Dette års højtideligholdelse af mindet om de danskere, som gav deres liv mod Franco- fascismen i den spanske borgerkrig i 1936-39, blev en ekstraordinær stemningsfuld begivenhed.
De søfyrbødere og søfolk, der kom hjem, blev ofte retsforfulgt af den danske stat, som havde forbudt dansk deltagelse i borgerkrigen.
Morten Bach, ITF inspektør
Vejret viste sig fra sin smukkeste side, og efterårssolen skinnede på de 75 mennesker, der lørdag den 17. oktober havde fundet vejen til monumentet for de faldne spaniensfrivillige i Churchillparken i København.
Allan Christiansen, formand for foreningen "Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-39", guidede med sikker hånd både nye og rutinerede deltagere gennem arrangementet.
Søfolkenes betydning for kampen mod fascismen
Hvert år fortælles der nye historier om de begivenheder, som danskerne var en del af. Dette års beretning blev givet af Morten Bach, som er konsulent i 3Fs transportgruppe og inspektør i det Internationale Transport Arbejderforbund ITF. Han sagde:
– Det er ikke tilfældigt, at søfyrbødernes fane er med i dag, for søfyrbøderne og sømændene spillede en helt central rolle i borgerkrigen, en rolle, som desværre er ved at gå i glemmebogen.
Morten Bach fortalte om sømændenes leder, Richard Jensen, som arbejdede for de kommunistiske partiers sammenslutning, Komintern. Han skaffede våben, ammunition og andre fornødenheder til de Internationale Brigader i Spanien og det var også Richard Jensen, der planlagde den farefuldte transport med illegale skibe, under Panamaflag.
– Tusinder af søfyrbødere og søfolk sejlede skibene til den spanske republiks havne ad farefulde ruter, og 1.100 søfolk kom ikke levende tilbage, fortalte Morten Bach og fortsatte:
– De, der kom hjem, blev ofte retsforfulgt af den danske stat, som havde forbudt dansk deltagelse i borgerkrigen, og mange af dem blev frihedskæmpere under besættelsen.
Han tilføjede, at blandt andet søfyrbødernes og sømændenes indsats for den spanske republik og i anden verdenskrig var med til at mildne andre landes syn på Danmarks rolle i krigen, så samarbejdspolitiken ikke kom til at stå alene.
Traditionen tro blev der sunget fællessange til minde om de faldne og sangene blev akkompagneret af hornorkestret Røde Horn, der stillede med hele 13 blæsere.
Allan Christiansen lagde efter Morten Bachs beretning en stor blomsterbuket i Den Spanske republiks farver - rød, gul og lilla - ved mindesmærket og arrangementet blev afsluttet med afsyngning af Internationale under Røde Horns akkompagnement.
De Internationale Brigader blev oprettet i den spanske by Albacete den 17. oktober 1936. Brigaderne skulle deltage i forsvaret af den spanske republik mod den fascistiske general Franco og hans tropper.
I årene 1936 til 1939 deltog omkring 40.000 internationale frivillige i den spanske borgerkrig på republikkens side, heraf omkring 500 danskere.
Hvert år afholder foreningen "Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-1939" en mindehøjtidelighed for de danskere, der satte livet ind for at stoppe fascismens fremmarch over hele Europa. Skulle den stoppes, var sidste udkald Spanien, hvor den spanske befolkning havde rejst sig til modstand mod det fascistiske kup ledt af blandt andre Franco med støtte fra storgodsejerne, industrikapitalen og ikke mindst den katolske kirke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
