Presset på regeringen stiger for at tage de danske børn hjem fra fangelejre i Syrien. Regeringen presses både af EU, FN, Socialdemokratiets eget bagland og mange flere.

Alligevel fastholder Socialdemokratiet, at børnene ikke skal hjem.

Vi kan ikke tillade os, at børnene vokser op under forhold, som vi ikke engang kan tilbyde vores værste fjende.
Morten Dahlberg, S-formand Gribskov Vest

Statsminister Mette Frederiksen gentog så sent som i onsdags ved en hasteindkaldt forespørgselsdebat i Folketinget, at regeringen ikke har planer om at tage børnene hjem, og at der kun i helt specielle tilfælde vil kunne gøres undtagelser.

I søndags kom TV2 med nyheden om, at en rundspørge blandt socialdemokratiske borgmestre, byrådsmedlemmer og partiformænd viste, at 40 procent af dem mener, at det er på høje tid at tage børnene hjem.

– Det er en skændsel og skamplet på det danske samfund. Det er under lavmålet, og vi kan ikke tillade os, at børnene vokser op under forhold, som vi ikke engang kan tilbyde vores værste fjende, udtaler Morten Dahlberg, der er formand for Socialdemokratiets partiforening i Gribskov Vest.

Nordiske lande hjemtager børnene

Også et stort flertal af EU-parlamentarikerne mener, at børnene skal hjem. EU-parlamentet vedtog den 11. marts en resolution med opfordring om, at EU-landene tager deres børn hjem fra fangelejrene i Syrien.

568 af Parlamentets medlemmer stemte for, mens 79 stemte imod, heriblandt tre danske socialdemokrater, der i øvrigt var de eneste medlemmer af den socialdemokratiske EU-gruppe, som stemte imod.

Resolutionen udtrykker flertallets ønske og er ikke et krav til de enkelte lande. Til gengæld er den en tilkendegivelse om, at EU skal holde sig inden for FN's Børnekonvention.

Flere og flere lande, blandt andre Sverige, Norge, Finland og Belgien, vælger nu at tage deres borgere hjem, men altså ikke den socialdemokratiske regering i Danmark.

– Vi synes ikke, det er den rigtige politik at tage børnene hjem. Derfor stemte vi imod. For tager vi børnene hjem, kommer forældrene med, og de har vendt Danmark ryggen og støttet forkastelige ting i Syrien, siger Niels Fuglsang til Politiken som begrundelse for at stemme imod, og han tilføjer, at de tre danske socialdemokrater næsten altid er i mindretal i deres gruppe.

På kant med menneskerettighederne

I ugen op til vedtagelsen af EU-resolutionen kom Unicef Danmarks generalsekretær og tidligere justitsminister for Socialdemokratiet, Karen Hækkerup, i Politiken med en opfordring til regeringen om at tage de danske børn hjem fra de syriske lejre. Karen Hækkerups opfordring blev givet umiddelbart efter, at tre børn var blev dræbt og 15 andre såret ved en brand i en af lejrene.

Samtidig kunne juraprofessor Fionnuala D. Ní Aoláin, der er FN-rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, fortælle, at Danmark er kommet på en særlig "list of shame" for deres svigt af sine borgere i Syrien sammen med 56 andre lande.

– Danmark har altid været fortaler for tolerance, menneskerettigheder og lovens bogstav. Men det kan man ikke bare prædike, det må man efterleve – også når det er svært rent politisk, udtalte juraprofessoren i et interview med DR Udland sammen med en kraftig opfordring til at hjemtage de danske borgere.

Forholdene i lejrene er livsfarlige

FN og dens børneorganisation Unicef har flere gange tidligere fremsat samme kraftige opfordring. I 2019 kom organisationens mediechef, Christian Sophus Ehlers, i Kristeligt Dagblad med kritik af, at Danmark overtræder FN's Børnekonvention ved ikke at tage børnene hjem.

Han fortalte på daværende tidspunkt, at lejrene er plaget af sygdom, børnene af underernæring, og at temperaturen på det seneste var oppe på næsten 50 grader, hvilket skabte en akut mangel på rent drikkevand. Han opfordrede derfor Danmark til øjeblikkelig handling.

At lejrene er decideret livsfarlige at opholde sig i blev også afsløret i DR i januar sidste år, hvor det blev oplyst, at over 300 børn i 2019 døde af sult og fejlernæring i al-Hol-lejren, som er en af de lejre, hvor flere af de danske børn bor.

Danmark prioriterer sikkerhed først

På foranledning af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, De Radikale, Alternativet og løsgængeren Sikandar Siddique førstebehandlede Folketinget i starten af denne måned forslag til folketingsbeslutning om, at alle danske børn i flygtningelejre i Syrien skal hentes hjem.

Under debatten forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod, at det er regeringens holdning, at børnene som udgangspunkt skal blive i disse lejre, og tilføjede, at hjemtagelse "kun må ske, hvis den helbredsmæssige situation for det enkelte barn i nogle tilfælde vil kunne udvikle sig på en måde, der ekstraordinært kan give anledning til handling fra dansk side."

– Et barn, der er ledsaget af sin mor, vil dog som udgangspunkt alene søges evakueret, hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og hvis barnet befinder sig i en alvorlig helbredssituation, som ikke kan behandles lokalt, og som ubehandlet enten kan udvikle sig livstruende eller give alvorlige permanente mén, forklarede Kofod.

