Fredag den 22. januar trådte FN-traktaten om forbud mod atomvåben i kraft. 50 FN-medlemslande har ratificeret traktaten, der nu har status som international lov. Ifølge traktaten er det blandt andet forbudt at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben.

Dansk ratifikation af FN-traktaten mod atomvåben vil være i direkte konflikt med dansk NATO-medlemskab, der som bekendt er grundlaget for dansk sikkerhed.
Jeppe Kofod, underigsminister

Danmark er, sammen med en række andre NATO-lande, imidlertid ikke blandt underskriverne, og på ikrafttrædelsesdatoen fik Folketingets partier anledning til at diskutere for og imod, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig traktaten.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) understregede ganske vist, at alle i Folketinget var enige om målet, at afskaffe alle atomvåben, men tilføjede:

– Det er min og regeringens klare vurdering, at dansk ratifikation af FN-traktaten mod atomvåben ikke vil fremme det mål. Samtidig vil det være i direkte konflikt med dansk NATO-medlemskab, der som bekendt er grundlaget for dansk sikkerhed.

– I den nuværende sikkerhedspolitiske situation med stigende stormagtsrivalisering er det afgørende, at alliancen står samlet, og at de enkelte medlemmer ikke bryder med den konsensus, der hersker omkring NATO’s afskrækkelsesprofil.

>> LÆS OGSÅ: Fredsbevægelsen jubler: FN-traktat mod atomvåben er vedtaget

Forespørgselsdebatten var indkaldt af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti – støttet af Alternativet og Frie Grønne.

Christian Juhl fra Enhedslisten satte spørgsmålstegn ved, om det er i konflikt med NATO-medlemskabet at ratificere traktaten, og henviste til en norsk og en hollandsk undersøgelse, hvor man skulle være kommet frem til modsatte konklusion. Han foreslog, at Danmark kunne igangsætte en ny undersøgelse, hvis de nævnte undersøgelser ikke var tilstrækkelige. Ingen kommenterede dette.

At gå Ruslands ærinde

Hvorfor det er vigtigt at lade atomvåben indgå i "afskrækkelsesstrategien", havde Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen følgende bud på: 

– At stille forslaget er det samme som at ville gå Ruslands ærinde. Hvad er det, Dumaen i Moskva ønsker? Det ved vi jo. De ønsker så meget ustabilitet og så meget diskussion internt hos deres modpart, det vil sige NATO, som muligt.

Han uddybede sit synspunkt sådan:

– Enhedslisten kommer historisk fra et kommunistisk-socialistisk arbejderparti og alle mulige andre partier, som havde en alt for tæt tilknytning til blandt andet Norden som Atomvåbenfri Zone og alle mulige andre organisationer, hvorom man jo senere hen har fundet ud af, at mange af hovedpersonerne havde alt for tætte historiske og økonomiske bånd med sovjetiske agenter.

Christian Juhl fra Enhedslisten spurgte Michael Aastrup Jensen, om han da mente, at Anker Jørgensen (tidligere socialdemokratisk statsminister, red.), som var med i arbejdet for Norden som Atomvåbenfri Zone, var sovjetagent, og ville også vide, om Venstre-ordføreren mente, at man ikke kunne drøfte FN-resolutionen uden at gå Ruslands ærinde.

Michael Aastrup Jensen svarede, at han ikke mente, at man gik fjendens ærinde ved at tage debatten.

Karsten Hønge oplyste senere i debatten om, at der for cirka 12 år siden i det internationale tidsskrift Wall Street Journal var blevet bragt en kronik, som argumenterede for, at NATO-landene skulle stoppe med at arbejde for udvikling af atomvåben som afskrækkelsesstrategi og at gå aktivt ind i at få fjernet alle atomvåben.

Det bemærkelsesværdige var, at tre af kronikkens forfattere var tidligere udenrigsministre i USA, nemlig Henry Kissinger, George Schultz og William Perry. Tre politikere som i deres tid som udenrigsministre alle var blevet betegnet som "høge", som have medvirket til opbygningen af USA's omfattende arsenaler af atomvåben.

