I flygtningelejre især i verdens fattige lande sidder 1,4 millioner kvoteflygtninge med et presserende behov for at komme ud af lejrene og få beskyttelse i ressourcestærke lande. Men kun 22.770 af de mange kvoteflygtninge blev sidste år genbosat udenfor de umenneskelige flygtningelejre.
Faktum er, at så længe krige og konflikter fortsætter, forbliver flygtninge- og fordrivelseskriser langvarige.
Gillian Triggs, UNHCR
Det fremgår af den årlige statistik, som FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) netop har offentliggjort.
Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som FN har udvalgt blandt de mere end 20 millioner flygtninge, som FN har ansvar for. Det er flygtninge, der ikke kan rejse tilbage til deres hjemland på grund af krig, konflikt eller fare for forfølgelse. Og de kan heller ikke blive boende i det land, hvor de er.
– Vi opfordrer indtrængende regeringer til at øge deres programmer i år, tilbyde flere pladser, fremskynde behandlingen af sager og hjælpe os med at redde liv blandt de mennesker, der er mest i nød og udsat for størst risiko, siger UNHCR’s assisterende højkommissær for beskyttelse Gillian Triggs.
Han fortsætter:
– Sidste år var ekstremt udfordrende for mennesker over hele kloden, men endnu mere for så mange flygtninge, der allerede lever marginaliseret og kæmper for at overleve.
Fattige lande giver ly til flest flygtninge
Langt størstedelen (85 procent) af verdens i alt 20 millioner mennesker på flugt befinder sig i flygtningelejre i verdens fattige lande.
"Genbosættelse af kvoteflygtninge en håndgribelig måde, hvorpå stater kan sikre bedre beskyttelse af flygtninge, demonstrere solidaritet og støtte de lande, der huser flest flygtninge", lyder opfordringen fra UNHCR.
– Faktum er, at så længe krige og konflikter fortsætter, forbliver flygtninge- og fordrivelseskriser langvarige, og de mindst ressourcestærke lande efterlades med den ekstremt uforholdsmæssige byrde at huse flertallet af verdens flygtninge. Så vi har brug for, at andre lande styrker indsatsen, mener Gillian Triggs.
Flygtninge kom aldrig til Danmark
Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne i august annoncere, at Danmark nu var klar til at tage imod 200 kvoteflygtninge fra flygtningelejre i Rwanda. Men flygtningene er aldrig kommet til Danmark.
"Som følge af en række omstændigheder, herunder udbruddet af covid-19, vil de pågældende kvoteflygtninge ikke kunne indrejse i Danmark i 2020", fremgår det af et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsministeren.
Det betyder, at Danmark kun tog imod 31 kvoteflygtninge sidste år. Til sammenligning tog Sverige imod 3500 kvoteflygtninge, og Norge tog imod 1500 i løbet af sidste år.
Midlertidig beskyttelse
Beskyttelsen af de få kvoteflygtninge, som kommer til Danmark, kan blive kort. Et flertal i Folketinget (bestående af den daværende borgerlige regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet) vedtog i 2019 en række lovændringer – det såkaldte paradigmeskifte – i dansk udlændingepolitik. En del af de nye stramninger var at gøre opholdstilladelser til kvoteflygtninge – og alle andre flygtninge – midlertidige.
LÆS OGSÅ: Kvoteflygtninge får kun midlertidig beskyttelse i Danmark
Konsekvensen er, at flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse som hovedregel skal inddrages eller undlades forlænget, så snart det er muligt, medmindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.
Flygtningene skal altså ikke have permanent beskyttelse i Danmark, men sendes tilbage til deres hjemland, så snart det er muligt.
Regeringen har sammen med sine støttepartier afsat 40 millioner kroner på finansloven til at tage imod 500 kvoteflygtninge i år. Samme beløb blev også afsat på finansloven sidste år.
Men uanset om pengene er afsat på finansloven eller ej, er det fortsat alene op til regeringen, om man vil modtage kvoteflygtninge eller ej – og i givet fald hvor mange.
Et politisk valg
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at svare på, om han mener, at Danmark bør tage et større ansvar for kvoteflygtninge. Arbejderen fanger til gengæld den socialdemokratiske udlændingeordfører, Rasmus Stoklund:
"Antallet af kvoteflygtninge, som Danmark skal modtage, er et valg, der træffes af den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister midt på året under hensyntagen til dels Danmarks økonomiske situation, og dels hvordan det går med integrationen af herboende personer med oprindelse i MENAPT-landene (mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika, red.), og vi skal ikke tage imod flere kvoteflygtninge, end vi evner at integrere", skriver Rasmus Stoklund i en mail til Arbejderen.
Han oplyser, at regeringen arbejder for at oprette et nyt asylsystem, så man kan hjælpe flygtningene der, hvor de er, i stedet for at hjælpe nogle få her i Danmark.
"Vi kan hjælpe 600.000 af verdens dårligst stillede flygtninge for det beløb, vi i Danmark bruger på 10.000 asylansøgere, hvoraf mange slet ikke får asyl, fordi de ikke er flygtninge. Derudover er der i dag cirka 1.100 afviste asylansøgere, som opholder sig ulovligt i Danmark. Det koster gennemsnitligt cirka 300.000 kroner at have én afvist asylansøger indkvarteret på et hjem- eller udrejsecenter i Danmark i ét år. De udgifter ender ud i et uhyggeligt stort millionbeløb, som vi i stedet kunne have brugt på at yde hjælp til nødlidende flygtninge", forklarer Rasmus Stoklund.
Fra 500 til 30 kvoteflygtninge på få år
Antallet af kvoteflygtninge i Danmark har været i frit fald de sidste tyve år.
I perioden 2017 (hvor et flertal i Folketinget reelt indførte et stop for kvoteflygtninge) til og med 2020 har Danmark kun taget imod 31 kvoteflygtninge.
I perioden 2000 til 2017 har Danmark taget imod 8000 kvoteflygtninge – et gennemsnit på cirka 450 kvoteflygtninge per år.
Det fremgår af et svar til Pia Kjærsgaard (DF) fra udlændinge- og integrationsministeren.
Næsten 85.000 danskere har skrevet under på Mellemfolkeligt Samvirkes opfordring til, at Danmark tager et ansvar og tager imod flere kvoteflygtninge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278