Hvornår, på hvilket grundlag og hvem skal i fremtiden kunne træffe beslutninger om, hvornår en smitsom sygdom er en samfundskritisk epidemi, så der kan lukkes ned for skoler og arbejdspladser og indføres tvangsforanstaltninger mod borgerne som eksempelvis forsamlingsforbud og besøgsforbud? Den debat tog Folketinget hul på tirsdag aften, da de førstebehandlede Danmarks kommende epidemilov.

Det er vigtigt, at den nye Epidemikommission får flere sundhedsfaglige repræsentanter – både læger og sygeplejersker.
Grete Christensen, Dansk Sygeplejeråd

Få timer før debatten landede næsten 300 siders høringssvar fra 80 organisationer, foreninger og myndigheder på de folkevalgtes borde.

Den kommende epidemilov er bygget op omkring tre forskellige typer sygdomme: Smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Det er Sundhedsstyrelsen, der fortsat skal beslutte, om en sygdom er "smitsom" eller "alment farlig".

Men fremover skal det være sundhedsministeren, der – efter indstilling fra en ny Epidemikommission og med godkendelse fra et nyt parlamentarisk udvalg i Folketinget – beslutter, om en sygdom skal defineres "samfundskritisk".

Hvis en sygdom bliver defineret som alment farlig eller samfundskritisk, får sundhedsministeren og myndighederne adgang til at indføre en række restriktioner.

Den nye Epidemikommission skal bestå af sundhedsmyndigheder og embedsfolk fra en række ministerier, der skal komme med deres indstilling, før sundhedsministeren beslutter noget. Kommissionen skal også høres, før regeringen indfører påbud og restriktioner.

Epidemikommissionens indstilling er ikke bindende. Sundhedsministeren kan altså – med et flertal i det nye folketingsudvalg bag sig – gå imod indstillingen. Den fremgangsmåde skal ifølge aftalen om epidemiloven sikre, at "beslutninger, der er politiske, ikke træffes af embedsmænd".

Epidemikommissionens indstillinger skal offentliggøres. Målet er at gøre indstillingerne fra kommissionen gennemsigtige for offentligheden og dermed tydeliggøre, hvis politikerne træffer beslutninger, der går imod kommissionens indstillinger.

Efterlyser faglighed

Dansk Sygeplejeråd håber på, at Epidemikommissionen vil sikre en "mere solid og bredere faglig forankring af de indstillinger, som ministeren og Folketinget skal træffe beslutninger på baggrund af under en epidemi".

Derfor efterlyser Dansk Sygeplejeråd i deres høringssvar, at der bliver sikret mere faglig viden i Epidemikommissionen.

Dansk Sygeplejeråd mener, at kommissionen bør "forpligtes til at inddrage særligt sagkyndige i forbindelse med deres indstilling til ministeren. På den måde vil Epidemikommissionen i højere grad kunne kvalificere beslutningerne sundhedsfagligt og derved sikre en højere grad af legitimitet blandt sundhedspersonalet og i befolkningen i sin helhed.

– En masse ministerier skal udpege medlemmer af den her kommission. Derfor kan man frygte, at der er en masse ting, der bliver vigtige ud over det sundhedsfaglige. Det er vigtigt, at kommissionen får flere sundhedsfaglige repræsentanter – både læger og sygeplejersker – der kan sikre et stærkt sundhedsfagligt aftryk fra kommissionen, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Kommissionen skal forholde sig til væsentlige problemstillinger og komme med vigtige indstillinger, der har indflydelse på fremtidens epidemibekæmpelse. Kommissionen skal blandt andet komme med indstilling til, hvornår en sygdom er samfundskritisk. Og så må vi konstatere, at når epidemiloven bliver sat i kraft, står vi i en ekstrem situation.

Mere parlamentarisk kontrol

Den nye epidemilov sikrer, at Folketinget – via et nyt særligt udvalg – skal give grønt lys, før sundhedsministeren kan beslutte, at en sygdom er "samfundskritisk" og dermed åbner op for, at der kan indføres en række påbud og tvangsforanstaltninger.

Det nye folketingsudvalg skal også godkende, hvis regeringen vil indføre større indgreb og restriktioner for at bekæmpe en epidemi. Det nye udvalg skal eksempelvis tage stilling til spørgsmål om indgreb i forsamlingsfriheden, bevægelsesfriheden, adgang til besøg og lignende.

Danske Patienter (en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark) har også afleveret et høringssvar:

"Vi mener generelt, at der med det nye lovforslag er lagt op til større gennemsigtighed i beslutningsprocesserne sammenlignet med den nuværende lovgivning og tidligere lovforslag. Med lovforslaget kan ministeren kun fastsætte en række regler – herunder bl.a. om en sygdom kategoriseres som samfundskritisk – hvis reglernes indhold sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen på forhånd er forelagt for et udvalg, som Folketinget har nedsat, og udvalget ikke har modsat sig reglerne. Dette sikrer en større parlamentarisk kontrol ved iværksættelse af indgribende myndighedsbestemmelser, hvilket er positivt".

Også Advokatrådet roser i deres høringssvar regeringen og de øvrige partier bag udkastet til en ny epidemilov. Ifølge Advokatrådet er der sket en "klar forbedring af den enkelte borgers retssikkerhed", når det gælder muligheden for sundhedsministerens og myndighedernes ret til at foretage vidtgående indgreb.

