På dagen, hvor nye tal fra Danmarks Statistik viste et fald i arbejdsløsheden fra juni til juli på 5.500 fuldtidspersoner, fremlagde regeringen sin anden Økonomisk Redegørelse for 2020.

Redegørelse var en anelse mere positiv end i maj måned, men finansminister Nicolai Wammen understregede samtidig, at fremtiden er meget usikker, og at dansk økonomi har fået en "kæberasler" på grund af coronakrisen.

Der skal ikke herske tvivl om, at Danmark også økonomisk er alvorlig ramt.
Finansminister Nicolai Wammen

Den aktuelle ledighed er da også på 148.100 fuldtidspersoner svarende til 5,2 procent af arbejdsstyrken. I juni lå ledigheden på 5,4 procent. 

Danmark "er blandt de lande, der ser ud til at klare sig bedst igennem coronakrisen", skriver Nicolai Wammen i forordet til Økonomisk Redegørelse og henviser til, at regeringen "spændte et sikkerhedsnet ud under danske lønmodtagere og virksomheder".

Det påpeges blandt andet, at da krisen i foråret var på sit højeste, var omtrent 250.000 personer sendt hjem med lønkompensation fra staten. "Siden har mange forladt ordningen, hvilket sammen med en stabilisering i ledigheden og mange nye jobopslag tyder på, at mange faktisk er vendt tilbage i job", hedder det i redegørelsen.

På den baggrund vurderer Finansministeriet, at der fra og med tredje kvartal igen vil være fremgang i dansk økonomi, men forventer dog et fald i bruttonationalproduktet, BNP, for hele 2020 på samlet 4,5 procent. Næste år forventes en stigning i BNP på 4,2 procent.

Holder den prognose, vil beskæftgelsen også stige igen. Det forventes, at "et fald i beskæftigelsen på 50.000 personer i år at blive afløst af en stigning på 17.000 personer næste år målt på årsgennemsnit". 

Verdensøkonomien

Den store "dark horse" er dog verdensøkonomien og de danske eksporterhverv. Derfor forventer regeringen også, at "genopretningen især vil blive båret af det private forbrug, mens eksporten og de private investeringer ventes at bidrage markant negativt til væksten i BNP i år". 

Finansministeren understreger, at Danmark ikke er ude af krisen, og at vi endnu ikke har set de fulde økonomiske konsekvenser herhjemme endnu.

"På det seneste er der sket en opblussen i antallet af smittetilfælde i flere lande, også herhjemme. Det kan potentielt føre til ændringer i adfærd hos privatpersoner og virksomheder, hvilket blandt andet kan give sig udslag i større tilbageholdenhed med forbrug og investeringer", hedder det i redegørelsen.

Den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, har regnet på, hvad der sker, hvis en række "inddæmningstiltag" må genindføres rundt omkring i verden på grund af corona. I så tilfælde vurderes, at væksten i den globale økonomi falder fra -6,0 procent til -7,6 procent i 2020.

Hvis Danmark skal følge den prognose, vil BNP i 2020 falde med 5,8 procent.

Kina-USA og brexit

Redegørelsen påpeger også, at der er andre forhold, som kan påvirke dansk økonomi. Konkret henvises til "handelsspændinger" mellem USA og Kina samt det "fortsat uafklarede forhold mellem Storbritannien og EU efter brexit".

"Disse usikkerhedsmomenter er ikke blevet mindre og kan føre til en mere negativ udvikling i verdensøkonomien, som i givet fald også vil påvirke den danske økonomi", hedder det i redegørelsen. 

Ekspansiv finanspolitik

I den aktuelle situation er det "et centralt sigte, at den økonomiske politik bidrager til at øge aktiviteten i dansk økonomi og understøtte ny fremgang".

Derfor lægger regeringen op til at føre en "ekspansiv finanspolitik" næste år, som skal stimulere vækst og beskæftigelse. Nicolai Wammen understreger dog, at det vil ske inden for budgetlovens underskudsgrænse og EU-reglernes normale rammer. 

Regeringen budgetterer således med et underskud i 2021 på den såkaldte "strukturelle saldo". Underskuddet skal dog gradvist aftrappes frem mod 2025, hvor der igen skal være balance mellem offentlige indtægter og udgifter.