Cirka 750.000 ansatte i stat, regioner og kommuner skal senest den 1. april have nye overenskomster, og forhandlingerne er i fuld gang – dog stort set i al ubemærkethed.

Vi er med på, at der er større usikkerhed om økonomien end normalt. Men vi anerkender ikke, at der kun skulle være økonomi til et magert resultat. 
Mona Striib, Forhandlingsfællesskabet

Forhandlingerne adskiller sig dermed markant fra de forrige offentlige overenskomstforhandlinger i 2018, som vil blive husket ikke mindst for et væld af faglige aktiviteter og det stærke sammenhold på tværs af alle de berørte faggrupper. Først i sidste øjeblik blev den første storkonflikt siden 'gærkonflikten' i 1998 afværget.

Covid-19-dynen

Denne gang har en sundhedskrise foranlediget af covid-19 lagt sig som en dyne over overenskomstforhandlingerne. Det har præget hele optakten, påvirker forhandlingerne og vil med stor sandsynlighed også slå igennem i de resultater, der kommer ud af forhandlingerne.

Først lidt om forberedelserne af OK21. Siden midten af marts måned 2020 har intet været, som det plejer. Restriktioner som følge af den verdensomspændende coronapandemi forhindrede fagforeningerne i at gennemføre den sædvanlige proces med medlemsmøder og konferencer for at diskutere og formulere krav. Nye metoder som videomøder og -konferencer blev taget i brug, kravene kom på plads og blev overrakt som planlagt til arbejdsgiverne sidst i 2020 og i starten af 2021.

Forhandlinger eller ej?

Inden da havde de offentlige forbund været igennem en intern debat foranlediget af den økonomiske usikkerhed skabt af coronaen. I månederne april, maj, juni diskuterede de, om overenskomstforhandlingerne skulle gennemføres eller udskydes, til coronakrisen havde lagt sig, og der igen kom lidt styr på økonomien.

>>LÆS OGSÅ: Fagforeninger i tænkeboks om OK21

I et oplæg til diskussion i Forhandlingsfællesskabet, der forhandler med Kommunernes Landsforening på vegne af 51 faglige organisationer, konstaterede forhandlingsudvalget, at både dansk og international økonomi er i krise. På den baggrund vurderede udvalget, "at det med så stor økonomisk usikkerhed kan blive vanskeligt at gennemføre et traditionelt forhandlingsforløb ved OK-21. Der er brug for at overveje nye veje."

Den vurdering af det økonomiske bagtæppe for OK21 var alle faglige organisationer – også på statens og det regionale område – enige om. Konklusionerne var imidlertid vidt forskellige.

For og imod

FOA er det største forbund i Forhandlingsfællesskabet, og et stort flertal i forbundets hovedbestyrelse talte for en udskydelse af OK-forhandlingerne til senere start i 2021.

 – Som bekendt følger udviklingen på det offentlige arbejdsmarked det private på godt og ondt, og i den her usikre situation er det også meget usikkert, hvad der vil være til det offentlige område at forhandle om. Vi ved ikke, om de private lønninger kommer til at stå stille, om de går tilbage, eller der måske kommer en anelse fremdrift. Men det vil med stor sikkerhed smitte af på os i den offentlige sektor, forklarede forbundsformand Mona Striib.

Omvendt gik både Dansk Sygeplejeråd og BUPL ind for at gennemføre dem. Elisa Rimpler, formand for BUPL, argumenterede sådan:

– Skal vi forlænge denne overenskomst og se frem til en periode, hvor man ikke får en lønstigning og måske endda på grund af reguleringsordningen kan risikere en lønnedgang? Det kan BUPL ikke leve med. Vores udgangspunkt er, at vi bør forhandle, som vi plejer. Det gør vi velvidende, at det vil blive en rigtig svær overenskomst. Så må vi tage de sværdslag og de forholdsregler, vi kan, i forhold til den økonomi der er til rådighed, når vi forhandler.

Konklusionen på den diskussion i alle forbund ser vi nu.

