38 ud af 86 kommuner foreslår at spare på daginstitutionerne i 2021. Det viser en ny opgørelse, som BUPL har foretaget på baggrund af kommunernes budgetforslag og de budgetter, der allerede er vedtaget.
Det er virkelig frustrerende, at kommunerne – trods løfterne til forældrene om flere pædagoger og bedre forhold for børnene – alligevel vil svinge sparekniven over de mindste børn i vuggestuer og børnehaver.
Elisa Rimpler, formand BUPL
Spareforslagene går stik imod løfterne til forældrene om flere pædagoger og bedre forhold for børnene. Lokale besparelser vil udhule effekten af minimumsnormeringerne, advarer Elisa Rimpler, formand for BUPL, pædagogernes fagforbund:
– Det er virkelig frustrerende, at kommunerne – trods massivt pres fra forældre og løfte om minimumsnormeringer fra Christiansborg – alligevel vil svinge sparekniven over de mindste børn i vuggestuer og børnehaver.
Kommunerne har fået penge
Nogle kommuner foreslår rammebesparelser, der fordeles forholdsmæssigt på institutionerne. Andre flere lukkedage, tidligere overgang fra vuggestue til børnehave, ligesom lavere pædagogandel og besparelser på pædagogiske ledere er på tegnebrættet.
Alt sammen tiltag, der presser kvaliteten – og dermed børnelivet, lyder det fra en undrende BUPL-formand:
– Kommunerne har fået penge til at dække det stigende børnetal og 500 millioner kroner til flere pædagoger. Alligevel sparede hver fjerde kommune på området i år. Nu lægger de altså op til nye besparelser i 2021, siger Elisa Rimpler og forklarer, at færre penge til børneområdet i sidste ende betyder mindre tid til tidlig indsats, forebyggelse, forældresamarbejde og den omsorg og gode pædagogik, der gør forskellen for børnene.
Haster med minimumsnormeringer
BUPL mener, at opgørelsen over de kommunale budgetter for næste år understreger, at det haster med at få loven om minimumsnormeringer i hus.
Den socialdemokratiske regering har sammen med Radikale Venstre, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vedtaget, at der skal være gennemført minimumsnormeringer i alle landets offentlige daginstitutioner i 2025.
Fem år er for længe at vente, lød det lørdag den 12. september fra forældreorganisationerne #Hvorerderenvoksen og FOLA. De gennemførte flere steder i landet en coronavenlig aktion og krævede, at minimumsnormeringerne bliver indført via de forhandlinger om finanslov og de kommunale budgetter for 2021, som er gået i gang.
>>LÆS OGSÅ: Tusindvis af bamser demonstrerede for minimumsnormeringer
Brug for pædagogisk uddannet personale
BUPL-opgørelsen viser dog også lyspunkter. Godt en håndfuld kommuner har valgt selv at fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer, og Københavns Kommune har tilmed sat mål for en langt højere pædagogandel. Det glæder Elisa Rimpler:
– Vi ved fra forskningen, at uddannelsesniveauet har afgørende betydning for den pædagogiske kvalitet. Alle børn har krav på at blive mødt af pædagoger, der har viden om børns udvikling, om lege og hvordan man understøtter børns trivsel og fællesskaber.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at mere end en tredjedel af personalet i vuggestuer og børnehaver ikke har nogen pædagogisk uddannelse. I nogle kommuner er under halvdelen pædagoger.
BUPL har lavet et kort, der viser de kommuner, hvor der bliver sparet på børneområdet. Kortet bliver opdateret, i takt med at kommunerne får budgetaftalerne på plads.
Deadline for vedtagelse af de kommunale budgetter er den 15. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
