Tirsdag den 6. oktober åbner Folketinget, og det kommer ikke til at gå ubemærket hen. Pladsen foran og rundt om Christiansborg vil summe af aktiviteter fra morgen til aften. 

De færreste ved, hvor katastrofale og vidtrækkende konsekvenser, som den såkaldte velfærdsaftale vil få for hundredtusinder af lønmodtagere nu og her og i fremtiden.
Jan Hoby, LFS

Klokken 16 til 17 har de faglige kampagner #68ErMereEndNok og Stop 68 bebudet, at de slår ring om borgen. Som navnene antyder, går kampagnerne ud på at forhindre folketingspolitikerne i at sætte pensionsalderen op til mere end de 68 år, som et flertal allerede har vedtaget.

Og det er nu, der skal handles, understreger Jan Hoby, næstformand i LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger, der er medinitiativtager til Stop68:

– De færreste ved, hvor katastrofale og vidtrækkende konsekvenser som den såkaldte velfærdsaftale vil få for hundredtusinder af lønmodtagere nu og her og i fremtiden, siger han til Arbejderen.

Modstanden mod stigende pensionsalder er løbende taget til, og pensionskampagnerne har nu tilslutning fra knap 100 faglige organisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 462.000 medlemmer.

Fagforeningerne kritiserer, at alt for mange ikke holder til at arbejde til den nuværende folkepensionsalder på 66 år. For dem giver det derfor ingen mening, at pensionsalderen skal blive ved med at stige, som den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale blev enige om i 2006, da de vedtog velfærdsaftalen.

Altuelt er pensionsalderen 66 år. Den 1. januar 2021 stiger folkepensionsalderen med et halvt år og året efter til 67 år. Næste hop sker den 1. januar 2025, hvor pensionsalderen ryger op på 68 år, men snart skal partierne i Folketinget stemme om forslag fremsat af Socialdemokratiet om, at pensionsalderen skal sættes op til 69 år med virkning fra 2035.

Få og hårde år på pension

– De politikere, der har vedtaget det her, har ikke selv erfaringer med hårdt fysisk og psykisk arbejde gennem mange år. De har ikke forholdt sig til, om man overhovedet kan passe sit arbejde de sidste år. De har heller ikke indregnet, at en del af arbejdsstyrken er så nedslidt, når de først får lov til at gå på pension, at de enten dør inden for kort tid eller får en pensionisttilværelse med alt for lav livskvalitet, siger en forarget Jan Hoby.

En undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af LFS, der er født i årene 1960-1964, viser, at næsten tre ud af fire angiver, at de har belastende arbejdsstillinger, og 61 procent oplever allerede fysiske begrænsninger som følge af slid på kroppen, for eksempel ondt i ryggen og smerter i kroppen.

Ligeledes svarer 62 procent af de adspurgte, at de er direkte i tvivl om, hvorvidt de fysisk kan holde frem til folkepensionsalderen. Kun 14 procent angiver, at de er sikre på, at de kan holde, til de er henholdsvis 67 og 68.

Skulder ved skulder

Også Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening (BJMF) og Dansk El-Forbund København er med på at danne menneskekæde rundt om Christiansborg.

"Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 viste vi, at vi kan stå skulder ved skulder. Nu er tiden kommet til at slås for vores ret til en værdig pension", lyder det fra de organisationer, der understreger: "Vi skal ikke arbejde, til vi er slidt ned. Vi skal have opinionen, politikerne og pressen til at forstå, at der skal sættes en stopper for højere pensionsalder – 68 er mere end nok!"

Det haster med minimumsnormeringer

Mens nogle således gør opmærksom på behovet for at tage vare på seniorerne, så vil forældre og ansatte på daginstitutionsområdet tale børnenes sag på åbningsdagen. Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Københavns Forældreorganisation, BUPL Hovedstaden, BUPL Storkøbenhavn og LFS vil klokken 16 danne en ’minimumsnormeringsring’ om Christiansborg. Med aktionen vil de minde politikerne om, at målet med minimumsnormeringerne endnu ikke er nået.

– Vi går på gaden sammen, fordi det haster. Vi vil gerne i fællesskab minde støttepartierne om at holde regeringen fast på, at vi skal have indført minimumsnormeringer i alle landets institutioner, og gerne før 2025. Det er nu, at slaget står, det er nu, der forhandles finanslov. Vi har ikke råd til at tabe børn på gulvet, siger Signe Nielsen, formand for FOLA.

