Et svigt af verdens fattigste lande, der bliver ramt hårdest af klimakrisen. Sådan betegner organisationen Mellemfolkeligt Samvirke den globale klimastrategi ”En Grøn og Bæredygtig Verden”, som regeringen fremlagde i sidste uge.

Danmark løber fra løftet om at hjælpe udviklingslandene og finansierer sin eksportstrategi med udviklingsbistand, der ellers skulle gå til verdens fattigste.
Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke

– Danmark løber fra løftet om at hjælpe udviklingslandene og finansierer sin eksportstrategi med udviklingsbistand, der ellers skulle gå til verdens fattigste, mener generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte.

Danmark har ellers – sammen med de øvrige rige lande – forpligtet sig til, at de penge, som vi giver i klimabistand til de fattige lande, skal være nye penge, der tilføres ulandene. Pengene må ikke tages fra den ulandsbistand, som man allerede i dag giver til fattigdomsbekæmpelse. I forvejen er Danmarks ulandshjælp til verdens fattigste lande på det laveste niveau i 40 år. 

LÆS OGSÅ: Dansk ulandshjælp på sit laveste niveau i 40 år

Global omfordeling

På FN's klimatopmøde i 2009 i København skrev Danmark og de øvrige rige lande under på, at de penge, der skal gives til, at de fattige lande kan bekæmpe klimakrisen, skal være "nye og additionale". 

Logikken er, at det er de rige lande, der har skabt klimakrisen. Mens det er de fattige lande, der bliver hårdest ramt. På den måde har de rige en enorm klimagæld til verdens fattige lande.

Det er de rige landes forurening, der har påført de fattige lande en række ekstraomkostninger til eksempelvis at bygge dæmninger, klimasikre deres veje og sikre en bæredygtig omstilling af deres landbrug og energiproduktion. Derfor har de rige lande forpligtet sig til at støtte ulandene i at tilpasse sig klimaforandringerne og sikre en grøn omstilling af deres produktion og energisystemet.

Regeringen svigter

Men denne forpligtelse – og aftalen fra FN's klimatopmøde – lever regeringen ikke op til med sin nye globale klimastrategi, mener Mellemfolkeligt Samvirke.

– Regeringen løber fra sit løfte om at tilføre nye og additionelle midler til, at de fattige lande kan tilpasse sig klimaforandringerne og omstille deres produktion. Regeringen løber fra løftet om nye og additionelle midler og afløser det med privat finansiering på kommercielle vilkår, som vi véd sjældent kommer de fattigste lande og de fattigste mennesker til gode, fordi det er svært at lave kommercielle projekter for fattige mennesker, forklarer Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær overfor Arbejderen.

Han fortsætter:

– Regeringen pakker sit løftebrud ind i, at en stigende del af udviklingsbistanden er grøn. Men de 2,9 milliarder kroner, regeringen giver i klimabistand i år, er taget fra udviklingsbistanden, så der er færre penge til bekæmpelse af fattigdom. Det bliver yderligere problematisk, når klimabistanden går til eksportstøtteordninger.

Men for ministeren for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, hænger tingene sammen.

– Danmarks globale klimaindsats skal være en central del af vores udviklingssamarbejde. Tingene hænger sammen. Kampen for klimaet bidrager også til kampen for at bekæmpe fattigdom, sult og ulighed, lød det fra ministeren, da strategien blev fremlagt.

Intet om klimaaftryk

Klimaloven, som et stort flertal af Folketingets partier vedtog i juni, slår fast, at "Danmark har både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest".

– Danmark har et "historisk og moralsk ansvar", fordi Danmark og de rige lande har skabt klimakrisen gennem vores udledning af CO2 med dramatiske konsekvenser for verdens fattigste. Regeringens globale klimastrategi løber fra dette ansvar. Strategien er primært finansieret af udviklingsmidlerne og dermed verdens fattigste. Det på trods af at mange af initiativerne ligger langt uden for målet om at bekæmpe fattigdom, men mere er en del af dansk udenrigspolitik og eksportfremme, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte.

Ulandsorganisationerne kritiserer, at regeringens globale strategi ikke nævner det såkaldte danske klimaaftryk – det CO2-"fodaftryk", som Danmark efterlader i de fattige lande som følge af vores forbrug. Det kan eksempelvis være fremstilling af importerede varer eller import af soja til foder til vores kødproduktion.

– Det er hyklerisk ikke at inkludere klimaaftrykket af det danske forbrug. Danmark har alle mulighederne for at være en afgørende drivkraft i den internationale klimahandling. Men der skal sættes ind for at reducere Danmarks internationale klimaaftryk, før Danmark kan kalde sig et grønt foregangsland, fortsætter Tim Whyte.

Det er først og fremmest de rige lande, der udleder CO2. Fra 1990 til 2015 steg verdens samlede CO2-udledning med 60 procent.

En netop offentliggjort undersøgelse fra ulandsorganisationen Oxfam viser, at verdens rigeste én procent i den periode har udledt dobbelt så meget CO2 som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

– Mens klimakrisen truer vores fælles fremtid, står det nu sort på hvidt, at det i stor udstrækning er verdens absolut rigeste mennesker, der bærer skylden. Dem, der betaler den største menneskelige regning for klimaforandringerne, er til gengæld verdens fattigste. Kort sagt er det globale CO2-budget blevet anvendt på stigende forbrug blandt de allerede privilegerede og velstillede fremfor at løfte mennesker ud af fattigdom. Sådan er den ulige virkelighed. Det er vi nødt til at lave om, siger generalsekretær i Oxfam IBIS Kristian Weise.

LÆS OGSÅ: Klimaaftale ved COP24 svigter ulande