"Jeg troede ærlig talt, at der var tale om en tidlig aprilsnar." Sådan beskriver medlem af Færøernes parlament Lagtinget for det venstreorienterede parti Tjóðveldi, Høgni Hoydal, den følelse, han fik, da han læste den danske forsvarsminister Trine Bramsens pressemeddelelse, der proklamerer, at der skal opstilles en militær radar i Færøerne.

Det er fuldstændig uacceptabelt og udemokratisk. Vi vil ikke være bønder i et skakspil, hvor Danmark lader andre diktere, hvordan de flytter brikkerne.
Høgni Hoydal, Tjóðveldi

– Vi i vores parti – og langt bredere tværs over det politiske spektrum – følte os sat langt tilbage i fortiden, da vi gennem danske medier og via danske partier fik præsenteret en militær pakke, som indbefatter en radar i Færøerne. Uden at vi som folkevalgte parlamentarikere har fået noget som helst at vide eller har haft mulighed for at behandle, hvad vores land skal bruges til militært, fortæller Høgni Hoydal til Arbejderen.

Oprustning for 1,5 milliarder

Den danske forsvarsminister fremlagde i fredags en aftale om omfattende militær oprustning i Færøerne og Grønland for i alt 1,5 milliarder kroner.

>> LÆS OGSÅ: Danmark opruster militært for halvanden milliard i Arktis

Hverken de grønlandske eller færøske medlemmer af Folketinget var inviteret med til forhandlingerne.

Et centralt element i den danske oprustning er at opstille en militær radar i Færøerne til 390 millioner kroner. Det er planen, at den danske militære radar skal opstilles på toppen af fjeldet Sornfelli nordvest for Tórshavn, der ligger 749 meter over havet.

>> LÆS OGSÅ: Færøerne har ikke godkendt dansk militær radar

Dansk militær inspicerede allerede i august sidste år Sornfelli sammen med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Vrede i Færøerne

I det færøske parlament kræver flere partier nu, at den danske radar bliver sat til afstemning – så de folkevalgte politikere får mulighed for at stemme nej til radaren.

– Der bor altså folk i Færøerne. Der bor folk i Grønland. Og det er i vores lande og i vores hav- og luftområde, at tingene sker. Men demokrati har altid været en by i Danmark for Færøerne og Grønland, når det gælder militær, stormagtsinteresser og danske interesser i vore lande. Vi er fuldt ud klar over, hvad der sker i stormagternes spil om Arktis og Nordatlanten. Vi er fuldt ud i stand til at forhandle og tage stilling på egne vegne om vores rolle og aftaler i forhold til sikkerhedspolitik, handelsinteresser og udenrigspolitiske relationer, siger Høgni Hoydal.

Af Forsvarsministeriets faktaark om aftalen kan man læse, at NATO "specifikt" har efterspurgt en militær radar i Færøerne.

– Danske partier og den danske regering har – efter pres og forhandlinger med NATO og USA – lavet en pakke, som vi skal sige ja eller nej til. Et "fait accompli", som kan påvirke vores rolle, relationer og sikkerhed i verden og vores forhold til andre lande og organisationer, alt efter hvordan vi nu reagerer. Det er fuldstændig uacceptabelt og udemokratisk. Vi vil ikke være bønder i et skakspil, hvor Danmark lader andre diktere, hvordan de flytter brikkerne, lyder det fra den færøske politiker.

På onsdag vil Færøernes udenrigsminister give en orientering og "rådgive" sig i Lagtingets Udenrigspolitiske Nævn.

Men en orientering og en rådgivning er ikke godt nok, mener Tjóðveldi. Partiet har fremsat et beslutningsforslag, der kræver, at det skal være op til det færøske folk og det færøske Lagting at træffe beslutning om vidtgående sikkerhedspolitiske spørgsmål i Færøerne, som eksempelvis den danske radar.

Bred kritik

Tjóðveldis forslag bliver førstebehandlet på onsdag. Forslaget skal åbne op for, at det færøske parlament får ret til at tage stilling til den danske radar. Og står det til Høgni Hoydal, skal parlamentet afvise at være en del af Danmarks og NATO's oprustning.

– Vi har i mange år behandlet og lagt vores strategier for en demokratisk udvikling og en afspænding i Nordatlanten og Arktis. Det kæmper vi for i alle vores internationale relationer – blandt andet i det nordiske samarbejde. Afspænding, nedrustning, civilt og miljømæssigt sikkerhedsberedskab og demokrati for folkene i Arktis og Nordatlanten er det grundlag, vi arbejder på i Færøerne. Intet af dette synes at have betydning for den danske regering og de partier, som tager sig retten til at præsentere vigtige afgørelser om fremtiden i Færøerne og Grønland på et pressemøde i Danmark – som de intetanende folk og parlamenter i Færøerne og Grønland kan sidde som tilskuere til via danske TV-kanaler.

Også det færøske liberale parti Framsókn er vrede over, at den danske forsvarsminister har fremlagt en plan med en militær radar i Færøerne, uden at Færøernes folkevalgte parlament har taget stilling til radaren.

– Det er et åbenlyst eksempel på, at tilbagevendende ord som "medinddragelse" og "medindflydelse" ikke har nogen reel betydning for den danske regering. Det færøske parlament har det ultimative ansvar for befolkningens sikkerhed og velfærd, men får at vide på den danske forsvarsministers pressemøde, at man har lavet en aftale om en kapacitetspakke. Lagtinget og det færøske Udenrigsudvalg er ikke blevet underrettet, konstaterer Bjarni Kárason Petersen.

