Tirsdag i denne uge stemte et flertal i Folketinget ja til, at Danmark kan få en ny privat læreruddannelse. Beslutningen er på alle måder både bemærkelsesværdig, skandaløs og et skråplan for dansk uddannelsespolitik.

Ideen til den private læreruddannelse kommer fra en gruppe mennesker samlet omkring valgmenighedspræsten Morten Kvist fra Herning. En arbejdsgruppe har angiveligt i fem år arbejdet på projektet, som Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen har båret ind i Folketinget. 

Hvis denne udvikling fortsætter, kan det få dramatiske konsekvenser for det danske uddannelsessystem.

Her har det fået opbakning fra samtlige borgerlige partier inklusiv både Radikale Venstre og Alternativet, mens Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Uffe Elbæk stemte imod.

I de ret kortfattede bemærkninger til lovforslaget kan man læse, at formålet at skabe "et uddannelsestilbud, som med udgangspunkt i grundtvigiansk og koldsk skoletradition samt europæisk oplysningstradition skaber lærere ud fra et elevinddragende og kristent udgangspunkt".

Initiativtagerne til den private læreruddannelse er angiveligt utilfredse med den nuværende, som for år tilbage blev lagt ind under de meget store professionshøjskoler.

Det kan der givetvis også være mange gode grunde til. De konstante nedskæringer på uddannelsesinstitutioner har haft store konsekvenser. Frafaldet på læreruddannelsen er højt, og ansøgertallet er faldet. De lærerstuderende har ofte kritiseret, at kvaliteten i undervisningen ikke er god nok. Det samme fremgik af en evaluering, som en ekspertgruppe gennemførte i 2019.

Men løsningen på hele denne situation er ikke en privatisering, som ovenikøbet gennemføres af de samme politikere, som har stået bag mange års omfattende nedskæringer på uddannelserne.

Løsningen er en reform af læreruddannelsen med respektfuld inddragelse af undervisere og studerende samt sikring af en økonomi, der ikke konstant undermineres af sparekrav.

Nu sikrer de borgerlige partier den private læreruddannelse en god økonomi, ved at den får faste tilskud fra staten, samtidig med at den får mulighed for at opkræve betaling og modtage fondsmidler.

Ovenikøbet sker det, uden at der er fremlagt nogen som helst planer for indholdet i den nye uddannelse. Det svarer nærmest til at udskrive en blankocheck.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det første gang, at et politisk flertal vil statsfinansiere en privat uddannelse fra dag ét, og Ane Halsboe-Jørgensen advarer mod, at det kan grundlægge en parallel privat struktur for videregående uddannelser.

Man risikerer "at skabe præcedens for, at andre initiativgrupper kan søge at skabe politisk opbakning til økonomisk støtte til parallelle videregående uddannelsesinstitutioner med en særlig profil", hedder det i et svar fra ministeren.

Så sandt som det er sagt. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det få dramatiske konsekvenser for det danske uddannelsessystem.