>>LÆS OGSÅ: OK21 gennemføres som planlagt

Kroner eller procenter

Nu kom så næste bump på vejen, der skulle sætte det stærke sammenhold fra OK18 på prøve. I 2018 var kravet om reelle forhandlinger om en aftalebaseret arbejdstid til lærerne indeholdt i den musketered, der fik de offentlige faggrupper til at stå skulder ved skulder.

>>LÆS OGSÅ: Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

Den 11. august 2020 faldt aftalen om de kommunalt ansatte læreres arbejdstid på plads, og i januar måned i år har lærerne på statens og det regionale område fået tilsvarende arbejdstidsaftaler.

Med lærernes arbejdstidskrav ude af ligningen skulle organisationerne finde et nyt krav, som alle kunne stå fælles om. Det blev kravet om, at medlemmernes realløn som minimum skal sikres. 

Inden var organisationerne igennem den gamle diskussion om, hvorvidt højere løn skal udregnes i kroner eller procenter. FOA har i årevis været fortaler for et opgør med de procentvise stigninger, der er med til at fastholde lavtlønsfagene og de kvindedominerede fag på et alt for lavt niveau.

Lavtløns- og ligelønsprojekt

For at holde sammen på Forhandlingsfællesskabet blev der indgået et kompromis. Kravet om generelle lønstigninger bliver i procenter, og selv om ikke alle organisationer anerkender, at ligelønsproblemet er stort, så står Forhandlingsfællesskabet også sammen om, at der skal afsættes penge både til et lavtlønsprojekt og et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

>>LÆS OGSÅ: OK21 er skudt i gang med krav om reallønssikring til medlemmerne

– Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 lykkedes vi med at rejse et historisk vigtigt krav om en særlig pulje til lav- og ligeløn. Da vi ikke kommer helt i mål med en ren kroner og øre-dagsorden denne gang, har det været vigtigt for os på tværs af alle organisationer at få rejst et fælles krav om en forhøjet pulje, siger Mona Striib, der er formand for Forhandlingsfællesskabet og for FOA.

Forhandlingsfællesskabet endte med at aflevere 11 overordnede krav til de kommunale arbejdsgivere.

Andre krav

Ud over reallønssikring så stiller CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), der forhandler på vegne af ansatte i staten, også krav, som ikke nødvendigvis er dyre for arbejdsgiverne. Det gælder krav om bedre rammer for medlemmernes arbejdsliv og arbejdsmiljø gennem styrkede seniorvilkår og bedre rammer for kompetenceudvikling. Dertil kravet om en fritvalgsordning hvor den enkelte kan vælge eksempelvis mellem løn, frihed eller pension. Det sidste er tydeligvis inspireret af de private overenskomster, der ved OK 2020 fik lagt tre procent på den frit valg-konto, som de havde i forvejen.

– For CFU er det afgørende, at vi indgår et forlig med et indhold og en økonomi, der reelt forbedrer vilkårene for de ansatte i staten og giver plads til udvikling og nytænkning, siger formand for CFU og de statsansattes topforhandler Rita Bundgaard.

Afdæmpede arbejdsgivere

Kigger vi på arbejdsgivernes udmeldinger op til de igangværende forhandlinger sammenlignet med OK18, så er de noget mere afdæmpede. For tre år siden smed daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) en rød klud i hovedet på sygeplejersker, politibetjente og pædagoger med udtalelser om, at offentligt ansattes lønstigninger siden 2008 havde været for høje set i forhold de privatansattes. Og at de derfor ikke skulle stikke næsen op efter væsentlige lønforhøjelser.

Sophie Løhde havde det politiske ansvar for de statsansatte og stod i spidsen for deres forhandlinger.

Selvom arbejdsgiverne denne gang har dæmpet retorikken, så bruger de coronakrisen og usikkerheden om, hvor mange penge der reelt er at forhandle om, som argument for at skrue forventningerne ned.

Kommunernes Landsforening (KL) understreger på organisationens særlige OK-temaside, at forhandlingerne kommer til at foregå i coronakrisens skygge, og at KL derfor stiler "efter en samfundsøkonomisk ansvarlig aftale".

