Danmarks oprustning og offensiv for at hverve flere grønlandske unge til det danske militær får en kold skulder af de grønlandske unge.

Vi vil intet ondt for andre. Vi har et fredeligt syn på verden. Krig og ødelæggelse er forkert, og det er ikke noget, vi vil deltage i.
Pipaluk Rakel Wøldike Andersen, gymnasieelev

Som en del af Danmarks øgede oprustning i Arktis begyndte dansk militær i 2018 – for første gang nogensinde – at invitere alle grønlandske unge mellem 18 og 30 år til session – eller "afprøvning af værnepligt", som dansk militær kalder det i Grønland.

>> LÆS OGSÅ: Dansk militær vil slå en klo i grønlandske unge

Dansk militær har indrykket store annoncer i den seneste uddannelsesavis, som Grønlands største avis Sermitsiaq udgiver hvert år op til studiestart. Militæret har indrykket annoncer på forsiden og bagsiden af uddannelsesavisen. Inde i avisen er et stort opsat to-siders tema om en ny militæruddannelse i Grønland samt et interview med forsvarsminister Trine Bramsen.

Dansk militær vil alliere sig med studievejledere og forældre for at påvirke de unge.

"Krig er unaturligt for os"

19-årige Pipaluk Rakel Wøldike Andersen er formand for elevrådet på Sisimiut Gymnasium i Grønland, hvor hun studerer natur og miljø.

Hun drømmer om, at Grønland en dag bliver selvstændigt, når landet er klar til det. Den unge kvinde har svært ved at forstå, hvad grønlandske unge har at gøre i Danmarks militær.

– Grønland skal ikke deltage i krige eller militær oprustning. Det er forkert og unaturligt for hele vores kultur og for den enkelte grønlænder, forklarer Pipaluk Rakel Wøldike Andersen til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Jeg synes ikke, at Grønland eller unge grønlændere skal være en del af den danske militære oprustning. Vi er kun 57.000 grønlændere. Vi er ikke i konflikt med andre lande, og vi ønsker ikke at komme i konflikt med andre lande. Vi har ikke råd til at sende grønlandske folk i militæret. Der er ingen garanti for, at de kommer hele tilbage igen.

Hun kan ikke forstå den oprustning, som USA og Danmark har vedtaget henover hovedet på den grønlandske befolkning.

USA har annonceret, at man i den kommende tid vil opruste endnu mere i Grønland. I en hensigtserklæring om nye militære investeringer i Grønland, underskrevet i september 2018 på Thulebasen, lægger USA ikke skjul på, at målet med oprustningen i Grønland er at "styrke USA's og NATO's kapaciteter i den nordatlantiske region".

USA har også genaktiveret sin 2. amerikanske flåde, der opererer i Nordatlanten, og i august sidste år fløj tre amerikanske B-2 bombefly for første gang nogensinde over polarcirklen.

Samtidig har USA og resten af NATO optrappet deres krigsøvelser i Arktis. I 2018 trænede USA's flåde for første gang i over 25 år i at indsætte en hangarskibsgruppe nord for polarcirklen. I 2018 afviklede NATO sin største militærøvelse i NATO i 20 år – 50.000 soldater, 250 kamp- og transportfly, 65 krigsskibe og 10.000 kampvogne, pansrede mandskabsvogne, artilleri og andre køretøjer tog del i øvelsen.

Også Danmark opruster.

Det danske forsvarsforlig for 2018-2023 slår fast, at dansk militær skal øge sin tilstedeværelse i Arktis.

Herudover har regeringen afsat halvanden milliard ekstra kroner, som statsminister Mette Frederiksen havde med til mødet med Trump på sidste års NATO-topmøde. Pengene skal blandt andet bruges til at udruste de danske Seahawk-kamphelikoptere i Grønland med dyppesonarer og torpedoer, så de kan opspore og angribe ubåde i Grønland og resten Arktis.

