Med Bidens indsættelse får USA igen en præsident, som kan kommunikere på Twitter – efter at Trump har været forment adgang siden stormen på Capitol Hill.

Trump blev ikke kun udelukket fra Twitter, men også fra Facebook og en række andre sociale medier, så han til sidst var henvist til en kanal på Youtube. Det skete angiveligt, fordi han ophidsede til vold.

Techgiganternes magt hænger uløseligt sammen med kapitalismens ejerformer, den private ejendomsret til produktionsmidlerne.

Kan vi så se frem til, at præsident Biden vil blive udelukket, hvis han i nær fremtid sender USA i krig? Næppe!

Og selv om det er fristende at godte sig over, at munden blev lukket på Trump, så er det ikke udtryk for techgiganterne demokratiske sindelag, men snarere at det er tid at skifte hest.

De samme techgiganter har indtil nu tjent tykt på Trumps brug af de sociale medier, og de har velvilligt været med til at sprede hans løgne.

Forløbet sætter en tyk streg under den uindskrænkede monopolmagt, som nogle få techgiganter har i dag. En lille gruppe superrige milliardærer, som ejer både medier, banker, medicinalindustri og våbenfabrikker, kan nu lukke munden på præsidenten for verdens største supermagt.

Det er en magt, som de allerede i stor stil bruger. De kontrollerer de platforme og tjenester, hvor kommunikation, informationssøgning og offentlig debat udfolder sig. De opererer og styrer på måder, som de fleste mennesker kun forstår en brøkdel af. De har algoritmer, der styrer vores forbrug af nyheder, underholdning og reklamer.

Her tjenes penge på ethvert synspunkt – indtil man rammer muren. Opfordrer man til boykot af israelske varer, betragtes det som antisemitisme og bliver "banned".

Spørgsmålet er, hvordan denne magt skal tøjles? Mange forslag er allerede fremsat, såsom at techgiganterne skal have en licens for at operere i et land. Og licensen skal være bundet op på et åbent og gennemskueligt regelsæt, demokratiske kontrolmekanismer og transparens i beslutningerne.

Andre går mere radikalt til værks og kræver tvangsnedbrydning af de store monopoler, opbygning af statsejede alternativer og et uafhængigt og ukommercielt internet. 

Det er alt sammen gode forslag, som der bør kæmpes for. Men ingen af dem tager fat i den grundlæggende problemstilling, at techgiganternes magt hænger uløseligt sammen med kapitalismens ejerformer, den private ejendomsret til produktionsmidlerne.

Under kapitalismen er ytringsfriheden deponeret hos private virksomheder. "Der er ytringsfrihed i Danmark. Alle har ret til at købe aktiemajoriteten i A/S Politiken", sagde forfatteren og kommunisten Hans Scherfig.

I dag handler det ikke kun om Politiken, men om Google, Facebook, Twitter... Så længe det er virkeligheden, vil der være behov for alternative medier.

Det er blot én af mange grunde til at støtte Arbejderen.