I løbet af få uger skal partierne på Christiansborg forhandle om, hvor meget og hvordan dansk landbrug, transportsektoren og offentlige indkøb skal bidrage til, at Danmark når målet om at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030. 

Jeg er bekymret for, at vi står overfor et svigt af de løfter, regeringen har givet.
Mai Villadsen, Enhedslisten

Regeringen har allerede indgået klimaaftaler indenfor energi og industri og affaldssektoren.

Efter at have læst regeringens klimaprogram og lyttet til advarsler fra statsministeren, klimaministeren og finansministeren om at den grønne omstilling risikerer at blive unødvendig dyr, hvis ikke man afventer ny teknologi, frygter de unge klimaaktivister, at efterårets politiske forhandlinger vil føre til en række uambitiøse aftaler, der undergraver klimaloven.

Derfor havde Klimabevægelsen i Danmark og Den Grønne Studenterbevægelse mandag inviteret regeringens tre støttepartier – SF, Enhedslisten og De Radikale – til en snak om, hvordan de sammen kan lægge maksimalt pres på regeringen.

– Vi er mange klimaaktivister og bekymrede borgere, der satte et grønt kryds ved folketingsvalget i 2019. Vi fik en klimalov sidste efterår. Men vi blev slemt skuffede, da vi så regeringens klimaprogram i sidste uge, indledte ordstyreren fra Den Grønne Studenterbevægelse.

De unge havde en stribe spørgsmål klar til politikerne fra de tre støttepartier: Tror de på teknologiske løsninger? Hvordan skal den grønne omstilling finansieres? Er de klar til at vælte regeringen, hvis den ikke leverer på den grønne omstilling?

Ingen tillid til teknologiske fix

Hvis politikerne skal nå målet om 70 procent mindre CO2 inden år 2030, skal Danmarks CO2-udledninger reduceres med 20 millioner ton inden 2030. Indtil videre har regeringen kun leveret forslag, der skærer seks millioner ton af CO2-udledningen – og mangler altså stadig at levere mere end to tredjedele af reduktionerne.

Regeringen håber på, at ikke mindre end 16,5 ton vil komme fra nye teknologier som CO2-fangst, biobrændstoffer og Power-to-X – teknologier, som klimabevægelsen kalder for "teknologiske fix".

– Det er dybt bekymrende, at regeringen i høj grad vil sætte sin lid til udviklingen af ny teknologi. Det gør os i tvivl om, hvor meget regeringen står på det grønne mandat, de er valgt på, sagde Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen.

Hun fortsatte:

– Selvfølgelig skal vi satse på den grønne, nye teknologi, som vi er afhængige af for at blive klimaneutrale. Men udsigten til fremtidig teknologi skal ikke være en undskyldning for ikke at handle her og nu og for ikke at bede de største udledere om at reducere og betale den største del af regningen.

De Radikale vil også have klimatiltag her og nu i stedet for at vente på, at "teknologiske fix" en dag i fremtiden vil blive færdigudviklede.

– Vi skal investere i kendte teknologier som varmepumper og geotermi, der kan levere her og nu. Vi skal både investere i nuværende, kendt teknologi og fremtidige løsninger, ellers når vi ikke i mål, sagde Ruben Kidde fra Radikale Venstre.

– Vi aner ikke, hvad der sker efter et nyt folketingsvalg. Der kan komme et nyt flertal. Der er det vigtigt, at vi træffer nogle ambitiøse beslutninger her og nu. Vi sidder på et grønt mandat, og vi har muligheden for at gå efter en reduktion på 50 procent i 2025, mente Ruben Kidde fra Radikale Venstre.

SF's ordfører håber på, at de tre partier sammen med klimabevægelsen kan lægge et hårdt pres på regeringen til efterårets forhandlinger:

– Regeringen har pumpet medierne med budskaber om, hvor svær og hvor dyr den grønne omstilling bliver, og en masse andre undskyldninger for ikke at gøre det nødvendige, sagde SF's miljøordfører Carl Vallentin.

