Både København og Sønderborg er klar til at tage imod flygtninge fra den nedbrændte Moria-lejr. Alligevel må to kommuner ikke tage imod flygtningene for udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg er forarget over, at vi ikke gør noget, især når kommunerne selv tilbyder at hjælpe.
Mia Nyegaard, socialborgmester i Københavns Kommune

Debatten om, hvorvidt Danmark skal tage imod flygtninge fra den overfyldte græske lejr, er blusset op igen, efter Moria-lejren natten til 9. september brændte ned til grunden og gjorde flygtningene i lejren hjemløse.

Samtidig er stadigt flere blevet testet positiv for corona, og lejren har siden onsdag været i karantæne.

Byråd vil hjælpe

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog allerede i maj, at man var klar til at tage imod flygtninge fra Moria-lejren.

Samtidig sendte politikerne et brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og bad om tilladelse til at tage imod flygtningebørn fra de græske lejre. 

– Efter branden er det kun blevet endnu mere aktuelt, at kommunerne får tilladelse til at tage imod flygtningebørn, siger socialborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R).

Hun mener, at regeringen bør stå ved sit løfte om at tage imod de 500 kvoteflygtninge, som man har budgetteret med i dette års finanslov.

– Regeringen har foreløbig kun taget imod 200 kvoteflygtninge i år. Det vil sige, at man mangler at tage imod 300. De 300 skal vi finde i Moria-lejren og hente til Danmark. Der er 98 kommuner i Danmark. Det svarer til tre flygtninge per kommune, påpeger Mia Nyegaard.

Hun fortsætter.

– Jeg er forarget over, at regeringen ikke gør noget, især når kommunerne selv tilbyder at hjælpe. Vi er nødt til at hjælpe de her børn og unge, der lige nu sidder i en desperat situation uden tag over hovedet. Vinteren er på vej. Danmark kan ikke blive ved med at sidde på hænderne, siger Mia Nyegaard.

– De her mennesker har brug for akut hjælp her og nu. Moria-lejren var i forvejen overfyldt. Den var bygget til 2500 mennesker, og der boede 12.000 mennesker i lejren. Lesbos er en lillebitte ø i Grækenland. Og Grækenland er ikke blandt de rigeste lande i EU. Grækenland er den yderste grænse i EU og kan ikke klare alle EU's flygtningeproblemer. Danmark må vise solidaritet og hjælpe både flygtningene og Grækenland, mener Mia Nyegaard.

Byrådet i Sønderborg Kommune har også vedtaget, at de er klar vil tage imod flygtninge fra Moria.

Den 6. oktober skal byrådet i Odsherred tage stilling til, om de vil opfordre ministeren til at lade dem tage imod flygtninge.

– Vi vil gerne have en debat af, om – og hvornår – vi skal være menneskelige og tage imod de her flygtninge. Vi vil gerne signalere, at vi i Odsherred er klar til at tage imod de her flygtninge, siger formand Social- og Forebyggelsesudvalget Arne Mikkelsen (F) til Arbejderen.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har søsat en kampagne for at hente 500 børn fra Lesbos til Danmark. MS har indsamlet 500 bamser og rejser rundt i landet med et brev, der opfordrer lokalpolitikere til at tage stilling til, om de kan tage imod flygtninge fra Moria-lejren.

Minister afviser flygtninge

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek afviser at bringe flygtninge fra Moria-lejren i sikkerhed i Danmark.

"Det er ganske forfærdeligt at se billederne fra brandene i Moria-lejren. Men det er ikke en holdbar løsning at hente folk fra lejren her til landet. Regeringen er generelt meget skeptiske ved at omfordele asylansøgere mellem EU-landene. Vi frygter, at det bare vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde. Vi har sendt penge til Grækenland som hjælp til at forbedre forholdene for flygtningebørn. Sådan kan vi hjælpe mange flere bedre", skriver fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i en mail til Arbejderen.

En række europæiske lande har allerede meldt ud, at de vil tage imod flygtninge fra den nedbrændte lejr.

Torsdag meldte Norges regering ud, at de ville hente 50 flygtninge fra Moria.

Både SF og Enhedslisten går til forhandlingerne om den kommende finanslov med krav om, at Danmark skal tage minimum 300 flygtninge fra Moria-lejren.

Ingen lægehjælp

Da flygtningelejren Moria brændte ned til grunden, blev 12.000 mennesker efterladt på gaden uden den lægehjælp, mange af dem desperat har brug for.

Ifølge Læger Uden Grænser er en stor del af de flygtede børn og sårbare mennesker, blandt andet uledsagede børn, ældre mennesker og gravide kvinder.

Læger Uden Grænser er bekymrede for, at endnu flere flygtninge skal blive smittet med corona. Inden branden i Moria var 35 flygtninge blevet testet positive for corona. De er ligesom de 12.000 andre flygtet ud af lejren og væk fra flammerne.

De græske myndigheder har bebudet, at man vil bygge en ny lejr.