Har tre irakiske torturofre ret til erstatning for den tortur, de blev udsat for efter at være blevet arresteret under danskledede militære operationer i Irak i 2003 og 2006?

De eneste soldatervidner, retten har ladet os afhøre, er dem, som Forsvarsministeriet har udvalgt.
Christian F. Jensen, advokat

Det spørgsmål har irakerne ikke ret til at bringe for en dansk domstol, fastslog Højesteret i en dom onsdag.

Afvisningen er kulminationen af fem års arbejde for at få deres sager for en dansk domstol, så de kan få oprejsning og en symbolsk erstatning for den tortur, de blev udsat for i Irak efter at være taget til fange i tre forskellige danskledede militære operationer.

Mishandlet og fængslet i et år uden dom

Ifølge de tre civile irakere blev de både udsat for mishandling, da de blev anholdt af danske soldater, senere i den britiske fangelejr og i de irakiske fangelejre, de blev udleveret til.

To af irakerne sad fængslet i en britisk fangelejr i mere end et år – uden at komme for en dommer. Den sidste iraker sad fængslet i tre forskellige irakiske fangelejre.

Under deres fængsling i den britiske fangelejr blev irakerne udsat for tortur.

Ifølge irakerne blev de slået på ryggen, i hovedet og på benene med en stok. De blev også nægtet søvn, vand og mad og udsat for ekstrem varme og kulde samt dødstrusler.

De tre irakere kræver hver en symbolsk erstatning på 50.001 kroner for den mishandling, som de blev udsat for.

"Helt utroværdige"

Men Højesteret afviser altså, at irakerne har ret til at få deres sager for en dansk domstol.

Højesteret kalder i sin dom de irakiske torturofres forklaringer om tortur for "helt utroværdige".

Højesteret henviser blandt andet til, at irakernes forklaringer bliver modsagt af vidneudsagn fra danske soldater:

"... beskrivelserne af de påståede overgreb – herunder at arrestationerne af dem (irakerne, red.) skulle være udført af danske soldater – var modsagt på centrale punkter af militære og retlige dokumenter og af vidneforklaringer afgivet af en række involverede personer i det danske forsvar", skriver Højesteret blandt andet i dommen.

Afgørelsen vækker vrede hos irakernes advokat, Christian F. Jensen.

– Torturofre skal ikke leve med først at blive mishandlet – og bagefter blive afvist adgang til retfærdighed og erstatning. Det er vigtigt, at torturofre kan stille den danske statsmagt til ansvar.

Dybt alvorlig dom

Irakernes advokat undrer sig over, at Højesteret stempler irakerne som "utroværdige".

Både Østre Landsret og Højesteret har nægtet at give advokaten adgang til at afhøre andre soldater end dem, som Forsvarsministeriet selv har udvalgt.

– Højesteret påstår, at irakerne er utroværdige. Men, dybest set, ved Højesteret ikke, om de irakiske vidner er utroværdige eller ej – for de eneste soldatervidner, retten har ladet os afhøre, er dem, som Forsvarsministeriet har udvalgt, siger Christian F. Jensen.

Han fortsætter:

– Det er Højesteret selv, der har blokeret for at få belyst sagen og indhente beviser, der kan understøtte irakernes forklaringer om, at de har været udsat for tortur, forklarer Christian F. Jensen.

Advokaten har blandt andet bedt om at få oplyst, hvilke danske soldater der deltog i de militære operationer. Men det har Forsvarsministeriet nægtet – og Højesteret har afvist at pålægge ministeriet at videregive oplysninger om soldaterne, så de kunne blive afhørt.

Herudover har både Østre Landsret og Højesteret afvist at foretage helbredsfaglige undersøgelser, der kan bekræfte, at irakerne har været udsat for tortur.

– Det er meget alvorligt, at Højesteret ikke har gjort mere for at få opklaret, om de her irakere har været udsat for tortur og i givet fald, hvem der har ansvaret. Det er ikke et retssamfund værdigt, siger Christian F. Jensen til Arbejderen.

