Et flertal af partierne bag affaldsaftalen blev i fredags enige om at gå videre med planerne om at liberalisere det forbrændingsegnede affald, som kommunale anlæg over hele landet i dag bruger til at sikre fjernvarme til borgerne.

Der jo selvfølgelig altid en usikkerhed. Det er jo ukendt land, vi bevæger os ud på.
Carsten Kissmeyer, Venstre

Beslutningen om at liberalisere affaldet er en konsekvens af den aftale om en "grøn affaldssektor", som blev indgået i juni sidste år mellem regeringen, Venstre, Radikale, Konservative, LA, Alternativet, SF og Enhedslisten.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner tvinges til udbud og salg af affaldshåndtering

Ifølge aftalen fik Kommunernes Landsforening (KL) et halvt år til at udarbejde en "dødsliste" over, hvilke kommunale forbrændingsanlæg der skal lukkes ned.

Som en del af aftalen blev det besluttet, at hvis ikke KL's plan blev godkendt af Energistyrelsen, skal håndteringen af det forbrændingsegnede affald liberaliseres. Dermed vil det være det op til markedet at afgøre, hvilke selskaber der ikke kan klare sig i konkurrencen og må lukke.

I januar afviste Energistyrelsen KL's plan. Det betyder, at håndteringen af det forbrændingsegnede affald skal liberaliseres og sendes i udbud. De kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal udskilles fra kommunerne og "selskabsgøres", og det såkaldte "hvile i sig selv"-princip skal afskaffes, så der kan tjenes penge på affaldet.

>> LÆS OGSÅ: Privatisering af forbrændingsaffald rykker et stort skridt nærmere

Rammer klima og miljø

Christiansborgpartiernes beslutning om at arbejde videre med at liberalisere affaldet er blevet mødt af omfattende protester i partiernes eget kommunale bagland. Også flere organisationer advarer om konsekvenserne.

>> LÆS OGSÅ: Modstanden mod liberalisering af affald breder sig

Klimarådet skriver i sin statusrapport over regeringens klimaindsats, at en liberalisering vil betyde, at der kommer andre interesser ind i affaldssektoren, der ikke nødvendigvis harmonerer med hensynet til klima og miljø.

"Ved en liberalisering med konkurrenceudsættelse er det uklart, hvad kommunernes vilkår vil blive". Det er blandt andet "uklart, hvilke miljøkrav der vil skulle sikre kapacitetsnedbringelsen, og endelig er det uklart, hvordan import af affald skal undgås", skriver Klimarådet.

– Det betyder, at man kan risikere, at et værk, der er klimamæssigt ringere end andre værker – men økonomisk bedre polstret til konkurrencen på det nye marked – risikerer at overleve, selvom det set med klimabriller burde have været lukket ned, advarer Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet og professor emeritus i energiøkonomi ved DTU.

>> LÆS OGSÅ: Klimaråd dumper regeringen: Leverer kun én tredjedel af nødvendig CO2-reduktion

Skal afbrænde biomasse

Den grønne tænketank Concito opfordrer til at genåbne affaldsaftalen og advarer samtidig om, at aftalen risikerer at gøre mere klimaskade end gavn.

Hvis affaldet bliver liberaliseret og skal sælges til højestbydende, er de kommunale affaldsselskaber ikke længere sikret den samme mængde affald som i dag til sine forbrændingsanlæg, der sikrer varme til hundredtusindvis af borgere og virksomheder.

Derfor vil affaldsselskaberne være tvunget til at fyre op i sine forbrændingsanlæg med klimaskadelig biomasse, advarer Concito.

Eksempelvis skal affaldsselskabet ARGO, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner og sikrer fjernvarme til op mod 100.000 husstande på Sjælland, brænde yderligere en halv million ton biomasse for at erstatte den varme, som ikke mere kommer fra de lukkede affaldsforbrændingsanlæg.