Han mener, at det er et klart brud på Famjinserklæringen fra 2005, der slår fast at: Færøerne skal medinddrages og have medindflydelse i forvaltningen af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af betydning for Færøerne.

Bjarni Kárason Petersen frygter, at den danske forsvarsminister og den færøske regering vil opstille den militære radar udenom det folkevalgte parlament.

– Der er ikke nogen, der har garanteret endnu, hverken på færøsk eller dansk side, at det færøske Lagting skal godkende planerne om varslingsradaren. Man har nævnt "Færøerne", "færinger" og "færøske myndigheder", men aldrig slået fast, at det er den lovgivende forsamling, der har det ultimative ord i denne sag. Det er dybt bekymrende, mener Bjarni Kárason Petersen.

Diplomatiske og økonomiske konsekvenser

Det liberale parti Framsókn advarer om, at det kan få både diplomatiske og økonomiske konsekvenser, hvis Danmark og NATO opstiller en militær radar, og Færøerne bliver en aktiv del af stormagternes rivalisering.

– Radaren vækker nogle grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt det er indenfor den danske stats beføjelser at benytte Færøerne og Grønland som bonde i det storpolitiske skakspil, der udfolder sig i Arktis og Nordatlanten. Færøerne har historisk forholdt sig neutralt og har gode relationer både til Vesten og Østen.

Han frygter, at en militær NATO-radar i Færøerne kan få diplomatiske og økonomiske konsekvenser for øerne.

– Færøerne har undladt at blande sig i stormagtskonflikterne og fokuseret på at have gode relationer til fordel for handelspolitiske prioriteter. Under Den Kolde Krig sørgede den danske regering for, at NATO kunne installere en radar på Færøerne, uden at det blev oplyst for det færøske folk eller dets lovgivende forsamling, Lagtinget, siger Bjarni Kárason Petersen til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Derfor er det dybt problematisk, at den danske regering igen uden færøsk medindsigt eller medindflydelse gør sig store planer om at installere en varslingsradar på Færøerne bare for at tilfredsstille amerikanerne.

– Når den danske regering får lov til at spille med de store drenge, er det ikke så farligt, om det går ud over den færøske lillebror. Da er rigsfællesskabet sekundært. Det er kun det færøske folk, der kommer til at føle smerten af de potentielle diplomatiske og handelsmæssige konsekvenser af en radarinstallation på Færøerne. Det kan heller ikke udelukkes, at en varslingsradar af denne karakter gør Færøerne til et militærstrategisk mål for fremmedfjendske aktører, advarer politikeren.

Vækker minder om Den Kolde Krig

Den danske radar – og de danske politikeres skalten og valten med Færøerne – vækker minder tilbage til Den Kolde Krig, hvor danske politikere oprettede miitære NATO-installationer uden om den færøske befolkning og deres folkevalgte parlament.

– Igennem hele Den Kolde Krig opretholdt Danmark en Early-Warning-station i Færøerne og en hemmelig amerikansk lyttestation med militærpersonel, uden at færøske myndigheder eller det færøske folk havde nogen indsigt eller indflydelse. Alle partier protesterede fire gange i enige lagtingsbeslutninger mod denne fremfærd. At Færøerne dermed var et af de første bombemål i en mulig konflikt mellem øst og vest, og at Danmark brugte Færøerne og Grønland som handelsvare i sit ambivalente forhold til NATO er siden blevet veldokumenteret i historiske afhandlinger, understreger Høgni Hoydal.

Stormagtsspil

Færøerne spillede under Den Kolde Krig en vigtig rolle for NATO og USA. I 1959 gav den danske regering – udenom den færøske befolkning og det færøske parlament – USA tilladelse til at opføre en såkaldt LORAN-C-station i Eiði i Færøerne.

Radiostationen var en central del af USA's såkaldte "Polaris-program", der sendte amerikanske atombevæbnede ubåde til Nordatlanten. Den færøske LORAN-C-station med dens 190 meter høje sendemast åbnede i marts 1960 og blev et effektivt og uundværligt radionavigationssystem for USA's atombevæbnede ubåde.

Radionavigationssystemet i Færøerne var ifølge en hemmelig Pentagon-rapport fra 1960 "essentielt" for de amerikanske ubådsatommissilers præcision og effektivitet.

Danmark gav også grønt lys til en NATO-radarstation på Sornfelli-fjeldet ved Tórshavn. I 1960 blev den danske regering kontaktet af USA, der ønskede at opruste radarstationen.

Danmark accepterede det amerikanske ønske under forudsætning af, at det blev holdt skjult for den færøske befolkning og det færøske parlament – der heller ikke måtte få noget at vide om, at amerikansk militært personel fremover skulle bemande radarstationen.

Da den hemmelige amerikanske militære station blev afsløret i 1984, vakte det stor vrede i Færøerne, og den blev lukket i 1992.

– Nu gør man gudhjælpemig det samme igen. Med en arrogant bedrevidenhed fra den danske regering og de danske forligspartier som begrunder det med, at Færøerne jo må forstå, hvad der er bedst for dem selv. Og at vi i stormagternes spil om Arktis og Nordatlanten er en slags infantile statister, siger Høgni Hoydal fra Tjóðveldi.

Han fortsætter:

– Det er klart, at en varslingsradar i Færøerne – igen – kan udgøre et strategisk bombemål. Og undskyld jeg spørger: Har Danmark nogensinde gennem Den Kolde Krig og nu i den øgede interesse for Arktis og Nordatlanten placeret nogen installation på dansk jord, som kan udgøre et oplagt bombemål? Nej, det har man brugt Færøerne og Grønland til.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her