De vanvittige krav om, at danske folkeskolelærere skal tvinges til at vise muhammedtegningerne i undervisningen, har intet med forsvar for ytringsfrihed at gøre.

De skal derimod styrke en etnocentrisk og racistisk kultur, som kun gavner den herskende klasse og splitter resten af samfundets medlemmer ud imod hinanden.

Der er brug for sammenhold og solidaritet på tværs af kultur, religion, hudfarve og etnisk oprindelse.

Sådan et petitesseindgreb i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen vil ikke skabe mindre had eller forhindre radikalisering. Det vil tværtimod få begge dele til at blusse yderligere op.

Ytringsfrihed kan ikke ses isoleret fra den verden og den tid, vi lever i. Ord har magt – og ord kan skabe konflikter, ligesom velvalgte ord kan gyde olie på vandene og skabe forståelse.

Derfor bør man til enhver tid vurdere konsekvenserne af ens ytringer. Hvem gavner de? Hvem skader de? Og hvad bliver konsekvenserne på kort og langt sigt?

Ytringsfrihed er ikke en pligt til at håne minoriteter. Det er faktisk ikke en gang en ret til at håne minoriteter – som samfundet tværtimod har en pligt til at beskytte mod diskrimination.

Som ikke-religiøst medie kunne Arbejderen selvfølgelig være ligeglad med, hvem der tegner hvem, og hvor disse tegninger bliver brugt og med hvilke konsekvenser.

Men som marxistisk medie søger vi til enhver tid at tage stilling til ytringer og handlinger ud fra, hvad der gavner arbejderklassens liv og kampen for en bedre verden.

Splittelse og forhånelse af minoriteter gavner kun den herskende klasse. Skal vi ændre styrkeforholdet i samfundet, er der i stedet brug for sammenhold og solidaritet på tværs af kultur, religion, hudfarve og etnisk oprindelse.