I finanslovsforhandlingerne skal regeringen og støttepartierne blive enige om, om de afsatte midler skal fremrykkes. Men en fremrykning gør det ikke alene. Organisationerne insisterer på, at der skal flere midler på bordet. I organisationerne er man bekymrede over, at flere og flere børn mistrives.

FOLA insisterer på, at loven om minimumsnormeringer bliver god. Normeringerne skal i langt højere grad afspejle virkeligheden, end de tal som for eksempel Danmarks Statistik præsenterer. FOLA kræver, at der korrigeres for den tid, der ikke bruges sammen med børnene, men på ledelse, efteruddannelse med videre, når der skal lovgives på området.

– Det er fair nok, at Danmarks Statistik laver tal for den slags normeringer, som afspejler antallet af ansatte i kommunerne. Men det er bare ikke de tal, som vi efterspørger. Vi vil have tallene renset, så de afspejler den virkelighed, som forældre og børn møder ude i institutionerne. Det er med det afsæt, at vi får minimumsnormeringer, som reelt rykker, siger Signe Nielsen.

#HvorErDerEnVoksen

Apropos minimumsnormeringer så vil forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen, der kræver minimumsnormeringer i daginstitutionerne, også være omkring Christiansborg på åbningsdagen. 

Forældrene gennemfører en mindre markering, hvor 15 personer iklæder sig bevægelsens karakteristiske gule T-shirts med krav om minimumsnormeringer nu.

#HvorErDerEnVoksen startede i foråret 2019 som reaktion på en tv-udsendelse, der afslørede dårlige forhold i landets daginstitutioner. Den 6. april formåede de utilfredse forældre at samle 80.000 til demonstrationer rundt om i landet med krav om minimumsnormeringer.

>>LÆS OGSÅ: Forældre kræver bedre omsorg for deres børn

Forældrene har siden gennemført et hav af aktiviteter for at holde poltikerne fast på deres løfter om at sikre flere voksne til at tage sig af børnene i vuggestuer og børnehaver.

Klimaaktivister ophæver besættelse

Klimaet bliver også boostet på åbningsdagen. Ja faktisk har skoleleleverne i FridaysForFuture besat Christiansborg Slotsplads siden tirsdag i denne uge og ophæver besættelsen tirsdag i næste uge.

>>LÆS OGSÅ: Klimaaktivister anklager regeringen for lovbrud og optrapper kampen for handling nu

Regeringen mener selv, at Danmark er på rette spor, og at det er muligt at indfri målet om at reducere udledningen af drivhusgas med 70 procent i 2030. Omvendt kritiserer klimaaktivisterne regeringen for at gøre for lidt og for langsomt, og den ugelange besættelse af slotspladsen er en protest mod regeringens "uambitiøse klimapolitik".

– Vi er vrede, vi er kede af det, og vi er skuffede. Mette Frederiksen har brudt et klimaløfte, som hun gav hele den danske befolkning for et år siden. Hun har ikke kun svigtet ungdommen, men hun har også svigtet alle dem, der satte et kryds ved hendes navn til folketingsvalget i forventningen om, at hun ville sikre en grøn omstilling af Danmark, siger Sasha Søndergaard-Hearn, koordinator i FridaysForFuture.

I tidsrummet 9:30-13:00 gennemfører FridaysForFuture, Den grønne Studenterbevægelse, Klimabevægelsen i Danmark og Bedsteforældrenes Klimaaktion sammen en begivenhed, hvor de kræver, at "regeringen stopper klimabedraget og fjerner kursen fra direkte klimalovbrud."

Freden får en stemme

TID TIL FRED – aktiv mod krig står sammen med Kunstnere for Fred og Seve Kurdisk Kvindeforening for en mindre demonstration på åbningsdagen i tidsrummet klokken 14-17.

– Vi vil skabe en plads for en markering af, hvad der faktisk ligger folket på sinde, lyder det fra arrangørerne, der stiller mikrofonanlæg til rådighed for forskellige bevægelser:

– Vi forventer ikke en kæmpe samling af mennesker, men vi forventer til gengæld, at vi indbyrdes kan få noget ud af at høre om hinandens arbejde, og at vi på den måde kan styrke hinanden i den fortsatte kamp for en retfærdig, medmenneskelig og fredelig udvikling af vores samfund.