Underskrift kan have negativ effekt

Christian Juhl fortalte, at en undersøgelse fra analyse- og konsulentorganisationen YOU GOV fra samme dag viste, at 78 procent af befolkningen er tilhængere af, at Danmark tilslutter sig FN-resolutionen, mens 7 procent er imod.

Det fik Anne Lind, Socialdemokratiets udenrigsordfører, på banen:

– Hvis man som lægmand bliver spurgt, om man er imod en traktat, der forbyder atomvåben, og ikke kender baggrunden for det, vil man selvfølgelig sige ja; det ville være helt underligt, hvis man som dansker ikke sagde det.

Anne Lind tilføjede, at man i Socialdemokratiet er bekymrede for, at FN-traktaten risikerer at få negative effekter på de eksisterende internationale bestræbelser på nedrustning og ikke-spredning, som nyder opbakning fra stort set alle verdens lande.

Det fik Karsten Hønge til at spørge:

– Hvis nu det er så indlysende, at det er så forfærdeligt og så galt (at ratificere FN-resolutionen), hvad er det så, som tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen (S) og udenrigsministrene Holger K. Nielsen (SF) og Mogens Lykketoft (S) ikke ved, men som er helt ødelæggende for NATO og Danmarks sikkerhedspolitik?

Han henviste her til et åbent brev, som 56 tidligere præsidenter, statsministre, udenrigsministre, forsvarsministre, NATO-generalsekretærer og FN-generalsekretærer fra 20 NATO-medlemslande samt Japan og Sydkorea skrev i september. I brevet opfordres nuværende regeringsledere til at tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben. De tre nævnte danske, tidligere udenrigsministre og forsvarsministeren var medunderskrivere af brevet.

Annette Lind svarede, at det drejede sig om, at man havde forskellige meninger om sagen.

Sætter NPT-forhandlingerne i stå

Christian Juhl begrundede vigtigheden af, at Danmark her og nu tilslutter sig FN-traktaten med, at forhandlingerne om at nedruste atomvåben mellem de lande, som besidder disse våben, nærmest er gået i stå. Han fortalte, at antallet af atomvåben nu er mindre, end det har været, men at sprængkraften hos de våben, som findes, er væsentlig større, end den nogensinde har været før.

Den danske regerings officielle holdning er ude af trit med deres befolkning. Den ikke længere holdbar, men umoralsk, umenneskelig, og nu også ulovlig i forhold til international folkeret.
Beatrice Fihn, direktør i ICAN

Udenrigsminister Jeppe Kofod forklarede, at det kunne sætte forhandlingerne om ikke-spredningsaftalen (NPT-forhandlingerne) i stå, hvis Danmark tilslutter sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben. NPT-aftalen blev i 1970 indgået mellem 40 lande, og den skal revideres hvert femte år. Ministeren mente, at NPT-forhandlingerne havde medført store nedrustningsresultater og ikke var gået i stå. Han lovede ydermere, at han næste år, hvor aftalen igen skal revideres, vil gå meget aktivt ind i forhandlingerne.

Christian Juhl gav udenrigsministeren ret i, at NPT-forhandlingerne gennem årene har ført til, at antallet af atomvåben i verden er blevet nedsat, men gentog, at sprængkraften af de våben, der findes i dag, er større end nogensinde. Han fastholdt synspunktet, at NPT-forhandlingerne gik trægt, og at en dansk ratificering af FN-forbuddet kunne virke fremmende på atomnedrustningen.

En ny verdensorden

Radikale Venstres forsvars- og udenrigspolitiske ordfører Martin Lidegaard var enig med Chistian Juhl i, at "det går den forkerte vej" for nedrustningsforhandlingerne.

– Jeg skal ikke stå her og lege komiske Ali og påstå det modsatte, lød det fra den radikale ordfører.

