Et nyt grundforskningscenter ser dagens lys. Centret hedder CEPDISC (Centre for the Experimental-Philosophical Studies of Discrimination), og hører hjemme på Institut for Statskundskab. I spidsen for centeret står professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen, som i mere end 10 år har forsket i netop diskrimination.
CEPDISC er blevet en realitet på baggrund af bevilling på cirka 62 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond, og forskerne skal i de kommende seks år beskæftige sig med både moralske, filosofiske og etiske forhold omkring diskrimination samt helt konkrete undersøgelser af, hvordan vi som mennesker opfatter og forholder os til diskrimination.
– Vores forskning vil forhåbentlig få folk til at reflektere over, hvad diskrimination er, og hvad de ser som problematisk ved diskrimination, og måske være med til at give dem bud på, hvad vi kan gøre for at mindske mængden af diskrimination i samfundet, siger centerleder Kasper Lippert-Rasmussen.
Kasper Lippert-Rasmussen har en lang liste af publikationer i anderkendte tidsskrifter samt flere bøger om diskrimination på sin publikationsliste, og er netop bogaktuel med sin seneste bog, Making Sense of Affirmative Action (Oxford University Press, 2020), hvor han tager begrebet ”positiv særbehandling” under behandling.
CEPDISC vil være en del af Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, hvor størstedelen af centrets forskere er ansat. Desuden vil det trække på flere internationale samarbejder, eksempelvis i form af et advisory board med forskere fra blandt andet Harvard og Oxford.
– Det giver blivende værdi for Aarhus BSS og forskningsmiljøet her at få en så stor og langsigtet bevilling som den til et grundforskningscenter. Det giver en betydelig synlighed – ikke mindst internationalt – og en økonomi til at tiltrække topkapaciteter, som vil danne relationer til forskerne her og øge rekrutteringen af nye dygtige forskere nu og for eftertiden, siger prodekan for forskning på Aarhus BSS Per Baltzer Overgaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278