Regeringen har indkaldt partierne bag Nordsøaftalen til politiske forhandlinger om fremtiden for olie- og gasudvindingen i Nordsøen.

Det sker, efter at den største operatør i Nordsøen – den franske energigigant Total – har meddelt regeringen, at de trækker deres ansøgning til den 8. udbudsrunde.

Nu må det være slut med at hælde danske skattekroner i ny oliejagt. Det er både økonomisk risikabelt, klimabelastende og bagudskuende. Fremtiden er grøn. Det skal vores investeringer også være.
Signe Munk, SF

"Totals beslutning om at trække sig fra 8. udbudsrunde rejser betydelig tvivl om, hvorvidt 8. udbudsrunde vil kunne gennemføres. Derfor vil regeringen nu indkalde partierne til politiske drøftelser", skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Kun ét enkelt firma tilbage

Det var den tidligere regering, der i maj 2018 satte gang i den 8. udbudsrunde for Nordsøen og sendte en række områder i Nordsøen i udbud hos store energifirmaer for at indhente tilbud på at udvinde endnu mere olie og gas i Nordsøen helt frem til år 2055.

Regeringen skulle egentlig have truffet en beslutning om 8. udbudsrunde for et år siden, men har flere gange udskudt beslutningen, fordi man ville analysere nærmere, hvordan fremtidig oliejagt harmonerer med klimamålet om at være CO2-neutral i 2050.

Total er i øjeblikket den største olieoperatør i Nordsøen. Selskabets nuværende licens til at udvinde olie løber frem til 2046.

Totals exit betyder, at der kun er ét enkelt olie- og gasfirma tilbage ud af de oprindeligt fire olieselskaber, der ønskede at få fingre i en efterforsknings- og udvindingstilladelse i den 8. udbudsrunde. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en mail til Arbejderen.

Ud over Total har også Lundin Norway og Mol Dania tidligere valgt at trække deres ansøgninger tilbage.

Fortsat olieudvinding i Nordsøen?

Meget tyder på, at regeringen ikke er klar til at lade nordsøolien ligge.

Når partierne mødes efter efterårsferien, er temaet for forhandlingerne nemlig, hvordan de kan "sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, herunder de eksisterende arbejdspladser og investeringer, samtidig med at der tages hensyn til regeringens og Folketingets ambitiøse klimamål for Danmark".

Tidligere på måneden var statsminister Mette Frederiksen ikke klar til at afblæse oliejagten, da SF's klimaordfører Carl Vallentin spurgte, om regeringen ville gribe Totals exit og aflyse al ny oliejagt i Nordsøen.

– Nu ved jeg jo ikke, hvad der ligger i det spørgsmål: "Al ny oliejagt". Det er helt rigtigt, at Total har trukket sig, og at ministeren allerede nu har indkaldt til forhandlinger, for vi skal selvfølgelig se på, hvad det her skal have af konsekvenser, og som på alle andre områder vil vi jo gerne appellere til noget balance. Vi ønsker, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, det skal vores nordsøpolitik jo afspejle, og samtidig er de aktiviteter, der er omkring Nordsøen, meget, meget vigtige for rigtig, rigtig mange mennesker, der går på arbejde, ikke mindst i Esbjerg og på Vestkysten, så vi skal huske at have alle nuancerne med ind, også i den her diskussion, lød svaret fra statsministeren.

Regeringens støttepartier – Enhedslisten, Radikale og SF – går til forhandlingerne med krav om at droppe den 8. udbudsrunde og lade olien i ligge.

– Når ikke engang den største og mest oliegriske investor i Nordsøen tør binde an med den ottende udbudsrunde, er det et kæmpe vink med en vognstang til regeringen om, at investeringen er for usikker, og at ny oliejagt i Nordsøen skal stoppe nu. Nu må det være slut med at hælde danske skattekroner i ny oliejagt. Det er både økonomisk risikabelt, klimabelastende og bagudskuende. Fremtiden er grøn. Det skal vores investeringer også være, siger SF’s klima og energiordfører Signe Munk.

Hun fortsætter:

– Regeringen må indse, at olieeventyret i Nordsøen er slut. Det næste erhvervseventyr skal være grønt, og det kræver, at vi investerer i nye grønne løsninger i stedet for at hive mere sort olie op af Nordsøen.

Efterspørgslen vil falde

Det britiske energiselskab BP vurderer, at den globale efterspørgsel på råolie har toppet, og at verden vil opleve et vedvarende fald over de næste årtier.

BP opstiller tre scenarier for efterspørgslen over de næste 30 år.

I to af scenarierne vurderes den globale efterspørgsel at falde drastisk med 55 procent de næste 30 år. I det "grønneste" forudser BP et dyk i efterspørgslen på hele 80 procent frem mod 2050. I det tredje forudser BP et fald i efterspørgslen på ti procent.

Dansk olieproduktion sviner

En ny analyse fra analysebureauet Rystad Energy viser, at det udleder mere CO2 at hente en tønde olie op af undergrunden i Danmark end gennemsnittet globalt.

"Danmark har den højeste intensitet i regionen med 27 kilo CO2 per produceret tønde olie. Det globale gennemsnit er 19 kilo per produceret tønde olie", konstaterer analysebureauet Rystad Energy i sin analyse af CO2-belastningen ved olieindvindingen i Nordsøen.

Den danske olieproduktion sviner over tre gange så meget som den norske olieproduktion. Og CO2-svineriet fra den danske produktion ligger også i den høje ende, hvis man sammenligner med resten af verden.

Den danske olieindustri udleder 27 kilo CO2 per produceret tønde olie – mens udledningerne fra andre landes produktioner i Nordsøen ligger på 21 kilo for Storbritannien og 8 kilo for Norge.

Klimarådet: Stop oliejagten

I juni kom Klimarådet med en klar melding til regeringen: Drop det planlagte udbud – og alle fremtidige udbud – af efterforskning af olie og gas i Nordsøen.

Et stop for ny efterforskning af olie og gas i Nordsøen vil "styrke troværdigheden om 70-procentsmålet og udgøre et stærkt klimapolitisk signal internationalt". Herudover vil det gavne, at Danmark producerer mindre olie og gas, skriver Klimarådet blandt andet i sin anbefaling til regeringen.

LÆS OGSÅ: Klimarådet i klar udmelding til regeringen: Drop oliejagten i Nordsøen

Svensk energigigant dropper udvidelse

Det er ikke kun i Danmark, at partier og borgere spørger sig selv, om udbygning af olieindustrien er forenelig med stramme klimamål?

Efter massive protester fra borgere og miljø- og klimaorganisationer har den svenske energigigant Preem besluttet at droppe en ti milliarder kroner stor udvidelse af Nordens største raffinaderi Preemraff Lysekil. Udbygningen ville gøre Preemraff Lysekil i stand til at omdanne 2,5 milliarder ton brændselsolie til benzin og diesel om året.

Udbygningen af anlægget ville have fordoblet anlæggets CO2-udledning fra 1,7 millioner ton til 3,4 millioner ton om året.

I Danmark har næsten 18.000 skrevet under på borgerforslaget: Stop oliejagten NU. Det er fortsat muligt at skrive under og lægge pres på regeringen og – måske – få forslaget om et stop for oliejagt i Nordsøen taget op i Folketinget.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her