Ni EU-lande skrev fredag under på et fælles brev til det portugisiske EU-formandskab, som udtrykker bekymring over det direktivforslag til mindsteløn, som EU-kommissionen præsenterede den 28. oktober sidste år.

Jeg er glad for, at vi nu kan gøre fælles front mod et direktiv om en EU-mindsteløn.
Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

De ni lande er Danmark, Sverige, Østrig, Nederlandene, Irland, Polen, Ungarn, Estland og Malta. Og de vil arbejde for at udvide alliancen til endnu flere lande, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

I brevet skriver de ni lande blandt andet, at en "anbefaling" vil være et bedre juridisk instrument end et "direktiv", da det giver "medlemsstaterne fleksibilitet til at nå målene med forslaget".

Et direktiv er en lov, der er juridisk bindende, i modsætning til en rådshenstilling, som er en anbefaling uden nogen retslig virkning. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv.

Vil ødelægge den danske model

– Jeg er glad for, at vi nu kan gøre fælles front mod et direktiv om en EU-mindsteløn. Vi vil naturligvis fortsætte arbejdet med at række ud til endnu flere medlemslande, for fra dansk side mener vi, at EU skal blande sig udenom på dette område. Vi er godt klar over, at det fortsat vil være op ad bakke, men det skal ikke afholde os fra at kæmpe imod forslaget, siger Peter Hummelgaard.

Danmark har, siden EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen ved sin tiltræden varslede, at hun ville lovgive om en EU-mindsteløn, været arg modstander. Det samme har Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, 

Holdningen er, at det vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Og det vil åbne en ladeport for, at EU kan blande sig i andre forhold på arbejdsmarkedet.

>> LÆS OGSÅ: Regering samler alliance mod EU's ret til at blande sig i mindsteløn

I strid med traktaten

Den danske regering mener heller ikke, at EU-kommissionen har traktatmæssig hjemmel til at fremsætte et direktiv om mindsteløn.

– Vi tvivler fortsat stærkt på, at EU-kommissionen har de nødvendige traktatmæssige beføjelser til at foreslå et sådant direktiv om mindsteløn. Vi i regeringen mener ikke, at Kommissionens argumenter herfor er overbevisende, og vi fortsætter også arbejdet ad det spor. Rådets Juridiske Tjeneste er i færd med at foretage en vurdering af dette spørgsmål, og jeg ser frem til at nærstudere deres vurdering, når vi får den at se, siger Peter Hummelgaard.

I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 hedder det: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".

Også det normalt meget EU-venlige Metal-forbund mener, at EU-kommissionen "snyder på vægten" ved at fremsætte direktivforslaget om EU-mindsteløn.

I Jyllands-Posten har Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen givet udtryk for, at hvis direktivet vedtages, "bør det i yderste konsekvens udløse en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab". 

Kun tre lande rejste det gule kort

22 af EU's nuværende 28 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn. Måske derfor er det svært for Danmark at samle opbakning til sit synspunkt.

I december besluttede et stort flertal i Folketinget at rejse det såkaldte "gule kort" overfor EU-kommissionen, fordi partierne mente, at direktivforslaget er i strid med "nærhedsprincippet". Hvis tilstrækkeligt mange EU-lande rejser det gule kort, skal EU-kommissionen genoverveje lovforslaget. 

>> LÆS OGSÅ: Flertal i Folketinget rejser gult kort til EU-mindsteløn

Da fristen udløb den 21. januar, var der imidlertid kun Sverige og Malta ud over Danmark, som havde rejst det gule kort.