Aalborg Portland

– Jeg er bekymret for, at vi står overfor et svigt af de løfter, regeringen har givet til os – og til jer... I stedet stiller Dan Jørgensen sig på samme side som Aalborg Portland. Regeringen beder ikke dem, der forurener allermest, om at reducere og om at betale en større del af regningen. Vi må kræve, at de store udledere reducerer mere, og ikke bare håbe på at putte CO2'en ned i Nordsøen, lød det fra Mai Villadsen fra Enhedslisten.

>> LÆS OGSÅ: Cementgigant får millioner til at lagre CO2

Regeringen har indgået en aftale med Aalborg Portland, der giver cementgiganten lov til at nøjes med at reducere sin CO2-udledning i 2030 med 30 procent.

Aalborg Portland, som er Danmarks største CO2-udleder, skal reducere sin CO2-udledning med 660.000 tons frem mod 2030. Men aftalen er særbehandling af Aalborg Portland, lyder kritikken.

Når virksomheden slipper for at reducere sine CO2-udledninger i samme omfang som andre, betyder det bare, at alle andre skal reducere tilsvarende mere, for at Danmark kan nå i mål. Aalborg Portland står sammen med landbruget for op imod 60 procent af CO2-udledningen i 2030.

Der skal handles nu

Forud for klimaforhandlingerne er finansminister Nicolai Wammen klar til at udskyde den grønne omstilling, fordi han håber på, at den vil blive billigere i fremtiden:

"Der er værktøjer, hvor vi kan udlede CO2 på en billigere måde senere. Derfor lægger vi ikke op til at håndtere det her på en lineær måde", lyder oplægget fra finansministeren forud for de kommende klimaforhandlinger.

– Jo længere tid vi er om at nå 70-procents-målet, jo mere kommer vi til at udlede. Vi skal sikre reduktioner her og nu. Regeringen har ikke forstået, hvor alvorlig situationen er, mente SF's Carl Valentin.

Ifølge klimaloven skal politikerne i år vedtage et delmål for, hvor meget Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres inden 2025. Klimarådet vurderer, at Danmark skal nedbringe sit udslip af drivhusgasser med 50-54 procent inden 2025, hvis vi skal nå 70-procents-målet inden 2030.

– Det er godt, at 2025-delmålet er skrevet ind i klimaloven. For det tvinger regeringen til at handle her og nu og ikke bare skubbe problemerne og beslutningerne foran sig ud i fremtiden, sagde Enhedslistens Mai Villadsen.

Hun fortsatte:

– Regeringens forslag til reduktioner giver sammenlagt kun en reduktion på 43 procent i 2025, så vi er langt fra målet. De klimavidenskabsfolk, som regeringen skal rådslå sig med, anbefaler 50-54 procent, så det er selvfølgelig den vej, vi skal. Men det kræver, at man tør handle og politisk har modet til at sige: Ja, det bliver besværligt. Ja, det kommer til at koste noget. Men vi skal derhen.

– Jeg kan huske, at siden jeg var 16 år, talte politikerne også om, at der om nogle år nok bliver opfundet et eller andet, og så bliver det billigere at gøre noget ved klimaproblemerne. Jeg er 28 år i dag, og det er deprimerende at høre de samme forhåbninger til ny teknologi.

Klar til klimaafgifter

Ifølge regeringens klimaprogram vil det koste mellem 16 og 24 milliarder kroner om året at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Hvor skal pengene til den grønne omstilling komme fra, spørger ordstyreren.

– Vi er ikke bange for afgifter. Der skal være forskel på at køre sort og køre grønt. Vi vil blandt andet bruge afgifter til at få flere elbiler på vejene, lød det fra Ruben Kidde fra Radikale Venstre.

Han fortsatte:

– Vi kan ikke klare det med afgifter alene. Derfor vil vi frem mod 2025 bruge det finanspolitiske råderum til at afsætte to milliarder årligt til klimainvesteringer frem mod 2030.