Udenrigsministeren begrundede holdningen med, at "Danmark prioriterer sikkerhed først", og at den internationale ret ikke tillader, at børnene kan tvangsfjernes fra deres mødre. Han tilføjede, at mødrene vil udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for Danmark, hvis de kommer hjem. Dette fordi de var rejst ned for at tilslutte sig Islamisk Stat, som er en terrororganisation.

Hvornår er der grund til hjemtagning?

Spørgsmålet om hvad der skal til, for at et barns helbredssituation og risiko for varige mén er så overhængende, at "det kan give anledning til handling fra dansk side", fik udenrigsminister Jeppe Kofod aldrig svaret på. Til gengæld blev hans partifælle, Rasmus Stoklund (S), stillet et lignende spørgsmål, og han måtte indrømme, at det kunne han ikke besvare.

Rasmus Stoklund havde tidligere i Berlingske nævnt, at det kunne blive aktuelt at tage mor og barn hjem fra Syrien, hvis barnet blev ammet. DR oplyste i december sidste år, at en fireårig pige nogle måneder tidligere var blevet diagnostiseret med posttraumatisk stresslidelse, PTSD. Regeringen har tilsyneladende ingen planer om at tage pigen hjem, og Rasmus Stoklund blev derfor spurgt, hvorfor en PTSD-diagnose ikke kunne være grund til hjemtagelse, mens amning var det. Rasmus Stoklund svarede, at han måtte overlade den slags vurderinger til eksperter.

Risiko for radikalisering af børnene

Center for Terroranalyse (CTA) udgav i marts 2020 en rapport om den aktuelle terrortrussel i Danmark til brug for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

CTA skrev sådan om den trussel, som blandt andet børnene i de syriske lejre udgør, hvis de kommer hjem:

"Det er efter CTA’s vurdering usandsynligt, at der udgår en aktuel terrortrussel fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzonen. Dette hænger først og fremmest sammen med børnenes nuværende lave alder."

CTA tilføjer, at "risikoen for indoktrinering og påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid børnene opholder sig i lejrene."

Med afsæt i den rapport spurgte Søren Søndergaard (EL) under førstebehandlingsdebatten i Folketinget, om regeringens modvilje mod at tage de danske børn hjem betyder, at "vi med helt åbne øjne gerne tager den risiko, at flere og flere af de børn, vi efterlader dernede, bliver indoktrineret, radikaliseret og kan komme tilbage som terrorister?"

– Altså, vi har jo set Tyrkiet gennemføre befrielsesaktioner i lejrene, hvor nogle folk fra lejrene lige pludselig er dukket op forskellige steder i Europa. Og det kan de jo gøre igen. Så nogle af de børn, vi efterlader dernede, kan vi altså få tilbage om 10 år som bestialske terrorister, fordi man ikke har kendt sin besøgelsestid, sagde Søren Søndergaard.

Venstre opfordrer til handling

Alle partier i den såkaldte blå blok med undtagelse af Liberal Alliance har meldt ud, at de ikke ønsker at hjemtage de danske børn fra de syriske fangelejre. Partiernes medlemmer er dog ikke enige om denne holdning, og Pernille Weiss (K) stemte eksempelvis med sin europæiske gruppe EPP for hjemtagelse af børnene ved afstemningen i EU den 11. marts.

Venstre støtter op om regeringens holdning, men kritiserer samtidig, at regeringen ikke arbejder aktivt nok for at finde en løsning.

– Derfor vil jeg bare appellere til, at regeringen tager den her opgave meget alvorligt – og det gælder ikke mindst i forhold til vores allierede – og sikrer, at det her sker så hurtigt som overhovedet muligt, sagde Michael Aarup Jensen (V) under førstebehandlingsdebatten.

Han nævnte, at det hastede, så vidner og datamateriale med videre kan fremskaffes, og han understregede, at retsforfølgelsen af forældrene vil blive vanskeligere, jo længere tid der går.

De skal ikke dømmes i Danmark

Rasmus Stoklund (S) sagde under debatten, at regeringen ikke ønsker, at forældrene skal retsforfølges i Danmark. Han mener, at der er størst chance for, at de kan blive straffet, hvis de bliver i området, og "de allierede forhåbentligt på et tidspunkt lykkes med at få skabt et tribunal – så der vil være adgang til vidner, gerningssteder, medgerningsmænd, ofre og alle andre relevante forhold for sagerne."

– Hvis vi flytter dem her til Danmark, ender det med, at nogle af dem måske kun kan dømmes for ulovligt at være rejst ind i et område, og at de så i løbet af relativt kort tid kan gå rundt på fri fod, stjæle en bus, køre den ned gennem en gågade og slå en masse uskyldige mennesker ihjel, lød det fra Rasmus Stoklund, der tilføjede, at vi også hjælper kurderne, som kontrollerer, bedst på denne måde.

Rosa Lund (EL) var ikke enig:

– Men kurderne har jo selv bedt om, at vi henter vores egne statsborgere. Så at hjælpe kurderne gør vi ved at sige, at vi nok skal tage vores statsborgere hjem, sørge for, at de voksne kommer for en domstol, bliver retsforfulgt, og at børnene kan få et trygt og godt børneliv.