Langtrækkende droner til 750 millioner kroner... En militær radar i Færøerne til 390 millioner kroner... 50 millioner kroner til at oprette en militær uddannelse i Grønland der skal mobilisere grønlandske unge...

Det er nogle af initiativerne i den aftale, som forsvarsminister Trine Bramsen fremlagde torsdag eftermiddag sammen med en række partier i Folketinget. Aftalen sender 1,5 milliarder danske kroner til yderligere militær oprustning i Arktis og Nordatlanten.

Arktis er blevet en ny kampplads.
Trine Bramsen, forsvarsminister

– Sikkerheden i Arktis og Nordatlanten er udfordret. Klimaforandringerne giver nye muligheder for passage og dermed udfordrer retten til fri sejlads. Der er store interesser på spil i området. Det har skabt en stormagtsrivalisering. Der er behov for, at Forsvaret får bedre kapaciteter, så vi bedre kan holde øje med, hvad der sejler og flyver i Arktis og Nordatlanten. Vi skal løfte vores ansvar, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Med nye droner og radar sikrer Danmark, at USA og NATO får bedre mulighed for at holde øje med "fremmedfjendtlige aktiviteter".

– Det er klart for alle, at Rusland opruster. Arktis er blevet en ny kampplads. Derfor er det vigtigt, at vi kan holde øje med, hvad kamppladsen bliver brugt til, mener forsvarsministeren.

USA og NATO i kulissen

Den halvanden milliard kroner store oprustning er et løfte, som statsminister Mette Frederiksen havde med til Donald Trump, som hun mødtes med på NATO-topmødet i december 2019, hvor Arktis var på dagsordenen.

Oprustningen og de konkrete initiativer i aftalen er da også sket i "tæt koordination" med USA, oplyste forsvarsminister Trine Bramsen, der har haft "gode drøftelser" med USA om, hvordan Danmark har skullet bruge de mange penge i Arktis.

NATO har især ønsket, at Danmark investerer i langtrækkende droner og i en radar i Færøerne.

Bag aftalen står regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

– For os har det været helt afgørende, at aftalen leverer på de styrkemål, som NATO stiller til Danmark. Der har været kritik af, at Danmark ikke lever op til vores NATO-styrkemål. Derfor er det vigtigt, at de her investeringer leverer på NATO's styrkemål. Det gælder ikke mindst på investeringerne i droner, hvor vi afsætter ikke mindre end 750 millioner kroner til indkøb af to droner, der kan følge med i, hvad der foregår på landjorden i Grønland, lyder det fra Venstres forvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

Han understreger, at aftalen kun er et "første skridt".

– Halvanden milliard kroner batter ikke så meget i forhold til de enorme investeringer, der skal foretages for at sikre vores suverænitet og leve op til vores styrkemål i NATO, mener Venstreordføreren.

Forsvarsminister Trine Bramsen vil heller ikke afvise, at partierne vil komme med flere forslag.

Er det her en bestilling fra USA? blev forsvarsministeren spurgt på pressemødet, hvor aftalen blev fremlagt.

– Så sort-hvidt kan man ikke stille det op. Vi deler fælles interesser og fælles værdier med USA. Derfor er de tætte samarbejdspartnere. Man kan ikke sige, at det er en bestilling fra USA, men begge lande har en fælles interesse i, at der ikke er "huller" i overvågningen af Arktis, hvor vi ikke ved, hvad der foregår. Jeg oplever, at USA er meget tilfredse med de her kapaciteter, lød svaret fra forsvarsministeren.

Nu går militæret og Forsvarsministeriet i gang med at undersøge, hvilken type drone der skal indkøbes. Aftalen afsætter 750 millioner kroner til at indkøbe langtrækkende droner. Men partierne har givet hinanden håndslag på, at hvis der er behov for endnu flere penge, så er de villige til at se på det.

Blandt de droner, der er i spil, er de såkaldte Male-droner, som står for Medium-Altitude Long-Endurance. Det er droner, der kan flyve nonstop i op til 40 timer og dække et område på mellem 3000 og 7000 kilometer på en flyvetur. Begge droner kan affyre missiler.

Militæruddannelse i Grønland

Med den nye aftale afsættes 50 millioner kroner til at oprette en militæruddannelse i Grønland.

LÆS OGSÅ: Dansk militær vil slå en klo i grønlandske unge

Det er især Dansk Folkepartis Søren Espersen glad for.

– Jeg er meget optaget af, at der nu bliver åbnet en grønlandsk forsvarsuddannelse, hvor unge grønlændere kan få et værnepligtsforløb. Grønland og Færøerne er medlem af NATO. Derfor skal de selvfølgelig bidrage militært alt det, de overhovedet kan. Det glæder mig, at det nu er blevet sat i system. Jeg tror, at det bliver en stor succes for de unge grønlændere at gå den vej, lød det fra Søren Espersen.

LÆS OGSÅ: Grønlandske unge giver kold skulder til oprustning og krigsforberedelser

I et faktaark om aftalen slår Forsvarsministeriet fast, at med den militære uddannelse i Grønland "styrkes Forsvarets tilknytning til Grønland og muligheden for, at flere grønlændere kan få fast ansættelse i Forsvaret".

Toppen af isbjerget

Selve aftalen afsætter et engangsbeløb på 1,5 milliarder kroner til at indkøbe langtrækkende droner og radarer. Men de mange nye indkøb af droner, radarer og oprettelse af militæruddannelse i Grønland medfører driftsudgifter for 300 millioner kroner årligt, fremgår det af aftalen.

Den nye aftale bliver italesat som defensive tiltag, der skal gøre det lettere at overvåge Grønland og Arktis.

Men dronerne og radaren og de øvrige tiltag i radaren skal ses i sammenhæng med den oprustning, som Danmark allerede har vedtaget.

Det danske forsvarsforlig for 2018- 2023 slår fast, at dansk militær skal øge sin tilstedeværelse i Arktis.

I 2012 oprettede dansk militær en Artisk Kommando i Nuuk, Grønland og Thorshavn, Færøerne med det erklærede mål at sikre det militære forsvar af Grønland og Færøerne og hævde Danmarks suverænitet.

Det seneste forsvarsforlig opruster dansk militær i Arktis. Militæret har købt et inspektionsskib samt ni Seahawk-kamphelikoptere dyppesonarer og torpedoer, så de kan opspore og angribe ubåde i Grønland og resten Arktis. Derudover har Forsvaret oprettet en arktisk beredskabsstyrke, der skal kunne indsættes i Arktis.

Aftalen slår også fast, at et af målene med de nye investeringer er at understøtte våbenindustrien.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her