Onsdagens storm på Capitol Hill var en tragedie og viser en bekymrende selvsikkerhed hos det voldsparate højre i USA.

En tragedie fordi det viser, hvor farlig den højreekstreme fare kan blive, når den får frit spillerum og tilmed gødes med fækalier fra magtens tinde.

Det vi så udfolde sig onsdag, var ikke en kamp mellem klasser, men en kamp i den herskende klasse, udkæmpet per stedfortræder.

Også en tragedie fordi episoden er et tydeligt billede på et splittet land – og vel at mærke ikke en splittelse mellem klasser! Arbejderklassen står foruroligende splittet, hvilket stemmefordelingen ved det seneste valg også er et udtryk for.

At højreterroristerne nåede så langt, som de gjorde, har fået flere til at pege på dele af etatens direkte og indirekte støtte til terroristerne. Én ting står i hvert fald klar: En årrække med opbakning fra den nu afgående præsident har givet racister, nynazister og højreekstreme over en bred kam blod på tanden til at gå i direkte aktion.

Trump udstilles ofte som en klovn, som ikke kan og skal tages seriøst. Men med stormen på Capitol Hill må det efterhånden stå klart for enhver, at det ikke er lige meget, hvem der sidder på præsidentposten i imperialismens centrum.

Episoden i onsdags kommer ikke til at rykke ved det forhold, at USA i de kommende år vil være imperialismens vigtigste støttepille.

Uanset borgerlige kommentatoreres udfald er der i dag ikke noget andet land i verden, som med USA's styrke kan sikre imperialismens fortsatte herredømme, som USA kan det – og kigger man i krystalkuglen, er der ikke udsigt til en rival i den nærmeste fremtid.

USA kommer altså i en overskuelig fremtid til fortsat at sætte dagsordenen for dansk og international politik. Desværre. Derfor er det værd for enhver, som gerne vil forandre verden, at holde øje med udviklingen "over there".

Og en bemærkelsesværdig kendsgerning, som stormen på Capitol har tydeliggjort, er splittelsen i den herskende klasse i imperialismens centrum. For det, vi så udfolde sig onsdag, var ikke en kamp mellem klasser, men en kamp i den herskende klasse, udkæmpet per stedfortræder.

Efter i årevis at have hvilet i smuk enighed om den neoliberale sandheds lyksaligheder ser vi i disse år stadigt tydeligere den herskende klasse optræde dybt splittet. Det er interessant og farligt.

Interessant fordi en splittelse blandt herskerne kan udnyttes til arbejderklassens og folkene i Det Globale Syds fordel. Farligt fordi arbejderklassen i USA ikke viser tegn på at være i stand til at udnytte splittelsen for indeværende – og fordi den herskende klasse i USA sidder på et uoverskueligt arsenal af død og ødelæggelse...