"Folkeskolens elever og lærere skal nu arbejde for, at kønnene bliver mere ligestillet." 

Sådan lyder budskabet i en kampagne, som landsorganisationen Sex & Samfund satte på sporet i uge seks.

I Danmark lever vi populært sagt på en ligestillingsløgn.
Lene Stavngaard, Sex & Samfund

Sex & Samfund har siden 2008 leveret kampagnemateriale til landets folkeskoler i den årlige tilbagevendende seksualundervisning i "Uge Sex". I år deltog 400.000 folkeskoleelever fra 0. til 10. klasse og 17.000 lærere, fortæller organisationens presseansvarlige, Thea Gregersen, til Arbejderen.

På organisationens hjemmeside forklarer national chef Lene Stavngaard om baggrunden for årets kampagne:

– I Danmark lever vi populært sagt på en ligestillingsløgn, der betyder, at vi går rundt og tror, at vi har ligestilling, og at alle køn har lige muligheder. Men faktum er, at vi bliver forskelsbehandlet, fra vi er helt små, og det har ikke kun konsekvenser i barndommen, men skaber ulighed hele vejen op igennem livet.

Mål for ligestilling

Sex & Samfund har sammen med repræsentanter fra Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Landskreds og Pædagogstuderendes Landssammenslutning udviklet seks "hacks" eller mål, som skal hjælpe skolerne i arbejdet for mere ligestilling. Landets skoleledere opfordres til at underskrive disse "hacks" og at tilse, at de indgår i skolens arbejde gennem hele skoleåret.

"Folkeskolen skal nu arbejde mere aktivt for ligeværd, og kønsdiskriminerende sprogbrug accepteres ikke i skolen", hedder de to første hacks.

"Forældrene skal inddrages i diskussioner om skolens holdninger til køn, og eleverne skal opdeles efter forudsætninger, kompetencer og motivation (i stedet for efter køn), når de inddeles i aktiviteter på skolen", lyder de to næste mål.

Og endelig skal "køn, normer og forventninger diskuteres mere i klasserne" og også "på lærerværelset", fremgår det af de to sidste punkter.

Årets kampagne og de nævnte "hacks" er udarbejdet på baggrund af en omfattende rapport med navnet "Lige køn leger bedst", som Sex & Samfund har lavet. Den består dels af en spørgeskemaundersøgelse blandt et bredt udsnit af forældre, som analyseinstituttet Voxmeter har udarbejdet. Desuden består den af kvalitative interviews af en række 17- til 19-årige unge og endelig af interviews med forskere inden for køn, mobning og ungdomskultur.

Forældreholdninger

Spørgeskemaundersøgelsen måler danske forældres holdninger til opdragelse af drenge og piger. 66,4 procent af forældrene mener, ifølge undersøgelsen, at drenge og piger har de samme muligheder i livet, samtidig med at 19,9 procent af forældrene mener, at drenge og piger skal opdrages forskelligt.

29,9 af pigernes forældre er urolige for, at deres barn skal opleve diskrimination eller overgreb, mens tallet er 18,8 procent for drengenes forældre, og 23 procent af pigernes forældre er urolige for, at deres barn ikke trives med dets udseende, mens tallet er 12,5 procent for drengenes forældre.

Vidnesbyrd om forskelsbehandling

– Lærerne spørger tit, om der er nogle stærke drenge, der vil hjælpe med at bære en masse ting. De glemmer lidt, at piger også er stærke.

– Der var pludselig en duel i, hvem der kunne tage flest armbøjninger. Og wow, hvor vi grinede af ham, da han knap kunne tage flere end 10 og tabte til hende.

Disse eksempler er blot to af mange vidnesbyrd, som indgår i Sex & Samfunds undersøgelse, og som viser, hvordan lærere og elever i skolens dagligdag holder børn og unge fast i traditionelle kønsrollemønstre.

Flere vidnesbyrd handler om uhensigtsmæssige fordomme og prioriteringer fra lærere, som ofte ikke selv er klar over, at de forskelsbehandler på grund af køn. Men mange vidnesbyrd handler også om, hvordan børn holder hinanden fast i traditionelle kønsrollemønstre.

Nogle vidnesbyrd handler for eksempel om drenge, som bliver drillet, hvis de leger med piger, og andre handler om, hvordan drengene kan synes, det er uretfærdigt, både når der er overvægt og undervægt af piger på de hold, som de inddeles i.

