Fra organisationer som Børns Vilkår, Red Barnet og Dansk Socialrådgiverforening er der ros til regeringen for at sætte udsatte børns rettigheder i centrum i det børneudspil, som regeringen fremlagde onsdag.

Jeg håber virkelig, at regeringen også har modet til at sætte de ressourcer af, der skal til for at føre de gode tanker ud i livet. 
Mads Bilstrup, Socialrådgiverforeningen

Samtidig understreger organisationerne, at det er nødvendigt med flere ressourcer, hvis de gode intentioner skal blive til virkelighed.

Allerede i dag er der meget lovgivning, som har til formål at beskytte børns rettigheder, men som ikke bliver overholdt. Det skyldes, at rammerne om det socialfaglige arbejde er stærkt udfordret på blandt andet økonomi, arbejdspres og manglende faglighed, påpeger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

– Det er nu op til regeringen at finde et flertal, der kan fastholde ambitionsniveauet i udspillet og føre det ud i livet, siger han.

Flere og tidligere anbringelser

Regeringen vil blandt andet sikre, at anbringelse af et barn ikke skal være den sidste udvej, kommunen benytter sig af efter lang tids mistrivsel. Anbringelser skal ske tidligere, og når et barn anbringes, skal kommunen vurdere, om der er søskende, der også skal anbringes. 

Der er også fokus på, at barnet ikke skal flyttes rundt mellem forskellige plejefamilier, institutioner og de biologiske forældre, men sikres et fast hjem i opvæksten. Og så er der flere rettigheder til anbragte børn, der blandt andet allerede som 10-årige skal have ret til at klage over afgørelser i deres egen sag og skal kunne sige nej til samvær med de biologiske forældre. 

– Det er et stærkt udspil. Regeringen sætter en fed streg under, at børn er selvstændige individer med egne rettigheder. Udspillet indeholder mange positive initiativer, hvor barnet er sat i centrum. Ikke mindst anbragte børn. Det er der i allerhøjeste grad brug for, siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.

På plussiden roser Red Barnet blandt andet den nedsatte aldersgrænse for parts- og klageadgang til 10 år, og at det bliver obligatorisk for kommunerne at undersøge, om søskende til anbragte børn også har brug for hjælp.

– Vi ser desværre eksempler på sager, hvor der er tale om massivt omsorgssvigt i familier. Det ene barn bliver tvangsfjernet, mens ingen overvejer at undersøge, om barnets søskende også kunne have brug for hjælp. Vi svigter børnene, hvis vi ikke systematisk undersøger søskendes behov, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Sagsbunker skal ned

Hun påpeger, at det er tvingende nødvendigt at sikre, at sagsbehandlerne i kommunerne har tid, ressourcer og kvalifikationer til at gøre ambitionerne til virkelighed.

– Det bliver helt afgørende, hvordan man ude i kommunerne får fastsat rammer for børnesagsarbejdet. Bunkerne er for store på socialrådgivernes skriveborde i dag, og systemet kan skrues klogere sammen. Og så er der jo helt åbenlyst et arbejdsmiljøproblem blandt socialrådgiverne, som man er nødt til at løse. Simpelthen af hensyn til børnene. For der er alt for stor udskiftning i de voksne, som børnene møder og skal være trygge ved. Ligesom der tabes vigtig viden og erfaring, hver eneste gang en socialrådgiver skiftes ud, konstaterer Johanne Schmidt-Nielsen.

Samme holdning har Dansk Socialrådgiverforening.

– Jeg er glad for, at regeringen har modet til at sætte udsatte børn på dagsordenen. Jeg håber virkelig, at de også har modet til at sætte de ressourcer af, der skal til for at føre de gode tanker ud i livet. Mange socialrådgivere, der arbejder med udsatte børn og familier, har desværre alt for ringe arbejdsvilkår og alt for lidt tid, siger Mads Bilstrup, formand for Socialrådgiverforeningen.

Han betegner socialrådgiverne som den mest stressede faggruppe i Danmark, hvilket ikke mindst gælder dem, der arbejder på børneområdet.

– Der er hårdt brug for mere tid til at løfte ambitionen om at sætte børnene først. Derfor står et loft over, hvor mange udsatte børn og familier en socialrådgiver har ansvar for, allerøverst på min ønskeliste, understreger Mads Bilstrup.