– Det er ikke en god idé, at Danmark og USA begynder at opbygge en masse militær heroppe med kampfly, radarer og bombefly, og hvad ved jeg... Vi ønsker ikke den slags i Grønland. Det er ikke vores natur at ødelægge på den måde. Vi vil intet ondt for andre. Vi har et fredeligt syn på verden. Krig og ødelæggelse er forkert, og det er ikke noget, vi vil deltage i, mener Pipaluk Rakel Wøldike Andersen.

Hun fortsætter:

– Der findes mange store, stærke mænd i Grønland, der kan klare en masse udfordringer. Jeg håber på, at de vil bruge deres kræfter på at være med til at løse de udfordringer, vi har heroppe i Grønland. De skal ikke misbruges af Danmark og melde sig til militæret og gå i krig for Danmark.

– Jeg frygter, at Grønland bliver hevet ind i stormagternes spil om, hvem der skal bestemme i det arktiske. Grønland både kan og skal selv kunne bestemme vores udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vil gerne kunne forsvare Grønland

Men der er også grønlandske unge, der lader sig hverve til dansk militær – ikke for at blive en del af Danmarks og NATO's krige og konflikter, men for at få en militær grunduddannelse, så de kan forsvare Grønland.

I Grønlands hovedstad Nuuk møder Arbejderen den 18-årige gymnasieelev Ivalu Hansen.

Når hun er færdig med gymnasiet, har hun tænkt sig at blive værnepligtig i Danmark. Hun har allerede været til værnepligtsafprøvning i Nuuk og er blevet erklæret egnet.

– Jeg vil gerne udfordre mig selv og afprøve mine grænser, fortæller Ivalu Hansen til Arbejderen.

Hendes kæreste har været værnepligtig i Danmark.

– Han fortalte om sine oplevelser og om, at både gruppen og den enkelte skal være stærk. De skulle blandt andet fire sig ned fra en bygning med et reb. Jeg har højdeskræk. Så det vil jeg gerne prøve for at udfordre mig selv. De oplever mange ting. Det lyder spændende, siger Ivalu Hansen.

Hun uddyber:

– Jeg ønsker selvfølgelig ikke at komme i krig. Men jeg vil gerne kunne forsvare Grønland.

Forsvaret af Grønland skal ske på det grønlandske folks præmisser, understreger hun.

– Det er vores land. Derfor bør det være den grønlandske befolkning, der bestemmer, hvordan forsvaret i Grønland skal se ud, og om eksempelvis de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat også skal bruges militært, mener Ivalu Hansen.

Hendes klassekammerat, 20-årige Benjamin Ostermann er mere skeptisk over militariseringen af det grønlandske samfund og oprustningen i Arktis. Han vil gerne være skolelærer, når han er færdig med gymnasiet.

– Mange grønlændere kan ikke tale dansk eller engelsk. Jeg vil gerne lære andre grønlandske børn og unge at tale dansk og engelsk. Jeg tror, at det kan hjælpe vores land, hvis vi kan tale dansk og engelsk. Det er vigtigt at lære sprog, så vi kan kommunikere, rejse og handle med andre lande i verden, fortæller Benjamin Ostermann.

– Vi har levet i fred i lang tid. Vi lever isoleret og har ikke oplevet krig og konflikter, fortæller Benjamin Ostermann.

De mener begge, at grønlænderne skal passe på deres kultur og historie.

– Jeg er glad for, at flere og flere grønlændere bliver bevidste om, hvordan vores kultur blev undertrykt og var ved at forsvinde, da Hans Egede kom til Grønland. Det har ført til, at flere og flere unge grønlændere gerne vil vise, at de er grønlændere, mener Ivalu Hansen og fortsætter:

– Det er vigtigt at minde os selv om, hvem vi er, og hvad vores forfædre har gået igennem.

Hun overvejer også selv at få en inuit-tatovering.

Benjamin Ostermann ser den grønlandske kajak som et vigtigt symbol, der bør holdes fast i.

