I 1996 lykkedes det Elisabeth Lassen og hendes forsmåede familiegren at bilde justitsministeren ind, at en anden gren af Danneskiold-Samsøe-familien var ved at ruinere Danmarks femte største gods målt i jordareal.

Kasseret blev også Grev Eriks mange fremsynede naturforvaltningstiltag, såsom omlægning til økologisk landbrug, stop for jagt og frivillige naturfredning. Natur, miljø og klima fik med grovfilen.

Alarmerende 124 millioner kroner var Gisselfelds gæld vokset til, skrev Elisabeth Lassens advokat, Per Harder, i marts 1996 – i uoverensstemmelse med sandheden – og forlangte øjeblikkelig handling. 

Bjørn Westh trådte prompte i karakter for komtesse Elisabeth. Som skiftende justitsministre – takket være komtessens usædvanligt gode forbindelser til samfundets top – havde gjort, siden Elisabeth (Danneskiold-) Lassen i 1960’erne oprettede et såkaldt familieråd med det mål at få Gisselfeld tilbage til hendes egen gren af Danneskiold-Samsøe-familien. 

Hun og hendes mor havde i 1946 måttet forlade den over 400 år gamle herreborg syd for Haslev, da Elisabeths far, Grev Aage, døde. Fordi kun mandlige arvinger – indtil ændringen af tronfølgerloven ved folkeafstemningen 7. juni 2009 – kunne bestride godsets attraktive overdirektørstilling. 

“Bare du dog havde været en dreng”, skulle grev Aage igen og igen have sagt til sit eneste barn, den lille Elisabeth. Det kræver ikke stor psykologisk indsigt at mistænke Elisabeth for at være blevet besat af at få Gisselfeld tilbage til familien for derved at vinde sin fars kærlighed.

Efter skuffelse på skuffelse siden 60’erne bar det mangeårige slid – der drev Elsabeths mand, kammerherre Frants A. Lassen til vanvid – endelig frugt med gældsløgnen i 1996. 

Grovfil til natur og direktør

Under henvisning til godsets store gældsætning kræver Justitsministeriet i foråret 1996, at der inden 1. maj bliver indsat en handlekraftig bestyrelse til erstatning for den eksisterende.

Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø og Østjyllands brutale godsejer og hvedebaron Johan Koed-Jørgensen blev centrale medlemmer. Der efterfølgende offentligt erklærede overdirektøren siden 1975, Erik Danneskiold-Samsøe, for uduelig, fratog ham al indflydelse, inddrog hans løn, firmabil, telefon med mere og chikanerede ham på psykopatisk vis, blandt andet på det ene bestyrelsesmøde efter det andet.

”En dum person med brug for psykologisk bistand”, citerede Ekstra Bladet 14. marts 1997 Koed-Jørgensen for at sige om den detroniserede overdirektør.

Kasseret blev også Grev Eriks mange fremsynede naturforvaltningstiltag, såsom omlægning til økologisk landbrug, stop for jagt og frivillige naturfredning.

Natur, miljø og klima fik med grovfilen. De ansatte ligeså. Plus henved 130 huslejere, hvis huslejer ulovligt blev hævet med gennemsnitligt en tredjedel. Øget indtjening var det magiske ord, der retfærdiggjorde magtovertagelsen.

Danmarks engang fuglerigeste sø beliggende i et EU-fuglebeskyttelsesområde blev ødelagt, og en af Danmarks mest klarvandede og dybeste søer blev kvalt i alger skabt af udsivning fra godsmarkernes stærkt forøgede mængder af kunstgødning. Mens naturmyndigheder, ja selv grønne foreninger som Danmarks Naturfredningsforening (DN), lod stå til overfor Gisselfelds nye, pengeglade herremænd.

Den stærkt intensiverede landbrugsdrift, især ensidig hvedeavl med kæmpeforbrug af kunstgødning og pesticider, blev et mareridt for natur, miljø og klima. 

Regeringen er netop nu gået i gang med politiske forhandlinger om en CO2-venlig landbrugsaftale. Det konventionelle landbrug står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Var samfundet ikke blevet bedraget med løgnen om Gisselfelds dårlige økonomi, kunne 38 kvadratkilometer af Sydsjælland siden i det sidste kvarte århundrede have fremstået forbilledligt økologisk og naturligt. Og atmosfæren skånet for mange tusind tons CO2.

Kynisk forretning

I marts 2019 åbnede det 45 meter høje Skovtårn til 100 millioner kroner på Gisselfelds jorde lige vest for Rønnede. I en af Sjællands smukkeste dalstrøg oprindeligt beskyttet mod netop den slags skæmmende bygningsværker.

Tårnet blev tiljublet fra alle sider. Med anslået 100.000 gæster om året, ensbetydende med endnu flere biler på den i forvejen overbelastede Næstved-Rønnede landevej, hvor det politisk er besluttet, at der skal anlægges en motorvej.

Gisselfeld er modstander af linjeføringen og fremhæver naturtabene blandt andet i Gødstrup Sø. Men som så ofte før er de positive erklæringer stærkt fordrejede og dækker over kynisk ”business as usual”.

En lørdag aften i september 2019 sendte TV2 i samarbejde med DN et flere timer langt live-indsamlingsshow fra Skovtårnet, hvor hele Danmark donerede millioner til klimabeskyttende skovrejsning. Ikke et ord om at Gisselfeld fra 1996 og frem skamhuggede en meget stor del af godsets i alt 25 kvadratkilometer skove. Ødelæggelser som skovforeningen Nepenthes betegnede som rovdrift på lige fod med bananrepublikkers sørgelige regnskovsødelæggelser.

”Jeg har det lidt svært med det. Gisselfeld er jo en selvejende institution, der skal hvile i sig selv. Men nu skal der tjenes penge på alt”, lød det i 2019 fra en lokal erhvervsdrivende, der fremhævede, at han qua sit mangeårige erhverv normalt ikke ytrer sig.

Læs meget mere på Gisselfelds Venner og ”Gisselfeld-striden” på Facebook