Aalligevel kunne han ikke støtte forslaget om at tilslutte sig FN-traktaten:

– Nedrustning kan ske, når atommagterne er i en indenrigs- og geopolitisk situation, hvor man kan skabe en positiv dynamik, og hvor man kan skabe en balance i interesser i at få skåret ned på våbnene. Han tilføjede:

– Ikke-spredningsforhandlingerne er ikke noget at råbe hurra for i øjeblikket, og man kunne ønske, at det var presset fra ikke-atomstater – alle de svage røster og stemmer i verden – der gjorde udslaget her. Det er det ikke, men det er en benhård magtpolitik.

Christian Juhl spurgte, hvordan det kan være, at Radikale Venstre, som i 70'erne og 80'erne stod bag væsentlige dele af fodnotepolitikken, fjernelse af mellemdistanceraketterne, nej til atomvåben på dansk jord og Norden som atomvåbenfri zone, ikke i dag vil støtte en FN-traktat, som forbyder atomvåben.

Martin Lidegaard svarede:

– Dengang i 70'erne og 80'erne havde vi Den Kolde Krig. Det er en helt anden geopolitisk situation, vi har i dag. Dengang var der to bipolare systemer. I dag har vi en multipolar verdensorden, et meget mere kompliceret system, som kræver deltagelse og engagement fra langt flere personer.

Christian Juhl argumenterede herefter, at der skal handling til, så forhandlingerne om atomnedrustning kan komme i gang igen. Det er hans overbevisning, at det at 122 lande i FN har stemt for forbuddet mod atomvåben, og at 51 af landene allerede har ratificeret, vil kunne udgøre et afgørende pres, hvis vi vil det.

Joe Biden og nyt håb

Flere af udenrigsordførerne gav under debatten udtryk for, at de var optimistiske i forhold til kommende forhandlinger om atomvåbennedrustning, fordi USA's nyvalgte præsident Joe Biden samme dag, i sidste øjeblik, havde forlænget New-Start-forhandlingerne mellem USA og Rusland, som den tidligere præsident Donald Trump havde bebudet, at han ville skrotte.

Joe Bidens forlængelse af aftalen var ikke et nyt nedrustningsskridt, men bevarelse af status quo. Karsten Hønge advarede derfor mod for store forventninger til den nye præsidents nedrustningsvilje. Han sagde:

– Man kan vel på en eller anden måde kalde Joe Bidens præsidentskab for en form for tredje periode med Obama. Obama havde som politik, at vi som samlet verden burde nedruste det arsenal af atomvåben, som vi jo af lige dele frygt og foragt for hinanden havde udviklet. Desværre var meget ved Obama jo mest snak; snak om en bedre verden, mens atommagterne i virkeligheden oprustede, og mens man ihærdigt klappede ad hinanden i de internationale organisationer.

Afslutningen af debatten

Afslutningsvis gav Christian Juhl udtryk for, at han var glad for, at det for første gang i 19 år var lykkedes at få en debat om atomvåben i Folketinget. Han var også glad ved, at ministeren har lovet at tage initiativer i forbindelse med de kommende New Start-forhandlinger.

Han appellerede til, at regeringen vil lade uvildige eksperter undersøge de folkeretslige aspekter af både at være NATO-medlem og at støtte den nye FN-traktat, så spørgsmålet bliver afklaret. Han kritiserede, at debatten ikke havde givet nye svar men kun påstande, og tilføjede:

 – Jeg håber, at befolkningen endnu en gang vil hjælpe de mere fodslæbende kollegaer på vej imod et forbud mod atomvåben. Det har de gjort mange gange før på freds- og nedrustningsområdet.

Fredsbevægelsens reaktioner

Hasse Schneidermann er med-initiativtager til kampagnen Forbyd Atomvåben, som har startet en underskriftsindsamling om, at Danmark skal tilslutte sig FN-forbudstraktaten.