Flere eksempler tyder på, at også seksuelle krænkelser er noget af det, som ulighed i skolen kan føre til. Dette er et eksempel fra en pige i en niende klasse:

– Drengene i min klasse seksualiserer mig meget. I juni var der 28 grader uden for, men jeg gik stadig med en hættetrøje, fordi jeg følte, at det ville være min skyld, hvis jeg viste alt for meget hud. Når jeg løber i idræt, snakker de sammen og råber om, hvordan mine bryster hopper. De har også snakket virkelig meget om min røv, foran mig.

Kønsopfattelsen udvikles tidligt

Uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard er en af de forskere, som bidrager med viden om kønssocialisering i Sex & Samfunds rapport.

– Meget tidligt kommer køn som kategori til at have en enorm betydning for, hvordan børn begynder at opleve sig selv, og hvordan de oplever andre. Hvilke fællesskaber de synes, de kan være en del af, forklarer hun og tilføjer, at børn ikke er mere end to-tre år, før de har indoptaget stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være en dreng, og hvad det vil sige at være en pige. De kan for eksempel begynde at snakke om drengefarver.

– Jeg tror, det er vigtigt, at man som forældre – eller for så vidt som professionel, der arbejder med børn og unge – anerkender, at ligestilling og plads til forskellighed stadig er noget, vi arbejder på, og som forhåbentlig en dag eksisterer.

Kønsopdelte grupper

Dorte Marie Søndergaard er professor og mobbeforsker ved Aarhus Universitet. Hun fortæller i undersøgelsen, at inddeling i grupper efter køn er et udbredt middel, som fastholder børn i at agere kønsstereotypt i daginstitutioner og folkeskolen. Hun fortæller:

– At høre sammen med dem inden for ens egen kønskategori, det er enormt vigtigt. Og det at leve op til de normer, som er inden for den gruppe og inden for de undergrupper, der er inden for ens kønskategori, bliver enormt vigtigt.

Overtrædelse af normerne risikerer at føre til, at man bliver ekskluderet og dermed kommer til at mangle en sikker base. Hun tilføjer, at fordi udseende og sex er vigtige temaer for grupper og for mobning, vil det fylde meget hos børn og unge:

– Sexisme og seksualiserede hierarkikampe er ikke noget, der kun finder sted på arbejdspladser. Du møder det også i skolen og på ungdomsuddannelserne. Vurderingerne af hinandens kroppe, af former og størrelse og udvikling, og hvem der nok er lun på hvem, og hvem der bare er for klam og så videre. Det er alt sammen en del af de sociale interaktioner og gensidige vurderinger, der foregår børnene imellem og kønnene imellem.

Digitale medier

Dorte Marie Søndergaard forklarer også, hvordan de sociale medier mere bredt fastholder bestemte kønsstereotyper i børne- og ungdomskulturer. 

– Det er klart, at nu hvor vi har børne- og ungeliv levet gennem de digitale medier, så er der en anderledes udveksling om, hvad der er cool, og hvad der ikke er cool på tværs af skoler og klasser og så videre, som man måske ikke har haft i samme grad før. Så de forhandlinger om, hvem der bestemmer, og hvordan vi sætter normerne her, som måske tidligere har kunnet have en mere lokal karakter, er åbnet op på en anden måde nu.

Begejstret undervisningsminister

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller til Sex & Samfunds hjemmeside, at det er vigtigt, at seksualundervisningen i folkeskolen bliver styrket generelt, og at seksualitet, ligestilling og elevernes erkendelse af egne grænser og rettigheder og forståelse for andres ikke kun er i fokus i uge seks, men hele året. Hun tilføjer, at hun sammen med partierne bag finansloven for 2021 har sat 15 millioner kroner af fra 2021 til 2023 til at styrke seksualundervisningen i folkeskolen.

– Spørgsmål om køn og seksualitet er en væsentlig grund til, at nogle børn og unge mistrives og bliver mobbet. Samtidig kan vores børn og unge se frem til at blive en del af et arbejdsmarked, hvor vi i vid udstrækning stadig har mande- og kvindefag, og hvor der er stor forskel på, hvor meget mænd og kvinder får i løn og pension, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun fortæller, at det er vigtigt for regeringen, at alle elever kan være dem, de er, og samtidig har en plads i fællesskabet. Hun opfordrer til, at vi allerede i skolen taler med dem om, at deres køn ikke må have betydning for, hvad de kan blive. Ministeren tilføjer:

– Derfor er Uge Sex så vigtig, og derfor er jeg glad for, at Uge Sex i år har fokus på ligestilling mellem kønnene.