Det har meget længe været på tide at gøre op med krænkelseskulturen i alle dele af det danske samfund.

Derfor er det også fantastisk at opleve, hvordan modige kvinders individuelle fortællinger i øjeblikket vokser til et kollektivt krav om ikke længere at acceptere krænkelser og overgreb. Hverken på arbejdspladsen, i fagforeningen, i partiet eller noget som helst andet sted.

I alt for lang tid er krænkelser, overgreb og diskrimination blevet skammet ned fra det blankpolerede politiske debatbord.

I alt for lang tid er krænkelser, overgreb og diskrimination blevet skammet ned fra det blankpolerede politiske debatbord. Og af alt for mange er krænkelseskulturen blevet accepteret som noget uundgåeligt.

Men nu kommer sagerne frem og er slet ikke til at standse på trods af massiv udskamning og mistænkeliggørelse af de krænkede, som forsmæder sig til at stå frem.

Om de mange fortællinger får gennemgribende forandringer presset igennem er endnu uvist, men én ting står lysende klart: Uden disse fantastisk modige kvinders insisteren på at få deres historier ud sker der i hvert fald ingen forandring.

Vi kan ligesom med alt andet ikke overlade forandringerne til magtens tinder. Det kræver pres nedefra – og pres nedefra er præcis, hvad #MeToo har skabt. Hurra for det!

Senest gik 284 tillidsfolk, ansatte og frivillige fra dansk fagbevægelse offentligt ud med et utvetydigt budskab:

"Det er for os at se en bunden solidarisk opgave at bekæmpe en sexistisk kultur i fagbevægelsen. Vi skal løfte denne opgave i fællesskab for alle os, der til daglig kæmper den faglige kamp og for dem, der kommer efter os for at bære den faglige ild videre. Vi skal gøre det for alle vores medlemmer nu og i fremtiden."

Budskabet er nedfældet i et protestbrev, publiceret i Politiken og er suppleret med 21 konkrete fortællinger om sexistiske diskrimination, krænkelser og overgreb.

Det er så stærkt, så vigtigt og fortjener massiv opbakning fra alle dele af arbejderbevægelsen.