Vi har længe vidst, at børn, som vokser op i fattigdom, oftere mistrives, bliver udelukket fra sociale fællesskaber og oftere tager forældrenes bekymringer på sig end andre børn. Vi ved også, at de oftere får en kortere uddannelse, lavere løn og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre.

Der skal investeres, så færre børn vokser op i fattigdom.
Else Guldager, ph.d. i sundhedsvidenskab

En ny undersøgelse af den mentale sundhed for mere end en million danske børn viser nu, at de børn, som vokser op i en familie med en indkomst, som ligger i den laveste femtedel af landets familieindkomster, har væsentlig større risiko for at få en psykisk lidelse end andre.

25,2 procent af børnene fra den lave indkomstgruppe havde fået en behandlingskrævende psykiatrisk diagnose, inden de blev 37 år, mens tallet var 13 procent for børnene i den højeste indkomstgruppe.

Undersøgelsen er foretaget af psykolog Christian Hakulinen fra Helsingfors Universitet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Manchester Universitet og omhandler personer, der er født fra 1980 til 2000.

Forældrenes indkomst blev inddelt i fem indtægtsgrupper og vurderet henholdsvis, da børnene var nul, fem, 10 og 15 år.

Mange mulige forklaringer

Eva Secher Mathiasen er formand for Danmarks Psykologforening. Hun fortæller til Arbejderen, at det, at der er en slagside ved begrænsede økonomiske rammer, er en viden, som også er kommet frem i flere andre undersøgelser. Hun tilføjer:

– Der er mange forklaringer på, at børn i familier med lave indkomster hyppigere udvikler psykiske lidelser. En lav familieindkomst kan føre til begrænsninger i livsudfoldelse på mange måder. Børnene har ikke de samme muligheder, som andre børn. De kan være udelukket fra fællesskaber, forældrene kan mangle midler til at bakke børnene op eller noget helt tredje. Mange slags begrænsninger kan komme i spil og modvirke den sunde udvikling, når økonomien sætter grænserne.

Hun tilføjer:

– Der er også den sammenhæng, at forældre med psykiske lidelser ofte kan have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet eller være ansat i jobs med lave lønninger. Man skal være varsom med at generalisere, men statistisk kan forældrene have sværere opvækstbetingelser, som igen kan gentage sig for deres børn. Sammenhængen er der, selvom den langtfra er entydig. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at børn ikke vokser op i fattigdom, og at mennesker med behandlingsbehov får behandling, fordi det sætter spor, når samfundet ikke hjælper til.

Der skal investeres i familierne

Else Guldager er sundhedsplejerske. Hun har skrevet ph.d. i sundhedsvidenskab og er tidligere medlem af Børnerådet. Om undersøgelsen af børns mentale sundhed siger hun til Arbejderen: 

– Resultaterne af denne store, flotte undersøgelse er jo desværre ikke overraskende, men det er meget væsentlig viden for politiske beslutningstagere.

– Der er indlysende nok behov for nye tiltag for børnefamilier. Først og fremmest peger undersøgelsens resultater på, at der skal investeres, så færre børn vokser op i fattigdom.

Else Guldager peger på, at vi i mange år har haft fokus på de individuelle risikofaktorer – KRAM (kost, rygning, motion og alkohol), men mener, at det nu er på tide at udarbejde folkesundhedsprogrammer, hvor den mentale sundhed bliver et prioriteret område.

– Det kan være i uddannelsessektoren for at bedre uddannelsesniveauet hos mennesker, der lever med børn i fattigdom. Man kan for eksempel se på SU-systemet og øge de økonomiske støttemuligheder, og det kan også være programmer, som direkte støtter de trængte familier.

Endelig mener Else Guldager, at det også kunne gavne med nye forebyggende tilbud, som for eksempel forældreforberedelse allerede fra det tidspunkt, hvor graviditeten konstateres.

Tætte og tydelige sammenhænge

Undersøgelsen af de mange danske børn fortæller om, hvilke psykiske lidelser der har meget tæt sammenhæng med familieindkomst, og hvilke sygdomme der har mindre sammenhæng med den.

Der var mest direkte sammenhæng mellem lidelse og indtægtsgruppe for diagnoserne alvorlige misbrugsproblemer og personlighedsforstyrrelse. For bipolare lidelser, skizofreni, angst og depression var sammenhængen tydelig, men mindre.

Kun én af de psykiske lidelser, som blev undersøgt, nemlig spiseforstyrrelse, havde ikke den sammenhæng, at jo lavere indkomstgruppe, desto flere børn ville få lidelsen, inden de blev 37 år. Det viste sig tværtimod, at jo højere indtægtsgruppe desto flere børn udviklede lidelsen, inden de blev 37.