Dyre lån på markedsvilkår

Det er ikke kun klimaet, der risikerer at blive taberen ved en liberalisering. Liberaliseringen er også en bombe under de kommunale affaldsselskabers nuværende og fremtidige økonomi.

I dag kan de kommunale forbrændingsselskaber optage billige lån hos KommuneKredit. Men ifølge partiernes aftale skal de kommunale affaldsforbrændingsanlæg nu udskilles fra kommunerne og "selskabsgøres".

Det betyder, at selskaberne ikke længere har adgang til lån via KommuneKredit, og "nye lån optages på markedsmæssige vilkår".

Selskabernes eksisterende lån skal godkendes af EU-kommissionen, der tidligere har kendt den slags lån for ulovlig statsstøtte.

>> LÆS OGSÅ: Dyre private lån kan ramme udkantsområder

Venstre tror på markedet

Partierne bag affaldsaftalen har ingen konkret plan for, hvordan liberaliseringen skal foregå, og hvilke miljøkrav der skal stilles til de private virksomheder, der fremover skal have mulighed for at opkøbe det danske affald samt have mulighed for at købe sig ind i de nuværende kommunale affaldsforbrændingsanlæg.

Venstres energi- og forsyningsordfører Carsten Kissmeyer tror dog på, at "markedet" nok skal sikre en grønnere og mere klimavenlig behandling af det forbrændingsegnede affald, hvis bare de private virksomheder får lov. 

– Jeg har fuld tiltro til, at markedet kan løse den her opgave. Men det stiller nogle krav til os, der skal lave de her udbud, siger han til Arbejderen.

– Nu skal vi i gang med at formulere udbudsbetingelserne, hvor vi stiller konkrete miljøkrav til de virksomheder, der fremover ønsker at behandle det forbrændingsegnede affald. De skal selvfølgelig leve op til både det ene og det andet, hvis de vil behandle affaldet. Men de krav har vi ikke specificeret på nuværende tidspunkt. Det er den næste del af processen, som vi nu går i gang med.

– Det er vigtigt, at liberaliseringen tager højde for, at vi skal sikre både varmekunder og den grønne omstilling. Og den model har vi ikke et færdigdesignet på nuværende tidspunkt, forklarer Venstres ordfører. 

Både Klimarådet og den grønne tænketank Concito advarer mod, at en liberalisering af affaldet slet ikke vil føre til de grønne gevinster, som liberaliseringspartierne håber på.

– Der jo selvfølgelig altid en usikkerhed. Det er jo ukendt land, vi bevæger os ud på, siger Carsten Kissmeyer.

Venstreordføreren bor selv i Ikast-Brande Kommune, der har gjort sig en kedelig erfaring med at overlade affald til private interesser.

Firmaet Fragmentum er blevet afsløret i at have oplagret store mængder elektronikaffald på adresser i forskellige kommuner. Firmaet har fået penge fra kommunen for at genanvende lokalt elektronikaffald. Men i stedet for at genanvende affaldet har det private firma blot deponeret affaldet.

– Det er selvfølgelig ikke sådan, det skal foregå. Derfor er det vigtigt, at vi får skruet udbuddet af det forbrændingsegnede affald rigtigt sammen. Vi tror på, at markedet kan indrette sig ud fra de krav, vi stiller. Men du får altså ikke i dag den præcise opskrift på, hvordan vi vil gøre det, forklarer Carsten Kissmeyer.

En del af den "grønne" løsning, som Venstreordføreren vil stille til de kommunale og private anlæg, der fremover skal behandle det forbrændingsegnede affald, bliver, at CO2'en fra forbrændingen bliver indfanget og lagret. Det er en dyr og ny teknologi, der endnu ikke er afprøvet i Danmark.

Det kræver store investeringer at bygge de store CO2 fangst- og lagringsanlæg. Samtidig kan anlæggene ikke længere få billige lån hos KommuneKredit, hvis affaldsmarkedet bliver liberaliseret, lyder advarslen fra blandt andre KommuneKredit.

>> LÆS OGSÅ: Dyre private lån kan ramme udkantsområder

Men ifølge Venstreordføreren er der styr på det.