Også Enhedslisten er klar til at hæve afgifterne. Her vil man hæve benzin- og dieselafgiften med 69 øre per liter. Partiet vil dog indføre en "grøn check" på 800 kroner årligt for alle med en indkomst under 441.000 kroner (og lidt mere, hvis man har børn eller har en indkomst under 258.000 kroner). Det fremgår af Enhedslistens forslag til en klimaplan.

Hensynet til økonomien skal ikke være en undskyldning for ikke at handle, mener Enhedslisten.

– Regeringen vurderer i sit klimaudspil, at den grønne omstilling vil koste mellem 16 og 24 milliarder kroner om året. Det er mange penge. Men til sammenligning indførte den tidligere regering skattelettelser til en værdi af 22 milliarder kroner, som statskassen hvert år går glip af, erindrede Enhedslistens Mai Villadsen.

Hun fortsatte:

– Vi står overfor en grundlæggende forandring af vores samfund. Og vi kan gøre det på en måde, så det ikke er dem, der har mindst, der skal betale regningen. Det er dem, der udleder mest, og dem der tjener mest, der skal betale for den grønne omstilling. Regeringen svigter både sit røde og sit grønne mandat.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten fastslår: Der er råd til at redde både klimaet og velfærden

– Argumentet om at den grønne omstilling per definition vil gå ud over dem, der har mindst, er den perfekte opskrift på at få den grønne omstilling til at gå galt. Så sidder den enlige mor ude på landet og tænker: "Det er mig, der skal betale. Så har jeg ikke længere råd til at have bil. Hvad så med mit arbejde?" En socialdemokratisk regering burde netop vise vejen til, hvordan vi laver en social retfærdig og ambitiøs grøn omstilling, mener Mai Villadsen. 

Også SF er klar til at hæve afgifterne.

– CO2-afgift er en vigtig del af løsningen. Vi lægger os op ad Klimarådets anbefaling om en CO2-afgift på cirka 1500 kroner per ton udledt CO2. Vi skal have en høj CO2-afgift, som så få som muligt kommer til at betale. Grundlæggende mener vi, at pengene skal findes dér, hvor de er – nemlig i de riges lommer. Derfor har vi eksempelvis foreslået en grøn topskat på 2,5 procent, der skal være med til at finansiere den grønne omstilling, sagde Carl Valentin fra SF.

Klar til at vælte regeringen?

De unge klimaaktivister er også nysgerrige på støttepartiernes fortsatte støtte til en Socialdemokratiske regering, der er på vej væk fra sit klimaløfte:

Hvad kan vi bruge en klimalov til, hvis regeringen allerede første år tænker at ignorere den? Er støttepartierne klar til at sige stop eller trække støtten? Har regeringen begået klimalovbrud?

– Regeringen har ikke begået et klimalovbrud endnu. Men det er der en risiko for, at de vil gøre. Det er problematisk, svarede Carl Valentin fra SF.

Han uddybede:

– Vi vil trække støtten, hvis vi bliver tilstrækkeligt provokerede af regeringens manglende handling, og vi vurderer, at det mest effektive er at trække støtten. Jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det mest effektive – også for klimaet – ikke vil være at vælte regeringen.

Enhedslisten mener, at regeringens klimaprogram er for snævert et grundlag at vælte regeringen på.

Partiet vil afvente udfaldet af forhandlingerne og Klimarådets vurdering af den danske klimaindsats til februar, før partiet tager stilling til, om man vil trække stikket. Men hvis Klimarådet vurderer, at regeringen er på gal kurs, så…

– Jeg er bekymret for, at regeringen vil bryde klimaloven. Men det ved vi ikke endnu. Til februar skal Klimarådet afgøre, om vi er på vej mod de 70 procent. Det er dér, regeringen er til eksamen, sagde Enhedslistens ordfører.

– Vi skal være klar til at vælte regeringen, hvis ikke regeringen lever op til klimaloven, lød opfordringen fra ordføreren fra De Radikale.