Mandag fik Berlingske Tidende en bøde på 285.000 kroner for at have brugt illustrationer med Den Lille Havfrue.

Det var dels en tegning af havfruen med zombie-øjne og dannebrog, dels en illustration af havfruen med mundbind på, der fik billedhuggeren Edward Eriksens arvinger til advokaterne.

Som alle andre rettigheder og friheder har ytringsfriheden et klasseindhold.

Sagen viser tydeligt hykleriet omkring ytringsfrihed i dagens Danmark: Det er lovligt at tegne muslimernes profet Muhammed for at håne muslimer, og hvis man ikke ønsker at gøre det, er man offer for censur eller selvcensur.

Derimod er fritegning over noget af det mest fællesdanske – nationalikonet Den Lille Havfrue, bygget over H.C. Andersens eventyr – underlagt den private ejendomsret (i dette tilfælde betegnet ophavsretten) og derfor ulovlig.

Selv Wikipedia afstår fra at bringe et billede af Den Lille Havfrue af frygt for ballade med ophavsretten. Men man skal nok ikke forvente en større kampagne med et utal af tegninger af havfruen i danske aviser af den grund …

Det er nemlig ejendomsretten, der reelt begrænser eller udvider ytringsfriheden. Store højreorienterede medier med velpolstrede pengetanke i ryggen har naturligvis masser af mulighed for at ytre sig og blive hørt – både reelt og formelt. Ligesom de store techgiganter fungerer som private håndhævere af de ytringer, de nu finder passende.

Som alle andre rettigheder og friheder har ytringsfriheden et klasseindhold, og det er den besiddende klasse, der har den reelle ret.

Muhammed-tegning-fundamentalisternes kamp for ytringsfriheden er hul som en havfruestatue og dækker mest af alt over slet skjult racisme og angreb på muslimer.

Sager om ophavsret gemmer på en lang række eksempler på anslag mod ytringsfriheden. Nogle er pudsige – som Jensens Bøfhus, der ikke ville tillade navnet Jensens Fiskehus og Ritter Sport, der i Tyskland sagsøger konkurrenter for at bruge en kvadratisk form.

Men perspektivet er skræmmende nok. For hvem ejer sproget, formerne og kulturen, og hvem bestemmer, hvad vi må udtrykke?

Der er masser af begrænsninger af ytringsfriheden, og det er oftest privat ejendomsret og størrelsen af pengepungen, der lægger begrænsningerne.