– Jeg synes, at det er godt, at flere grønlandske unge interesserer sig for, hvordan man bygger og bruger en kajak. Kajakken er et vigtigt symbol for Grønland og grønlænderne. Det er en stor del af vores kultur, som vi ikke skal miste. Vi skal også passe på vores tro og sagn, fordi de handler om at passe på dyr og natur.

Mangel på arbejdskraft

På gymnasiet i Nuuk går 17-årige Navarana Didriksen og 19-årige Reino Laue.

De er glade for, at grønlandske unge kan tage en beredskabsuddannelse, så de eksempelvis kan slukke brande og kan sejle ud og kontrollere fiskeriet.

– Søværnet hjalp blandt andet med at slukke en stor naturbrand i Sisimiut. Det er fint, hvis grønlandske unge kan få en uddannelse i at slukke brande og bekæmpe forurening og kontrollere, at udenlandske trawlere ikke fisker mere, end kvoterne tillader, mener Reino Laue.

Men de to unge grønlændere er skeptiske overfor, at Danmark hverver unge grønlændere for at uddanne dem som soldater.

– Vi er en meget lille befolkning, der mangler arbejdskraft på en række områder. Set i det lys er det måske ikke en militæruddannelse i Danmark, som det grønlandske samfund har mest brug for, mener Reino Laue.

Han uddyber:

– Vi mangler eksempelvis uddannede lærere i folkeskolen. En god grunduddannelse er en forudsætning for, at vi kan videreuddanne os. I dag dropper mange ud af de videregående uddannelser, fordi de har svært ved at leve op til de høje krav, og fordi al uddannelse foregår på dansk.

– Krig har aldrig været en del af vores kultur. USA har mange konflikter rundt omkring i verden. Det ønsker vi ikke at være en del af, fastslår Navarana Didriksen.

– USA skal ikke bruge Grønland som en del af deres egne militær- og sikkerhedspolitiske interesser. USA har baser i en række lande over hele verden. Erfaringerne fra eksempelvis Afghanistan viser, at USA's baser bliver angrebet i tilfælde af krig. Det ønsker jeg ikke sker for Grønland, hvor USA har Thulebasen og ønsker at udbygge sin militære tilstedeværelse, siger Reino Laue.

Navarana Didriksen er blandt de flere og flere unge grønlændere, der overvejer at få lavet en tatovering med de samme symboler, som den oprindelige grønlandske befolkning – inuitterne – lavede på hinanden i ansigtet og på fingrene.

– Vi forsøger at genfinde den del af vores identitet og kultur, der i høj grad gik tabt efter kolonialiseringen af Grønland. Vi forsøger at skabe en ramme for vores nation. I mange år er det Danmark, der har defineret, hvordan Grønland og grønlænderne er. Vi skal finde ud af, hvem vi er. Vi skal ikke lade andre definere, hvem vi er, mener Navarana Didriksen.

"Trist at se grønlandske veteraner"

I Ilulissat arbejder 23-årige Malik Hansen som guide.

– Jeg kan godt lide at vise de gæster rundt, der kommer på besøg i Grønland, fortæller Malik Hansen.

Han viser stolt en tatovering frem af ham, hans kæreste og deres fælles søn på tre år. De er afbilledet som Thulefolk. Hans kæreste har en kvindekniv i hånden, og han har et spyd i hånden. Han har selv tegnet skitsen til tatoveringen.

– Jeg forstår ikke, at unge grønlændere melder sig frivilligt til at gå i krig i fjerne egne for dansk militær.

Der findes mere end 100 veteraner i Grønland, der har været i krig for Danmark. Flere af dem har fysiske og psykiske skader som eksempelvis posttraumatisk stress syndrom (PTSD).

– Det er trist at se grønlændere, der er blevet fysisk og psykisk skadet, fordi de har kæmpet i Danmarks krige, mener Malik Hansen.

Han fortsætter:

– Når der bliver skudt eller bombet omkring dig, tager du skade. Selvom du måske ikke bliver ramt fysisk, så gør det noget ved din hjerne. Siden Første Verdenskrig har vi kendt til, at soldater bliver ramt af granatchok. Det ønsker jeg ikke for nogen unge – og slet ikke grønlandske unge.

