"Lille land – stort fællesskab". Sådan lyder sloganet på Socialdemokratiets nye kampagne, som lige nu møder os på store plakater sammen med et foto af Mette Frederiksen.

Og jo, vi har mange steder gode fællesskaber. Men det er også en socialdemokratisk fortælling om, at vi alle alle – høj som lav – står sammen og næsten er i samme båd.

Debatten om ret til tidligere pension viser først og fremmest, at Danmark er et klassesamfund. Og klassekampen foregår hver eneste dag.

I virkeligheden viser de sidste par ugers debat om pensionsalder så tydeligt, at der er grænser for fællesskabet. 

Socialdemokratiets udspil til Arne-pension er hverken særlig stort eller særlig dyrt. Og det rammer langtfra alle, som har et helt legitimt behov for at kunne trække sig tilbage fra et langt og slidsomt arbejdsliv.

Alligevel har vi set en samlet front af cheføkonomer, store erhvervsorganisationer, banker og borgerlige politikere – tidligere som nuværende – advare imod den frygtelige tilstand, som lige om lidt vil ramme dansk økonomi. 

"Jeg anser den her debat for at være meget, meget alvorlig og et meget voldsomt angreb på dansk økonomis holdbarhed", lød det således fra tidligere statsminister Fogh Rasmussen, som i parentes bemærket har sit på det tørre og både modtager pension som tidligere minister og som tidligere medlem af Folketinget. 

Fogh Rasmussens efterfølger, Lars Løkke Rasmussen mener, at debatten om ret til tidligere pension viser, at "løsagtigheden griber om sig", mens de tre største erhvervsorganisationer advarer om, at det er "faretruende" at slække på velfærdsforliget fra 2006.

Socialdemokratiets udspil til Arne-pension koster angiveligt  tre milliarder kroner. Tallet skal holdes op imod, at det offentlige budget er på mere end 1200 milliarder kroner årligt. Og at der i 2019 var et overskud på 88 milliarder kroner på de offentlige finanser.

Regeringen vil finansiere retten til tidligere pension ved at pålægge den finansielle sektor en særlig skat af sit overskud, som skal betale 1,5 milliarder kroner.

I betragtning af, at bankerne i 2019 havde et overskud på 35,5 milliarder kroner – efter skat vel at mærke – er det bemærkelsesværdigt, at de alle med en mund angiver, at de vil sende regningen videre til deres kunder. Og den bliver lige præcis på 1400 kroner om året, viser deres beregninger.

Klasseblindhed, kalder samfundsdebattøren og forfatteren Lars Olsen det. Man kunne også kalde det kapitalismens logik, hvor profitten styrer.

Bankerne mangler ikke penge. Danmark mangler ikke penge. Og der er råd til at give flere ret til tidligere tilbagetrækning. Der er også mulighed for at rulle flere skattelettelser tilbage. AE-rådet har således beregnet, at de sidste 20 års skattelettelser koster statskassen 45-50 milliarder kroner årligt.

Og dansk økonomi går ikke sin undergang i møde på grund af Socialdemokratiets Arne-udspil. Danmark er et utroligt erhvervsvenligt land, viser alle internationale opgørelser. På Verdensbankens sidste årlige opgørelse over erhvervsklimaet i 190 lande lå Danmark helt i top som nummer fire.

Debatten om ret til tidligere pension viser først og fremmest, at Danmark er et klassesamfund. Og klassekampen foregår hver eneste dag.