KL, der har afleveret sine krav til Forhandlingsfællesskabet, vil under OK21 have fokus på "at skabe attraktive arbejdspladser og gode rammer for kommunerne, der gør det muligt at udvikle velfærden og drive en effektiv offentlig sektor".

Af ønsker på arbejdsgivernes lister kan nævnes øget lønspredning, mere lokal løndannelse og øget fleksibilitet med hensyn til arbejdsfunktioner og geografisk mobilitet.

Attraktive arbejdspladser

Endelig snakker arbejdsgiverne om attraktive arbejdspladser for at kunne tiltrække nyt personale. I kommunerne er behovet for ny-rekruttering åbenlyst. Omkring hver fjerde af kommunernes ansatte er i dag 55 år eller ældre. Dertil kommer, at i løbet af de næste fem år vil 46.000 ansatte gå på efterløn eller pension.

– Vi har en stor opgave med at sikre tilstrækkeligt med hænder på især ældre- og sundhedsområdet, både aktuelt og i årene der kommer. Derfor skal vi fortsætte det gode samarbejde med de faglige organisationer om at gøre faget som social- og sundhedsmedarbejder mere attraktivt – også lønmæssigt, siger Michael Ziegler, der som formand for KL's Løn- og Personaleudvalg er kommunernes chefforhandler.

De faglige organisationer, herunder BUPL, Dansk Sygeplejeråd og FOA, er enige i, at det er vigtigt med attraktive arbejdspladser. For dem handler det både om højere løn, bedre balance mellem arbejdsopgaver og antal ansatte og på bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

Mona Striib siger:

– Det er i den grad brug for, at OK21 også er med til at udvikle attraktive arbejdspladser i kommuner og regioner. Der var i forvejen et højt arbejdspres – så kom coronaen og strammede grebet endnu mere. Alle faggrupper har udvist stor fleksibilitet under covid-19 og sikret, at den offentlige sektor har fungeret til gavn for borgerne og velfærden. Vi er med på, at der er større usikkerhed om økonomien end normalt. Men vi anerkender ikke, at der kun skulle være økonomi til et magert resultat. Vi skylder vores medlemmer et ordentligt resultat.

Næppe konflikt

Nu har forhandlingerne kørt i et stykke tid, og man får løftet en flig af, hvordan det går, hvis man lytter til Mona Striib, der den 21. januar siger følgende på Facebook om FOA's forhandlinger:

– Jeg tror ikke på, at det bliver denne gang, at vi kommer jublende ud af forhandlingslokalet. Men jeg er ganske sikker på, at vi sikrer reallønnen. I hvert fald går vi benhårdt ind på, at der skal være mere end bare sikring af reallønnen den her gang. Det fortjener I.

I 2018 endte forhandlingerne i Forligsinstitutionen og var tæt på at føre til en storstrejke.

Den situation er OK21 langt fra, vurderer Mona Striib, der ikke mener, at det er særligt truende at rasle med strejkevåbnet midt i en coronakrise.

– Vi har altid strejke som et ultimativt våben, men vi er nok også nødt til at se i øjnene, at midt i en pandemi, hvor I alle steder kører nødberedskab, der er det ikke lige strejkevåbnet, vi rasler med, siger Mona Striib og tilføjer:

– Men man skal aldrig sige aldrig, og i hvert fald er vi parate til at bure os inde i Forligsinstitutionen en gang til, hvis det bliver nødvendigt.

Ingen gentagelse af OK18

Mens de offentligt ansatte i 2018 stod sammen og havde stor opbakning fra de privatansatte, så er de faglige fællesskaber denne gang blevet udfordret, og uenigheder har pirket til spændingerne mellem forbundene.

Spørgsmålet er, hvilken indvirkning den amputerede proces med indhentning af krav får på medlemmernes opbakning og mobilisering omkring overenskomstforhandlingerne. Et kvalificeret gæt er, at vi næppe bliver vidner til store demonstrationer eller faglige aktioner for overenskomstkravene som for tre år siden.

Omvendt skal arbejdsgiverne nok ikke fare for aggressivt frem i en tid, hvor store offentlige grupper har sørget for pleje af syge og ældre, undervisning, rengøring, transport, og for at der er varer i butikkerne, mens coronaen har hærget.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her