– Vi har nogle eksperter fra Energistyrelsen til at arbejde for os i forligskredsen, så det burde ikke være noget problem. Vi har fået at vide, at det er der en løsning på. Vi kan lave en ejerkonstruktion, så der ikke er tale om ulovlig statsstøtte. Men det er jo ekstremt kompliceret. Jeg kan ikke svare på den detaljerede løsning. Det må du snakke med nogle andre om, lyder det fra Carsten Kissmeyer.

Enhedslisten trækker sig fra aftale

Mens de øvrige partier nu går i gang med at føre affaldsaftalen ud i livet, så har Enhedslisten besluttet at trække sig nu ud af aftalen.

– Vi forlader forliget, fordi vi mener, forudsætningerne for aftalen er brudt. KL har ikke fået en rimelig chance for at komme med en liste over, hvilke anlæg der skulle lukke, og der har ikke været vilje til at lande en politisk løsning, selv om det var muligt. I stedet har forligskredsen forhastet truffet en principbeslutning om, at affaldsforbrændingen skal konkurrenceudsættes for enhver pris. Det mener vi ikke lever op til forudsætningerne i aftalen, udtaler Enhedslistens klimaordfører Peder Hvelplund ifølge en pressemeddelelse.

Den aftale, som Enhedslisten i juni besluttede at tilslutte sig, er ellers klar: 

KL skulle komme med en plan for, hvilke forbrændingsanlæg der skal lukke. Planen skal godkendes af Energistyrelsen. Hvis ikke planen bliver godkendt, skal der ske en liberalisering af det forbrændingsegnede affald.

Energistyrelsens vurdering er "rent administrativ og kan ikke omgøres af aftalepartierne eller de relevante ministre", hedder det i aftalen.

Aftalen slår endvidere fast, at såfremt KL's plan "ikke godkendes, er aftalepartierne enige om, at der automatisk iværksættes en løsning, som er skitseret nedenfor. Løsningen baserer sig på, at forbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst".

Kan skade klimaet

Arbejderen har i to uger forsøgt at få Enhedslistens ordfører til at forklare, hvorfor partiet overhovedet gik med i en aftale, der åbner op for liberalisering af affald. Trods utallige henvendelser er det ikke lykkedes at få et interview med Enhedslisten.

Men i en pressemeddelelse argumenterer Peder Hvelplund nu for, hvorfor partiet forlader aftalen:

– Den vej, affaldsforligskredsen nu har valgt, kan desværre risikere decideret at skade klimaet. Da vi gik med, var hele formålet med forliget, at vi skulle opnå CO2-reduktioner. Nu har forligskredsen besluttet en konkurrenceudsættelse, som kan have den modsatte virkning, samtidig med at der kan lande en stor ekstraregning hos forbrugerne. Det går i mod hensigterne i den aftale, vi indgik, og det kan Enhedslisten selvfølgelig ikke være med til.

– Klimaministeren har truffet en principbeslutning, inden der er kommet en afklaring på konsekvenserne for kommunernes økonomi, og det mener vi er endnu et brud på forudsætningerne for aftalen. Der er heller ingen afklaring på de miljømæssige konsekvenser. Risikoen for, at aftalen medfører mere affaldsforbrænding til skade for klima og miljø, er markant, og det vil på ingen måde være muligt at kontrollere, om dansk affald ender på lossepladser i udlandet. Klimaministeren har ganske enkelt ikke været stand til at redegøre for, hvordan konkurrenceudsættelsen skal bidrage til hele formålet med affaldsaftalen, nemlig at gavne klimaet, udtaler Peder Hvelplund.

Arbejderen ville også gerne have spurgt SF, Alternativet og Socialdemokratiet om, hvordan de har tænkt sig at sikre, at en liberalisering af affaldet ikke går ud over klimaet og samfundsøkonomien. Men ingen af de tre partier er vendt tilbage på Arbejderens forespørgsel om et interview.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her