Siden Indien oplevede verdenshistoriens største strejke den 26. november sidste år, har tusindvis af bønder blokeret vejene ind til New Delhi, hvor de protesterer mod nye love om privatisering af blandt andet landbrugssektoren.

I midten af en pandemi indførte regeringen flere love og regler, der ikke var andet end et angreb på arbejderklassen og bønderne.
Vijay Prashad, forskningsdirektør for Tricontinental

Ifølge inderen Vijay Prashad, direktør for forskningsinstitutionen Tricontinental, er bøndernes oprør langtfra slut. Den 26. januar "vil de tage ind i byen og besætte Delhi" – et nyt skridt i oprøret mod Indiens højreradikale regering BJP, der ledes af Narendra Modi.

– Den hinduistiske højrefløj kommer til at betale en politisk pris, fordi de fundamentalt har knyttet sig til enorme monopolvirksomheder, siger Prashad til Arbejderen.

Inderne har fået nok

Den indiske forskningsdirektør Prashad fortæller, at oprøret i Indien kom ovenpå et år, der på flere fronter har været hårdt for de indiske arbejdere. Ligesom i andre lande har Indiens arbejdere været ofre for covid-19-pandemien, der ifølge Prashad er blevet dårligt håndteret af regeringen.

Han peger først på Modis nationale lockdown, der tvang Indiens mange millioner migrantarbejdere til at gå flere hundrede kilometer fra storbyerne og hjem til deres landsbyer, fordi al transport var lukket ned. Men det er ikke alt.

– I midten af en pandemi indførte regeringen flere love og regler, der ikke var andet end et angreb på arbejderklassen og bønderne, mener forskningsdirektøren.

Han fortæller, at den indiske regering blandt andet fjernede otte-timers-arbejdsdagen "uden at diskutere det med nogen" og i stedet genetablerede en arbejdsdag på 12 timer.

På landbrugsområdet indførte regeringen desuden en række love for privatisering, der blandt andet vil fjerne den statslige støtte til landbruget, hvis varer normalt blev købt og fordelt til en fast pris af staten.

– Regeringen fortalte bønder og landmænd, at de nu skulle handle direkte med virksomhederne. Regeringen ville ikke længere spille nogen rolle på det område, hverken gennem prisstøtte eller offentlig distribution af landbrugsvarer, forklarer Prashad.

Det er blandt andet disse tiltag, der den 26. november 2020 førte til verdenshistoriens største strejke med 250 millioner indiske arbejdere. Samme dag marcherede titusindvis af bønder i protest til New Delhi, hvor de siden har opholdt sig udenfor byen og blokeret vejene ind til hovedstaden.

I Gandhis ånd

– Det er vinter, det er meget koldt, der er en pandemi, og regeringen forsøgte på ubarmhjertig vis at undertrykke bønderne, der kom marcherende mod Delhi. Men alligevel gav bønderne ikke efter, understreger Prashad.

Han fortæller, at bønderne på deres march blev mødt med politivold og barrikader. Men bønderne kæmpede imod, fik nedbrudt barrikaderne og fortsatte mod Delhi. I morgen, på Indiens nationaldag, vil bønderne gå ind i selve byen og besætte Delhi.

Bag oprøret står en alliance mellem et hav af organisationer. "I hjertet af det hele" er den kommunistiske organisation for bønder, Kisan Swaray, der indledte protesten. Fra alle Indiens hjørner sendes desuden "solidaritetsgrupper" til Delhi, hvor de tager del i blokaden. 

– Alle kommunisternes masseorganisationer er involverede, fortsætter forskningsdirektøren Prashad.

Han forklarer, at Indiens kommunistiske partier og deres organisationer for kvinder, studerende og unge alle spiller en central rolle i oprøret. Desuden gør religiøse og velgørenhedsorganisationer sig gældende og "til et vist punkt" det socialdemokratiske parti, Indiens Nationale Kongres (INC).

Ifølge Prashad ligner oprøret Indiens frihedsbevægelse mod den daværende kolonimagt Storbritannien. Den årelange kamp for selvstændighed bliver ofte kaldt Gandhi-æraen, opkaldt efter den berømte frihedskæmper Mahatma Gandhi.

Men forskningsdirektøren mener, at mange glemmer, at Gandhi var en frontfigur for et bondeoprør. Derfor er det formentlig ikke tilfældigt, at bønderne har valgt at besætte Delhi på nationaldagen – den dag bøndernes oprør i 1950 førte til et selvstændigt Indien.

– Gandhis ånd vil komme og slutte sig til dem, siger Prashad.

Et politisk sammenstød

Forskningsdirektøren Vijay Prashad beskriver konflikten mellem de indiske bønder og Indiens regering som "et kæmpe sammenstød". Det skyldes, at bønderne er standhaftige i deres krav om komplet tilbagetrækning af de nyliberale love på landbrugsområdet.

