Efter pres fra en lang række ngo'er, borgere, byråd og regionale myndigheder har EU-kommissionen trukket sit forslag om at stramme op på det såkaldte servicedirektiv.

EU-kommissionen har ellers i to år forsøgt at få vedtaget en opstramning af servicedirektivet, så kommuner, regioner og Folketinget fremover skal spørge EU-kommissionen om lov, hvis de vil træffe beslutninger, der griber ind i EU's frie bevægelighed for serviceydelser.

Forslaget viste, hvor stor en kompetence Kommissionen gerne vil have på serviceområdet.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Det kan eksempelvis være opførelsen af et storcenter, regulering af hjemmeplejen eller regulering af private udlejningsboliger i en kommune.

Hvis forslaget ifølge EU-kommissionen strider mod EU's servicedirektiv og griber for hårdt ind overfor private virksomheder, skulle Kommissionen med det nye servicedirektiv i hånden kunne sende en "advarsel" til byrådet. Hvis byrådet alligevel vedtager forslaget, skulle EU-kommissionen kunne kræve, at beslutningen bliver ændret eller annulleret.

>> LÆS OGSÅ: "EU angriber det lokale demokrati"

Men modstanden mod det nye servicedirektiv var for stærk. Derfor har EU-kommissionen trukket sit forslag tilbage med begrundelsen, at "det er usandsynligt, at det vil være muligt at nå frem til et kompromis uden at bringe forslagets målsætning i fare".

Kommissionen understreger dog samtidig, at den vil "træffe foranstaltninger til at sikre fuld håndhævelse af servicedirektivet".

"En stor sejr"

Beslutningen vækker jubel hos Kenneth Haar, der er researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory og blogger hos Arbejderen.

– Det er en stor lettelse og en stor sejr. Det var et forrykt projekt, EU-kommissionen var på vej med. Jeg tror, at adskillige danske kommuner kunne have fået sig et grimt chok, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Bolkestein vender tilbage

Han uddyber:

– Det er værd at huske, at den danske holdning i udgangspunktet var meget positiv over for Kommissionen. Jeg kunne godt få den mistanke, når jeg tænker på, hvad den forrige regering sagde om sagen, at de knap nok anede, hvad forslaget handlede om, da de støttede det. Men det gør jo ikke sagen bedre.

Han vil holde nøje øje med, om EU-kommissionen hiver forslaget op af skuffen i en ny indpakning.

– Forslaget viste, hvor stor en kompetence Kommissionen gerne vil have på serviceområdet, og jeg har sjældent set en stædighed som den, der udspillede sig, da forslaget blev udfordret af nogle af de store medlemslande. Så jeg tror, EU-kommissionen vil forsøge igen. Nok på en lidt anden måde i næste ombæring, for de tabte første omgang, siger Kenneth Haar.

Bekymrede borgmestre

I begyndelsen af 2019 sendte borgmestrene for Amsterdam, Berlin, Madrid, Budapest, Barcelona og Riga et åbent brev til Kommissionen, hvor de i skarpe vendinger gav udtryk for deres bekymringer ved forslaget til et nyt servicedirektiv. 

>> LÆS OGSÅ: Modstanden vokser mod EU's lokale diktater

Det blev fulgt op af endnu et åbent brev – denne gang underskrevet af mere end 160 borgmestre, byrådsmedlemmer, ngo'er og fagforeninger, der advarede om konsekvenserne af forslaget. Blandt underskriverne var teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen og byrådsmedlemmer fra en lang række danske kommuner.

Anbefaling fra industrilobby

Forslaget om, at al ny lovgivning med indflydelse på serviceområdet skal sendes i høring hos EU-kommissionen, er ikke opstået ud af den blå luft.

Det er oprindeligt udarbejdet af Europas største industrilobby, BusinessEurope, og fremsat i et strategipapir med en række anbefalinger til et "bedre fungerende indre marked", som lobbyorganisationen udarbejdede i september 2015 og afleverede til EU-kommissionen.

>> LÆS OGSÅ: Lokalpolitikere skal spørge om lov i Bruxelles

Ifølge papiret bør medlemsstaterne "orientere EU-kommissionen om enhver ny lov, regulering eller administrativ bestemmelse, som opstiller nationale krav (…) Ethvert nyt krav bør vurderes af Kommissionen".