Vi betaler lige nu en pris for 40 års effektivisering.

Sådan sagde sundhedsøkonom Jes Søgaard til Berlingske, da antallet af coronaindlagte var på sit højeste. Da det viste sig, at sundhedsvæsnet var på nippet til at blive lagt ned af under 1000 indlæggelser på én gang – fordi hospitalerne var skåret ind til benet og kun gearet til at klare en normal situation. I andre lande i Europa har situationen været endnu værre. Nogle steder var der ikke plads til flere patienter.

Vi skal gøre op med EU’s magt – også når det gælder sundhed.

Baggrunden er mange års nedskæringer og en markedstænkning, der har inficeret sundhedsvæsnet i hele Europa. EU har spillet en væsentlig negativ rolle i den udvikling. Siden 2011 har EU-kommissionen fremsat 63 konkrete krav til regeringer om at skære i den offentlige sundhedssektor, outsource og privatisere sundhedsydelser.

Det fremgår af en ny rapport fra Corporate Europe Observatory (CEO).

Sideløbende har der været konstante krav fra EU om at sænke de offentlige udgifter generelt – noget der i høj grad har ramt sundhedsvæsnet. Det har betydet flere privathospitaler og private plejehjem i EU. Andelen af private sengepladser i EU i perioden 2007 til 2015 steget fra 17,50 procent til 20,50 procent. Men under 10 procent af EU's privathospitaler har akutmodtagelser.

Offentlige skattekroner er gået i lommerne på ejerne af de private institutioner. De har ingen interesse i at bekoste et beredskab til den dag, pandemien rammer, eller øge folkesundheden generelt. De napper de lavthængende frugter, for det er der, profitten er.

De offentlige investeringer i sundhed faldet i langt de fleste lande i Europa – nogle steder med over 30 procent. Det har alt sammen svækket landenes evne til at modstå pandemien.

I flere østeuropæiske lande er de offentlige investeringers andel af de samlede investeringer i sundhed, ifølge OECD, faldet med mere end 30 procent.

Lombardiet i Nord-Italien blev kendt som skrækscenariet, da coronavirus ramte Europa. Hospitalerne kunne ikke følge med sygdommen, og tusinder døde. Det er ikke tilfældigt. Regionen har i særlig høj grad markedsgjort sundhedsvæsnet – akkurat som EU har ønsket det. I perioden fra 2010 til 2020 steg privathospitalernes andel af de offentlige udgifter i Lombardiet fra 30 procent til 50 procent.

Salget af vaccineproduktionen i Danmark og de seneste katastrofale udbud af lyntest er blot symptomer på den samme udvikling.

Hvis vi skal klare os mod kommende pandemier, er vi nødt til at have et stærkt, solidarisk og demokratisk sundhedsvæsen, der ikke ligger i hænderne på private firmaer.

Vi skal gøre op med EU’s magt – også når det gælder sundhed.