– Det er overordentlig positivt, at der med det nye lovforslag indføres bestemmelser om parlamentarisk kontrol med udmøntning af en række særligt indgribende ministerbemyndigelser, siger Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton.

Advokatrådet glæder sig også over, at Epidemikommissionen bliver styrket, samt at der oprettes et uafhængigt ankenævn, hvor borgere og virksomheder kan klage over ministres og myndigheders afgørelser.

Grupper skal lade sig teste eller isolere

Med den nye lov i hånden får sundhedsministeren ret til at kræve, at personer, der eksempelvis har deltaget i en koncert, et bryllup, et sportsarrangement eller en demonstration eller andet større arrangement, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge eller teste eller isolere.

En overtrædelse kan straffes med bøde. I dag kan den slags indgreb alene iværksættes over for enkeltpersoner.

Lovforslaget lægger også op til, at sundhedsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed kan afskære eksempelvis ældre på plejehjem og fysisk eller psykisk handicappede fra at få besøg i deres egen bolig.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer i deres høringssvar til at droppe indgrebet og advarer om, at den slags besøgsrestriktioner kan være et uproportionelt indgreb i retten til respekt for privatlivet, fordi besøgsrestriktioner, der er rettet mod beboerens egen bolig, "kan være meget indgribende og i nogle situationer reelt afskære beboeren fra kontakt med sine allernærmeste".

"Bemyndigelsen til at fastsætte restriktioner for og forbud mod adgangen til og brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. giver mulighed for indgreb i grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til et selvstændigt liv samt retten til privat- og familieliv, herunder respekt for hjemmet, som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention", skriver Institut for Menneskerettigheder.

Også Ældre Sagen opfordrer i deres høringssvar til at droppe muligheden for at afskære en særligt udsat gruppe som ældre og fysisk og psykisk handicappede fra besøg.

"Det er vores opfattelse, at besøgsrestriktioner aldrig må omfatte borgerens egen bolig (...) Det er desuden en grundlæggende rettighed at have kontakt til andre mennesker. Derfor er det afgørende, at der værnes om de grundlæggende rettigheder ved udformningen af besøgsrestriktioner", skriver Ældre Sagen i sit høringssvar.

Ankenævn med flere tænder

Loven åbner op for en række meget indgribende påbud om undersøgelse, indlæggelse, isolation og behandling – men borgerne får ikke mulighed for at afprøve de indgibende foranstaltninger ved en domstol. Det vækker skuffelse hos blandt andre Amnesty og Retspolitisk Forening.

Til gengæld oprettes der med lovforslaget et såkaldt Ankenævn for Epidemiloven, som borgere – eksempelvis plejehjemsbeboere der bliver forbudt besøg – kan klage til over restriktioner.

Men det er uklart, om ankenævnet får ret til at afgøre klager. Institut for Menneskerettigheder mener, at det skal fremgå klart af loven, at ankenævnet ikke bare skal være et passivt klagenævn, men skal kunne træffe selvstændige beslutninger.

"Henset til hvor intensive indgreb i den enkeltes privatliv og selvbestemmelse, der er tale om, finder instituttet det afgørende, at der som minimum er mulighed for, at den enkelte beboer på behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. eller pårørende kan klage over og få prøvet sin egen sag", hedder det i Institut for Menneskerettigheders høringssvar.

Det nye, uafhængige klagenævn bliver mødt med åbne arme af patientforeninger som eksempelvis Alzheimerforeningen, der også opfordrer til at give nævnet flere tænder:

– Det er stærkt bekymrende, hvordan man i mange kommuner har fortolket frit på epidemiloven og forbrudt sig mod borgernes grundlovssikrede rettigheder uden nogen hjemmel i loven. Det har haft store konsekvenser for nogle af landets mest udsatte og sårbare mennesker, og derfor er det godt, at der fremover bliver muligheder for at klage til et uafhængigt klagenævn, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

Derfor opfordrer Alzheimerforeningen i sit høringssvar til, at det nye klagenævn får en mere aktiv rolle og får ret til selvstændigt at tage sager op om eksempelvis ulovlig frihedsberøvelse af borgere med demens, som på grund af deres sygdom ikke selv kan klage.

Lovforslaget indeholder – ligesom den nuværende epidemilov – mulighed for at gribe ind overfor den enkelte, herunder tvangsmæssig undersøgelse, indlæggelse, behandling og isolation. Dog er regeringens forslag om at kunne tvangsvaccinere borgere taget af bordet.

Bredt flertal bag ny lov

Den nuværende epidemilov blev ændret, da statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts sidste år. Dagen efter hastebehandlede Folketinget en række midlertidige ændringer i epidemiloven, der gav sundhedsministeren en række magtbeføjelser.

>> LÆS OGSÅ: Coronavirus spreder sig til retsstaten

I loven blev der indskrevet en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at stramningerne udløber til marts 2021. Solnedgangsklausulen indebærer, at hele den nuværende epidemilov bortfalder den 1. marts. Derfor skal Folketinget inden da vedtage en helt ny lov.

Den kommende epidemilov har et bredt flertal af Folketingets partier bag sig. Allerede kort før jul blev der indgået et bredt politisk forlig om den kommende epidemilov bestående af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.