnostiserede

Cirka 40.000 danskere har både psykisk sygdom og misbrug. Mange af disse har oplevet at blive afvist, når de har brug for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling med besked om at komme tilbage, når de er blevet stoffri.

Problemet er paradoksalt, fordi misbrug kan være det, som udløser en alvorlig psykisk sygdom, og misbrug bruges også ofte af psykisk syge som en form for selvmedicinering, så de kan holde tilværelsen ud, når en mere hensigtsmæssig hjælp ikke er tilgængelig.

For at hjælpe denne gruppe af dobbeltdiagnostiserede mennesker skal der etableres et tæt koordinerende samarbejde mellem den samfundsfaglige og socialfaglige indsats, uddannelse af ansatte i forhold til dobbeltdiagnoserne samt mere forskning på området, mener organisationerne bag PsykiatriLøftet.

Hjælp til pårørende

Forældre til børn og voksne med psykiatriske diagnoser står ofte over for at skulle hjælpe i situationer, hvor uhensigtsmæssig passivitet, vrede, angst eller fortvivlelse bliver uholdbar og måske ligefrem skaber farlige situationer. Mange pårørende har henvendt sig forgæves til myndighederne, når de har følt, at ansvaret blev for stort.

Heidi Pernille Thamstrup er formand for Landsforeningen Autisme, som repræsenterer forældre til autistiske børn og fagfolk på området. Hun sagde sådan fra talerstolen ved en happening foran Christiansborg for bedre psykiatri i oktober sidste år:

– Det system, som er lavet for os, bliver i stedet for rettet mod os. 35 procent af forældrene til autistiske børn ender i deres kamp over for systemet med at blive psykisk syge. 43 procent føler sig dårligt behandlet, og 23 procent oplever sig direkte misforstået af systemet.

>> LÆS OGSÅ: Happening for bedre psykiatri

PsykiatriLøftet har derfor også bud på, hvordan pårørende kan få bedre hjælp, på deres liste.

Hjælp til bedre psykiatri på finansloven

Patienter, pårørende og fagfolk har længe gjort opmærksom på, hvordan det psykiatriske område er underprioriteret i forhold til det somatiske sygdomsområde.

Den uafhængige tænketank Cevea udgav i 2018 en rapport, som kortlægger udviklingen inden for psykiatrien i perioden fra 2009 til 2016. Det fremgår af rapporten, at udgiften per patient i perioden er faldet fra 62.000 kroner til 44.000 kroner. Antallet af patienter har i samme periode været drastisk stigende.

I 2016 var der 115.618 patienter i voksenpsykiatrien, hvilket er en stigning på 29 procent sammenlignet med 2009. På børneområdet var der 33.629 patienter i 2016, og stigningen er hele 63 procent sammenlignet med 2009.

Regeringen tilførte ved finanslovsaftalen for 2020 sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ekstra penge til psykiatrien. Konkret drejer det sig om 600 millioner kroner ekstra årligt. Beløbet svarer til et løft i bevillingerne på området på syv procent.

Ved præsentationen af finansloven understregede regeringen, at der var behov for at løfte psykiatrien med konkrete initiativer inden arbejdet med den kommende 10-års-plan.

>> LÆS OGSÅ: Finanslov letter presset på velfærden, men sikrer ikke genopretning