122 lande har stemt for traktaten. Hvis ikke 122 FN-lande skal kunne presse atommagterne til forhandlingsbordet, hvem kan så?
Hasse Schneidermann, Forbyd Atomvåben

Han fortæller til Arbejderen, at han er glad for, at alle politikerne, som deltog i forespørgselsdebatten, var enige om, at atomvåben skal afskaffes. Han er samtidigt skuffet over, at et flertal af Folketingets medlemmer i debatten prøvede at opstille en modsætning mellem at indgå i ikke-spredningsforhandlingerne (NPT) og at ratificere FN's forbudsresolution. Han siger:

– FN's forbudstraktat er tænkt som et supplement til NPT-forhandlingerne, som skal sætte mere gang i nedrustningerne og gælder for alle lande, som besidder atomvåben. Meningen er at få alle atommagter til forhandlingsbordet. Der er ikke tale om, at FN forlanger ensidig nedrustning fra nogen af parternes side.

Hasse Schneidermann er også skuffet over, at flere af partiordførerne i debatten hævdede, at en tilslutning til FN-traktaten står i modsætning til at være medlem af NATO. Han mindede om, at Socialdemokratiet har erfaringer fra 80'erne for, at man godt kunne gå ind for kampagner som Norden som atomfri zone, uden at der fra NATO's side kom trusler, eller at det rokker ved medlemskabet.

Han nævner, at hverken FN-traktaten, NATO-medlemsdokumenter eller nye undersøgelser fra Norge og Holland har nogen som helst formuleringer om, at der kan være uoverensstemmelse mellem et NATO-medlemskab og en ratificering af traktaten.

Fredsaktivisten fortæller, at han er "chokeret" over, at flere politikere i debatten talte FN-traktaten ned. Han forklarer:

– Det er helt vildt. En FN-traktat bliver til "et ligegyldigt papir". Det er useriøst og farligt, men også udansk at negligere FN's arbejde og betydning på den måde. 122 lande har stemt for traktaten. Hvis ikke 122 FN-lande skal kunne presse atommagterne til forhandlingsbordet, hvem kan så?

Forbyd Atomvåben er med i ICAN, den internationale kampagne til afskaffelse af atomvåben. Og det er ICAN, der har iværksat den tidligere nævnte undersøgelse om danskernes holdning til atomvåben.

– Meningsmålingen bekræfter vores fornemmelse efter mange samtaler med folk på gaden. Men det er overvældende, at 80-85 procent af vælgere, der ellers støtter Venstre og Socialdemokratiet – på tværs af de politiske blokke - mener, at Danmark skal tilslutte sig traktaten. Det viser, at begge de traditionelle regeringsbærende partier er ude af trit med deres egne vælgere. Det er helt uholdbart, udtaler Jessie Seehuusen fra Forbyd Atomvåben.

Selv om Danmark ikke selv har atomvåben, så er det med til at opretholde ulovligheder, fordi det støtter eksistensen af og andre magters potentielle brug af atomvåben på landets vegne. At det er tilfældet fremgår af Danmarks tilslutning til de seneste erklæringer fra NATO, forklarer Beatrice Fihn, direktør i ICAN.

Også hun langer ud efter de danske politikere:

– Danskerne vil have, at deres folkevalgte skal tilslutte sig FN’s forbudstraktat. Den danske regerings officielle holdning er ude af trit med deres befolkning. Den ikke længere holdbar, men umoralsk, umenneskelig, og nu også ulovlig i forhold til international folkeret.

Traktaten får betydning

Carsten Andersen er medstifter af Fredsministerium, som er en paraplyorganisation for flere fredsgrupper og fredsaktivister. Han fortalte i november til Arbejderen, at han er sikker på, at FN-traktaten vil medvirke til, at nedrustningsforhandlingerne kommer i gang. Han sagde:

– USA udsendte jo ligefrem i oktober 2016 et notat til sine NATO-partnere, hvor de advarede landene mod at ratificere aftalen. De fortalte blandt andet i notatet, at loven får den betydning for NATO, at det bliver sværere at afholde øvelser med atomvåben og at transportere dem, men også for eksempel at uddanne personale i håndtering og udvikling af atomvåben. Disse mulige nye udfordringer vil kunne være med til at presse de lande, som har atomvåben, til at gå til forhandlingsbordet om nye aftaler om at begrænse og fjerne atomvåben.

>> LÆS OGSÅ: Kendt forsker mener, at atomfaren er rykket nærmere