– Bønderne har nægtet af forhandle, hvis ikke regeringen trækker lovene tilbage. De har simpelthen nægtet, siger Prashad.

Han fortæller, at bønderne afviser selve grundlaget for forhandlingerne, fordi de opfatter den nye lovgivning som regeringens "maksimale position" i en given forhandling.

– Hvis jeg kom og sagde til dig, at jeg ville tage dit hus, hvorfor skulle du så starte en forhandling på det grundlag? Jeg kan ikke sige, at jeg vil tage alting fra dig for derefter at forhandle os frem til, at jeg kun tager halvdelen. Det er næppe en forhandling, mener Prashad.

– Så bønderne afviser selve forhandlingerne. Det er en meget god indikator for klarheden i denne opstand. De er ikke villige til at starte forhandlinger fra en svag position, fortsætter forskningsdirektøren.

Ifølge Prashad er det derfor på kort sigt umuligt at forudse, hvordan oprøret vil udvikle sig. Indiens regering virker uvillig i forhold til at trække lovene tilbage, mens bønderne nægter at forhandle.

Politiske konsekvenser

Men på mellemlang sigt vil den hinduistiske højrefløj ledt af Modi betale en politisk pris, fordi regeringen har allieret sig med store monopolvirksomheder, forudser Vijay Prashad.

Oprøret kan få politiske konsekvenser for BJP i hele Indien, men selv hvis regeringen lykkes med at forsvare sig mod kritikken, er der områder, hvor konsekvenser ifølge Prashad er uundgåelige.

Især i den indiske delstat Punjab, hvor størstedelen af indbyggerne lever af landbrug, vil oprøret få politiske konsekvenser for regeringen. Punjab er den delstat, hvor flest bønder i blokaden af Delhi kommer fra.

Punjab er desuden en delstat, hvor størstedelen af indbyggerne følger religionen sikhisme. Selv om Prashad understreger, at sikher stemmer på vidt forskellige partier, er der i Punjab et parti, Akali Dal, som identificerer sig som et sikh-parti.

– Gennem de sidste 40 år har Akali Dal været allieret med højreradikale BJP. Akali Dal har vundet pladser i Punjabs delstatsparlament, hvor de har siddet i regering med BJP, oplyser Prashad og fortsætter: 

– Men med disse loves angreb på bøndernes levebrød befinder Akali Dal sig på hælene. Partiet er blevet hårdt skadet, dets legitimitet er blevet hårdt skadet, og dets egen fremtid er nu tvivlsom.

– På den ene side har Akali Dal været ude af stand til at løsrive sig Modi. På den anden side er hele dets vælgerbase i oprør mod regeringen. Uroens omfang i Punjab er så stor, at det vil få en kæmpe politisk indflydelse.

Folket mod eliten

BJP-regeringen har på flere måder forsøgt at bryde den menneskelige blokade rundt om Delhi. Senest har Indiens højesteret midlertidigt suspenderet lovene om privatisering for at oprette en komité, der skal diskutere og udforme en rapport om den omstridte lovgivning.

Men problemet med komitéen er ifølge Vijay Prashad, at alle dens fire medlemmer tidligere har udtalt, at de bakker op om privatisering af landbrugssektoren. Komitéen blev desuden oprettet uden at konsultere bønderne eller deres mange organisationer.

– Så endnu en gang modsætter Indiens elite sig bønderne. Ingen blev konsulteret. Bønder udgør majoriteten af indbyggerne i landdistrikter, de har deres egne organisationer og komitéer, så der er mange mennesker at snakke med. Men hverken regeringen eller retten gad rent faktisk gøre det, kritiserer Prashad.

Han fortæller desuden, at Indiens højesteret kom med andre "skuffende" udtalelser, der strider mod Indiens forfatning.

– Retten kom med nogle latterlige udtalelser om, at kvinder burde forlade protesten og tage hjem. Retten indså ikke, at en stor andel af bønderne er kvinder, og at kvinder har lige så meget ret til at demonstrere som mænd.

Som modsvar etablerede bønderne en ny indisk helligdag den 18. januar ved navn "De Kvindelige Bønders Dag".

En af de andre måder, hvorpå Indiens regering har forsøgt at bryde og miskreditere protesten, er ved at kalde demonstranterne for terrorister, forklarer forskningsdirektøren.

Men udtalelsen var et skud i foden, da Punjab, hvor de fleste bønder kommer fra, også er en af de delstater, hvorfra der bliver rekrutteret flest soldater. Derfor afleverede en række tidligere soldater deres hædersmedaljer tilbage i protest mod regeringen, slutter Prashad.