Socialdemokraterne er – med rette – kommet under beskydning fra store dele af klimabevægelsen og en række klimaforskere og -økonomer for ikke at tage klimaudfordringerne alvorligt nok.

Uden en aktiv og aggressiv klimabevægelse i al dens mangfoldighed går det ikke. 

Det bliver mest til skåltaler, lyder det. Således også åbningstalen i Folketinget, hvor Mette Frederiksen brystede sig af de resultater, der allerede er opnået, og gav indtryk af, at vi såmænd har god tid til at nå i mål med 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Det er tydeliggjort i regeringens klimaprogram, hvor den såkaldte hockeystav skal illustrere en kurve, hvor det først går langsomt med at reducere udslippet, men til sidst (i 2030?) vil et teknologisk fix bringe os i mål.

Der er naturligvis ikke noget i vejen med at investere i forskning og innovation med henblik på at udvikle ny teknologi. Men at tro, at vi kan tage det roligt, indtil teknologien redder os, er at gamble med fremtiden. Klimaforandringerne buldrer derudad og lader sig ikke stoppe af fromme ønsker.

Lavt ambitionsniveau

Som en af dem der sidder med ved forhandlingsbordet, når vi forhandler grøn omstilling af bilparken, kan jeg bekræfte, at regeringens ambitionsniveau er latterligt lavt.

Godt en million tons CO2-reduktion bliver det til i de fremlagte forslag. Set i lyset af, at transportsektoren skal bidrage med tre til fire millioner tons reduktion i 2030 – heraf langt det meste fra biler og lastbiler – hvis vi skal nå mål, er det jo ikke godt nok, hvad regeringen foreslår.

Det er nødvendigt, at bilparken omstilles til bæredygtige brændstoffer, først og fremmest el, men også brint, som jeg selv synes er noget undervurderet som brændstof til personbiler.

Denne omstilling kan man stimulere på forskellig vis: For eksempel ved nedsatte registreringsafgifter eller direkte tilskud til køb. Men vigtigere er faktisk at udfase benzin- og dieselbilerne hurtigt.

EU blokerer

Her støder forslaget om helt at forbyde salg af nye fossilt drevne biler – for eksempel fra 2025 – på EU’s indre marked og den fri bevægelighed af varer. Danmark må simpelthen ikke vælge en af de mest effektive veje til at opnå vores reduktionsmål, nemlig nedbringelse af persontransport i fossile biler gennem forbud.

Når det nu ikke kan lade sig gøre, kunne man jo så gøre det dyrere at anskaffe sig og køre i en benzin- eller dieselbil. Forhøjelse af registreringsafgifter og brændstofafgifter, P-afgifter indrettet efter biltype (billig eller gratis for elbiler, højere for fossile biler), etablering af miljøzoner i byerne og så videre.

Her er vi imidlertid stødt på det problem i forhandlingerne, at socialdemokraterne er hundeangste for at træde bilisterne over tæerne. Det må simpelthen ikke blive for dyrt at fortsætte med at køre på benzin og diesel.

Selvom vi har forsøgt at overbevise dem om, at omstillingen til el og brint kan gennemføres, uden at det får social slagside, bider det ikke rigtigt på dem. De afventer det teknologiske fix i slutningen af årtiet.

Overlad ikke spillet til politikerne

I det omfang det ikke lykkes at skaffe tilstrækkelige CO2-reduktioner i transportsektoren, er der andre sektorer, der må holde for. Først og fremmest landbruget, som ved siden af transportsektoren er en anden af de helt store klimasyndere. Men at landbruget skal klare en del af transportens mål, er der vist ingen, der tror på. Heller ikke Socialdemokratiet.

En utilstrækkelig aftale, som der lægges op til, risikerer samtidig at have en negativ indvirkning på klimabevægelsen, som efter at have tabt pusten under coronakrisen nu synes at være ved at have genfundet kræfterne fra før krisen. En utilstrækkelig aftale kunne få nogle til at sige, at det ikke nytter noget, når politikerne ikke lytter.

Omvendt kunne det vel også betyde, at aktivisterne kridter skoene og giver den en ekstra skalle. Uden en aktiv og aggressiv klimabevægelse i al dens mangfoldighed går det nemlig ikke. Derfor gælder det lige nu om ikke at overlade hele spillet til partierne på Christiansborg. Det kommer der nemlig ikke nødvendigvis noget godt ud af. Trods skåltalerne!