Store dele af den danske fagbevægelse og økonomer knyttet til arbejderbevægelsen mener, at Formandskabet for de Økonomiske Råd, kaldet vismændene, er for optimistiske i deres vurdering af situationen for dansk økonomi.

Jeg kan frygte, at vismændene er lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor hurtigt dansk økonomi genoprettes.
Michael Rosholm, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De økonomiske vismænd forventer i deres nye rapport, der blev offentliggjort tirsdag, at dansk økonomi allerede i 2021 kommer tilbage på niveauet før coronakrisen, hvis man ser på den samlede danske produktion, BNP.

I forlængelse af denne vurdering mener vismændene ikke, der er brug for yderligere stimulering af økonomien.

Lidt for optimistiske

Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), professor Michael Rosholm, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, er ikke helt så optimistisk som vismændene.

– Jeg kan frygte, at vismændene er lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor hurtigt dansk økonomi genoprettes. Det fremgår også af AE’s seneste økonomiske prognose, siger Michael Rosholm.

Rosholm fremhæver, at når smitten stiger, så vokser usikkerheden også i både Danmark og resten af verden. Det påvirker specielt Danmark, hvor en stor del af økonomien er afhængig af eksport.

Han er også bekymret over stigningen i langtidsarbejdsløsheden, som han savner, at vismændene forholder sig til:

– Vi har set en foruroligende og hurtig stigning i langtidsledigheden siden coronakrisens udbrud. Cirka 8000 flere danskere er blevet langtidsledige siden marts. Det svarer til en stigning på 35 procent. Det bør vismændene også diskutere og anvise løsninger på, siger Michael Rosholm.

Rosholm opfordrer regeringen og Folketinget til at være klar med nye hjælpepakker for at holde hånden under dansk økonomi og beskæftigelsen, hvis udviklingen kræver det.

Snarere for lidt økonomisk stimulering

Både landets største fagforbund 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation ligger i deres høringssvar og kommentarer til vismændenes rapport helt på linje med AE:

“Givet usikkerheden og frygten for ny smitte og tilbageslag kan der være behov for at genoverveje lempelser, hvis udsigterne forværres. 3F frygter mere, at der bliver stimuleret for lidt end for meget. Vi står nu med overkapacitet i vores økonomi med en enorm økonomisk usikkerhed, og selvom det går fremad mange steder, bliver genopretningen ikke snorlige”, hedder det i 3F's høringssvar.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard hæfter sig ved, at vismændene vurderer, at der er betydelig usikkerhed om de fremtidige konjunkturudsigter, men hun ligger helt på linje med 3F's konklusion.

– Vismændenes prognose understreger den enorme usikkerhed, der er om udviklingen i international og dansk økonomi i øjeblikket. Det er min vurdering, at der er større risiko for, at der p.t. bliver gjort ’for lidt’ end ’for meget’, siger FH-formanden.

Støtter ændringer i budgetlov

Fagbevægelsen støtter vismændenes vurdering af, at den offentlige sektor har en sund økonomi, samt at finanspolitikken på langt sigt er mere end holdbar.

Derfor er der også bred støtte til vismændenes forslag til ændringer i budgetloven og til ændringer i grundlaget for fastlæggelsen af EU’s ØMU-gæld.

I den danske budgetlov hedder det, at underskuddet på de offentlige budgetter renset for konjunkturerne maksimalt må være på 0,5 procent af BNP. Det foreslår vismændene bliver ændret til 1 procent.

EU har i dag en regel om, at EU-landene ikke må have en offentlig gæld på mere end 60 procent af BNP. EU-reglerne måler kun bruttogælden og modregner således ikke, når staten har penge til gode, som det er tilfældet i Danmark, hvor staten har skat til gode i de danske pensionskasser.

Vismændene foreslår, at regeringen arbejder for en ændring af ØMU-gælden, så det er nettogælden, der bliver taget udgangspunkt i.

1600 milliarder kroner

Landets største fagforbund 3F slår til lyd for, at dansk økonomi ikke skal måles på samme vægt som de øvrige EU-lande, hvilket ellers er princippet i EU’s økonomiske retningslinjer:

“Danmark har meget sunde offentlige finanser og bør ikke måles på “samme vægt” som andre EU-lande, hvor situationen er en helt anden. Derudover bør fokus i højere grad rettes mod den offentlige nettoformue og det gigantiske skatteaktiv, der ligger skjult i de danske private pensionsformuer. Den finanspolitiske, kritiske grænse bør – som anbefalet af vismændene – lempes fra -½ til -1 procent af BNP”, hedder det i forbundets høringssvar.

3F henviser til vismændenes egne beregninger, der vurderer, at staten i dag har 1600 milliarder kroner til gode i udskudt skat fra pensionsfondene, hvilket svarer til 70 procent af BNP.

Forbedringer af budgetloven

FH er også enig med vismændene på dette spørgsmål, men formand Lizette Risgaard ønsker at gå længere end vismændene og peger på forbedringer af budgetloven, som blandt andet også understøtter arbejdet i kommunerne.

– Fleksibiliteten skal øges. Vi skal i højere grad have mulighed for at skrue på finanspolitikken, når vi har brug for det. Og vi skal i højere grad arbejde med flerårige budgetter i kommuner og regioner, siger Lizette Risgaard.

– Men jeg vil gerne gå skridtet videre end vismændene. Jeg mener, at vi skal bruge de finanspolitiske redskaber til både at stabilisere økonomien i ulvetider som nu og forbedre de nuværende strukturer. Vi skal netop udnytte genopretningen efter coronakrisen til at skabe et stærkere og grønnere Danmark, siger Lizette Risgaard.

Ud over fagbevægelsen har en række erhvervsorganisationer og institutioner som Danmarks Nationalbank kommenteret på vismændenes rapport.

Danmarks Nationalbank udtrykker i sit høringssvar stor enighed med vismændenes vurdering af økonomien og bakker op om de ændringer, som vismændene foreslår i forhold til både budgetloven og EU’s ØMU-gæld.

Dansk Industri mener derimod, at det er et meget uheldigt signal at ændre budgetloven samt at opgive målet om, at der skal være balance på budgettet i 2025.