Den unge grønlænder mener, at et militært beredskab i Grønland skal have til opgave hævde landets suverænitet og kontrollere havene for forurening.

– Det er godt, at Grønlands suverænitet bliver hævdet, og at vores hav bliver patruljeret, så der er styr på eksempelvis forurening.

Han frygter, at grønlændere, der melder sig til det danske militær, risikerer at miste en del af dem selv.

– Dansk militær lokker med løn, kost og logi. Men vi mister vores kultur. Men det tænker de grønlandske unge ikke på, når de skriver sig op til dansk militærtjeneste. Det er ikke godt for vores hjerner og krop at være i krig. Vi ønsker bare at være i fred. Vi har ingen grund til at gå i krig med andre lande, mener Malik Hansen.

Militæropvisninger fra en anden verden

På Grønlands eneste universitet, der ligger i Nuuk, studerer 35-årige Titsiaat Johansen.

Han savner duften af benzin fra de mange snescootere i hans hjemby Sisimiut. Men i Nuuk kører folk ikke på snescooter. De kører i biler.

Titsiaat Johansen er flyttet 325 kilometer fra Sisimiut til Nuuk for at studere samfundsvidenskab.

Han håber på, at et fredeligt Arktis kan blive et eksempel på, at stormagterne kan samarbejde om fri handel og kortere sejlruter.

– Grønland har interesse i fredelig samhandel mellem verdens lande. Vi har ingen interesse i oprustning og krig. Danmark går i front og ruster op i Grønland og deltager i øvelser med både kampfly og krigsskibe. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man skal bruge så mange ressourcer på at opruste i Grønland og Arktis, forklarer Titsiaat Johansen.

– Vi har masser af paraboler og wi-fi i Grønland, og vi interesserer os for verden omkring os. Jeg har set militæropvisninger fra Danmark i fjernsynet. Her fløj kampfly med rød-hvide striber gennem luften. Det er en hel anden verden for mig. Vi har ikke militæropvisninger i Grønland. Det skal vi være stolte af. Hvad skal al det militær bruges til? spørger Titsiaat Johansen.

Han frygter, at Grønland på grund af Thulebasen og den øgede oprustning risikerer at blive en del af stormagternes rivalisering om råstoffer, nye handelsveje og geopolitik.

– USA er allerede militært til stede i Grønland. Derfor kan Grønland hurtigt blive involveret i en konflikt eller en krig mod stormagterne. Rusland og Kina kan føle sig truet af USA's fremskudte tilstedeværelse i Grønland. I og med at USA er militært til stede i Grønland, bliver Grønland også et mål i tilfælde af en krig.

Han fortsætter:

– Den grønlandske befolkning er aldrig blevet spurgt, om det er i orden med os at ruste op og militarisere Grønland og Arktis. Selvom det er vores land og os, der bor her, så bliver vi afskåret fra at sætte spørgsmålstegn ved hele sikkerhedspolitikken i vores land.

– Skiftende danske regeringer har bare set Grønland som en brik i deres udenrigspolitiske interesser. Og så må grønlænderne bare tilpasse sig Danmarks alliancer med NATO og USA. Stormagternes – især EU's og USA's strategiske planer for at komme ind i Grønland – bliver mere og mere tydelige. Det er skræmmende, at EU, USA og andre stormagter ser på Grønland som "deres" strategiske leverandør af råstoffer.

>> LÆS OGSÅ: EU – en arktisk stormagt i svøb

Men den unge studerende prøver at fokusere på de nye muligheder, et fredeligt Arktis åbner op for.

– Isen smelter. Men jeg prøver at vende det til noget positivt. Det er godt, at der opstår nye handelsveje i verden. Det betyder, at det bliver nemmere for verden at handle sammen. Der kan spares en masse CO2, hvis skibe fra Asien kan sejle til Europa og Amerika uden at skulle over Afrika.

Denne artikel er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her