En mørklagt undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE's) ulovlige overvågning kan svække offentlighedens tillid til, at sagen bliver tilstrækkelig undersøgt.

Det foreslåede krav om sikker-hedsgodkendelse ville i yderste konsekvens kunne føre til, at rege-ringen kunne fravælge en bestemt dommer.
Dommerforeningen

Sådan lyder advarslen fra Institut for Menneskerettigheder i et høringssvar til regeringens lovforslag om at sætte en hemmelig undersøgelseskommission til at kortlægge Forsvarets Efterretningstjenestes ulovlige masseovervågning af danskerne.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til "af hensyn til offentlighedens tillid" i videst muligt omfang at sikre "offentlighed om alle dele af undersøgelseskommissionens arbejde og ikke alene undersøgelseskommissionens konklusioner", skriver Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.

Hemmeligt grundlag

Menneskerettighedsinstituttets kritik kommer, fordi regeringen lægger op til en lukket undersøgelse, hvor selv undersøgelseskommissionens arbejdsgrundlag, der beskriver, hvad der skal undersøges, og hvor langt kommissionen kan gå, skal hemmeligholdes.

LÆS OGSÅ: Kræver svar om lukket FE-undersøgelse

Lovforslaget, der nedsætter undersøgelseskommissionen, beskriver blot – helt overordnet – at formålet er at undersøge "visse forhold i Forsvarets Efterretningstjeneste", og giver et par eksempler.

Det er alene op til justitsminister Nick Hækkerup at beslutte det endelige kommissorium, det vil sige arbejdsgrundlaget for, hvad undersøgelsen skal indeholde.

Dermed kan offentligheden ikke vide, hvilke dele af kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som reelt ender med at blive undersøgt, og hvilke der ikke bliver undersøgt.

Advarer mod håndplukning

Dommerforeningen har også afleveret et kritisk høringssvar. Her er man kritiske overfor, at de tre dommere fra Vestre Landsret, der skal foretage undersøgelsen, alle skal sikkerhedsgodkendes.

"Det foreslåede krav om sikkerhedsgodkendelse ville imidlertid i sin yderste konsekvens kunne føre til, at regeringen kunne fravælge en bestemt dommer på grundlag af oplysninger og et skøn, som i praksis ikke vil kunne oplyses eller efterprøves", skriver Dommerforeningen i sit høringssvar.

"Det vil være en meget uheldig situation", skriver Dommerforeningen videre.

Derfor anbefaler Dommerforeningen at droppe kravet om sikkerhedsgodkendelse, fordi det "giver anledning til prin­ci­pi­el­le betænkeligheder med hensyn til kommissionens uafhængighed".

"Dermed sikres kommissionens uafhængighed ved, at det også for omverdenen står klart, at det ikke bliver muligt at 'håndplukke' en bestemt dommer til at forestå undersøgelsen", skriver Dommerforeningen i sit høringssvar til lovforslaget om undersøgelsen.

Justitsministeriet noterer dog i sine bemærkninger til høringssvaret, at "spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse er centralt for regeringen af hensyn til sagens særlige karakter".

"Uacceptabel hemmeligholdelse"

Retspolitisk Forening kalder det "uacceptabelt", at offentligheden ikke engang kan få indsigt i undersøgelseskommissionens kommissorium (arbejdsgrundlag).

Retspolitisk Forening mener, at det er "af afgørende betydning for tilliden til undersøgelseskonklusionernes pålidelighed, at opgavefastlæggelsen og nærmere indhold er kendt for offentligheden".

Samtidig kritiserer Retspolitisk Forening, at undersøgelsens konklusioner vil blive hemmeligholdt. Kun justitsministeren og Folketingets Kontroludvalg, (der er underlagt tavshedspligt, og hvor kun de fem største partier er repræsenteret), får undersøgelsen at se.

Foreningen advarer om, at undersøgelsen risikerer at ende i en "blindgyde", fordi tavshedspligten i Folketingets Kontroludvalg betyder, at det kan være "umuligt at reagere parlamentarisk på de eventuelle ulovligheder, som Kontroludvalget eventuelt bliver præsenteret for, når undersøgelsen er færdig".