Enhedslisten efterlyser også et loft over den enkelte socialrådgivers antal af sager.

– Udspillet adresserer ikke, at der allerede i dag mangler ordentlig tid til sagsbehandlingen. Groft sagt kan du jo ikke bare proppe flere børnerettigheder ind i loven, hvis socialrådgiverne stadig har så lidt tid, at de ikke har en jordisk chance for, at det bliver til virkelighed. Der mangler for eksempel noget så basalt som et loft over, hvor mange børnesager en socialrådgiver må sidde med, siger partiets politiske ordfører Pernille Skipper.

Hun kritiserer også udspillet for stort set ikke at have fokus på den forebyggende indsats.

For få penge

SF savner også fokus på forebyggelse og penge til at gennemføre de mange gode intentioner. 

– Det her udspil kræver langt flere ressourcer, end regeringen lægger op til. Regeringen glemmer, at det fortsat er voksne, der skal sikre barnet en tryg opvækst. Socialrådgivere, psykologer og kontaktpersoner skal have god tid til at lytte og forstå barnet, påpeger partiets socialordfører Trine Torp.

Til at gennemføre de mange forslag i udspillet vil regeringen afsætte 30 millioner kroner i 2021, 250 millioner kroner i 2022, 500 millioner i 2023, 792 millioner i 2024 og derefter 762 millioner kroner årligt, når planen er varigt indfaset.

Modstand mod økonomisk sanktion

I forhold til de konkrete initiativer er der flere af forslagene, der møder kritik fra sociale organisationer og andre.

Ikke mindst regeringens mål om, at det skal være lettere at tvangsadoptere børn, har skabt en del debat.

– Vi er ikke enige med regeringens forslag om at lempe kriterierne for at bortadoptere uden samtykke. Det er et meget vidtgående indgreb, som rummer store etiske dilemmaer. Som socialrådgivere ved vi, hvordan sygdom, sociale problemer og fattigdom kan sætte sig så dybt, at forældre ikke kan tage sig af deres børn. Og vi skal altid tage fat på årsagerne til, at en familie ikke fungerer. Bortadoption uden samtykke kan i nogle særlige tilfælde være den rette løsning, men vi mener ikke, at der skal flere til, siger Mads Bilstrup fra Socialrådgiverforeningen.

Modsat er Børns Vilkår positive overfor mere brug af adoptioner, også tvangsadoptioner, hvis det sker på et ordentligt grundlag.

Andre dele af udspillet har der stort set ikke været nogen opmærksomhed om i medierne.

Det gælder for eksempel forslaget om, at der skal være hårdere straf til personer, der udøver psykisk eller fysisk vold mod et barn i egen husstand eller andet nært tilknyttet barn. Regeringen mener, at straffen skal øges med en tredjedel i forhold til i dag.

Derudover vil den dømte efter at have udstået sin straf, de næste tre år ikke kunne få almindelig kontanthjælp, men kun en særlig lav ydelse.

– Der er bestemt brug for mere fokus på at bekæmpe vold mod børn, men vi har meget svært ved at se, hvordan netop denne sanktion skal hjælpe barnet. Når far eller mor har udstået deres straf, bliver familien straffet yderligere ved i tre år at være underlagt økonomiske sanktioner. Det kommer jo til at gå ud over børnene, siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet.

Børns Vilkår kritiserer udspillet for ikke at have fokus på forbedringer af forholdene for de anbragte unge, der er på vej ind i voksenlivet. I dag bliver mange unge i stor udstrækning overladt til sig selv efter 18-års fødselsdagen.

Regeringen erkender, at der er et problem med ordningen med efterværn, der skal tage hånd om de udsatte unge, og bebuder en nytænkning af efterværnet. Men det eneste konkrete forslag i udspillet er en analyse af området.

– Vi er undrende over for, at regeringen efterlyser mere viden om efterværn, før man vil nytænke den del. Vi mener, der findes rigeligt viden allerede, som netop fastslår, hvor vigtigt det er, at anbragte unge får den rette hjælp, når de fylder 18 år, siger Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

Regeringen skal nu forhandle udspillet med de andre partier.