300 siders høringssvar med vigtig input fra ikke mindre end 80 eksperter, pårørende- og patientorganisationer, fagforbund og menneskerets-ngo'er landede først på folketingspolitikernes bord, kort inden de tirsdag aften førstebehandlede udkastet til en ny epidemilov.

Vi fik først høringssvarene sent i går aftes. Høringssvarene kan give anledning til ændringer.
Peder Hvelplund, Enhedslisten

Regeringens støttepartier beklagede, at de forud for debatten ikke havde haft tid til at læse de mange og grundige høringssvar, som de mange eksperter og organisationer har udarbejdet, og som rejser en række problemstillinger og indeholder konkrete ændringsforslag til, hvordan udkastet til den nye epidemilov kan strammes op, så eksempelvis borgernes retssikkerhed bliver styrket.

>> LÆS OGSÅ: Epidemilov får blandet modtagelse hos ansatte, patienter og retseksperter

Derfor gik flere af sundhedsordførerne på talerstolen for at beklage, at de forbeholdte sig ret til først at komme med ændringsforslag, når de har fået overblik over indholdet i høringssvarene.

– Der er stadigvæk knaster og plads til forbedringer. Vi fik først høringssvarene sent i går aftes. Høringssvarene kan give anledning til ændringer, sagde Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Får lidt tid til at forholde sig til kritik

Også sundhedsordførerne fra SF og Radikale Venstre beklager, at de først har modtaget høringssvarene kort før debatten i Folketinget.

– Det har været svært at nå at læse alle høringssvarene. De er kommet meget sent. Så jeg vil også forbeholde mig mulighed for, at vi skal tage disse spørgsmål og overvejelser med i det videre arbejde, lød det fra SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Flere af de organisationer, der har afgivet høringssvar, er eksempelvis bekymrede over de nye muligheder for at kræve, at personer, der eksempelvis har deltaget i en koncert, et bryllup, et sportsarrangement eller en demonstration eller andet større arrangement, hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge, teste eller isolere.

En overtrædelse kan straffes med bøde. I dag kan den slags indgreb alene iværksættes over for enkeltpersoner.

– Der bliver sat spørgsmålstegn ved muligheden for at lave indgreb overfor en "flerhed af personer". Der er flere potentielle problemer ved dette indgreb. Der er eksempelvis ikke automatisk domstolsprøvelse. Det er problematisk. Hvordan skal det håndhæves, når man frit skal kunne deltage i eksempelvis demonstrationer uden at skulle registrere sig? Kan man nå målet med anbefalinger frem for påbud, spurgte Radikale Venstres ordfører.

Også Enhedslistens sundhedsordfører er bekymret for ordlyden i flere af paragrafferne i den nye epidemilov.

– Det er uklart, hvordan bestemmelserne om restriktionerne overfor en "flerhed af personer" skal håndhæves. Der er behov for at kunne teste borgere, der har deltaget i et arrangement, hvor der har været smitte. Men hvordan vil myndighederne kunne dokumentere, at en borger har deltaget? Et køb af en billet? Et tryk på "deltager" på Facebook? Det er ikke nok til, at myndighederne kan dokumentere, om en borger har været til stede. Kan man overhovedet idømme en borger en bøde på det grundlag? Det skal vi have afklaret. Og vi skal have afklaret, om domstolene automatisk skal ind over den slags beslutninger, mener Peder Hvelplund.

Enhedslistens sundhedsordfører mener også, at eksempelvis Dansk Sygeplejeråds og de sindslidende og deres pårørendeorganisation SIND's bekymring for, om sundhedsfagligheden er tilstrækkeligt repræsenteret i den nye Epidemikommission, der skal komme med en indstilling til, om en sygdom skal defineres som "samfundskritisk" – og dermed åbne op for, at der kan vedtages en lang række tvangsforanstaltninger overfor borgerne.

– Epidemikommissionen skal forpligtes til at inddrage sundhedsfaglige repræsentanter, der kan sikre, at indgreb ikke unødigt rammer eksempelvis sårbare grupper, uddyber Peder Hvelplund.

Godt nok?

Der er afgivet 300 siders høringssvar til det nye lovudkast. Flere organisationer – heriblandt Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen og en række andre patient- og pårørendeorganisationer – advarer mod at afskære eksempelvis ældre på plejehjem og fysisk eller psykisk handicappede fra at få besøg i deres egen bolig.

Institut for Menneskerettigheder opfordrer i deres høringssvar til at droppe indgrebet og advarer om, at den slags besøgsrestriktioner kan være et uproportionelt indgreb i retten til respekt for privatlivet, fordi besøgsrestriktioner, der er rettet mod beboerens egen bolig, "kan være meget indgribende og i nogle situationer reelt afskære beboeren fra kontakt med sine allernærmeste".

I folketingssalen udtrykte flere politikere da også deres tvivl, om den nye epidemilov går over stregen på dette punkt:

– Har vi sikret nok sundhedsfaglighed i Epidemikommissionen? Har vi sikret retssikkerheden godt nok? Det skal vi have afklaret den kommende tid. Vi skal have læst det hele grundigt igennem for at se, om der er behov for justeringer, lød det blandt andet fra Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lindgreen.