Advokat klar til Menneskeretsdomstolen

Advokaten vil nu vurdere dommen sammen med de tre irakiske torturofre.

Han håber på, at irakerne vil tage dommen videre til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

– Dommen sætter en meget, meget lav standard for beskyttelse af helt grundlæggende menneskerettigheder. Højesteret åbner med sin dom reelt op for, at lignende udleveringer til mishandling kan ske igen uden konsekvenser for den ansvarlige danske stat. Derfor er det vigtigt, at vi får rettet op på den danske højesteretsdom og får slået fast, at torturofre skal have adgang til retfærdig erstatning og oprejsning, mener Christian F. Jensen.

Han uddyber:

– Den her slags tortursager er vigtige for de irakiske torturofre – men også for det danske og det internationale samfund. Danmark er stadig militært til stede i Irak, Afghanistan, Mali, og så videre. Vi samarbejder stadig med brutale regimers militær og politi. Derfor er der risiko for, at dansk militær påny bliver involveret i lignende sager om mishandling af civile.

Tortursager forældes ikke

Overgrebene fandt sted i 2003, 2006 og 2007. Men irakerne anlagde først retssagerne i 2016. Derfor er sagerne forældede, mener Højesteret.

Men irakernes advokat, Christian F. Jensen, understreger, at tortursager ikke kan forældes. Torturofre skal til enhver tid kunne søge retfærdighed, erstatning og oprejsning:

– Hvis du er blevet tortureret af myndighederne, så klager du ikke til de selvsamme myndigheder, dagen efter du er blevet løsladt. Torturofrene har også frygtet for repressalier fra de udenlandske besættelsesmagter i Irak. Det har selvfølgelig afholdt dem fra at rejse en erstatningssag. Vi ved også, at tortur har til formål at nedbryde mennesker. Men det kræver overskud at rejse de her sager. Derfor giver det god mening, at de her sager ikke kan forældes, så torturofrene ikke bliver afskåret fra retfærdighed, siger advokat Christian F. Jensen.

Den britiske stat har forlængst anerkendt, at to af irakerne har været uretmæssigt fængslet og mishandlet, og har tildelt dem erstatninger på mellem 600.000 og 800.000 kroner.

Ofre skal betale 600.000 kroner

I Danmark er det gået meget anderledes. I stedet for retfærdighed står de tre irakiske torturofre nu tilbage med en kæmpe regning. Højesteret kræver, at hver enkelt af de tre ofre skal betale 200.000 kroner – i alt 600.000 kroner – i sagsomkostninger til den danske stat.

– Højesteret sender et klart budskab til de tre irakiske torturofre – og alle andre torturofre, der overvejer at rejse lignende krav mod Danmark: "Hvis du har den frækhed at anlægge en sag om tortur mod den danske stat, så vil vi sørge for, at du bliver ruineret". Dommen forsøger at afskrække kommende torturofre mod at føre lignende sager, vurderer Christian F. Jensen.

Advokaten mener, at Højesterets krav til de fattige irakiske torturofre strider mod Den Europæiske Menneskeretskonvention og FN's torturkonvention, der slår fast, at der ikke må opstilles økonomiske hindringer for, at torturofre kan få adgang til retfærdighed.

De høje sagsomkostninger skyldes især, at Forsvarsministeriets forsvarer, Kammeradvokaten, har fået svimlende beløb for at føre sagen.

Kammeradvokaten har løbende modtaget klækkelige honorarer på i alt 30 millioner kroner for at forsvare den danske stat mod de tre irakeres krav samt for at føre den lignende operation Green Desert-tortursag.

– Det er et kæmpe beløb, der skal ses i lyset af det forholdsvist lille beløb (50.001 kroner, red.), som irakerne kræver i erstatning. Det har altså ikke kunnet betale sig for staten at føre sagerne, uanset om man vandt eller tabte, konstaterer Christian F. Jensen.

Han fortsætter:

– Så hvorfor fører Forsvarsministeriet egentligt de her sager? Og hvorfor forsøger Forsvarsministeriet gang på gang at mørklægge og trække sagerne i langdrag og lægge hindringer i vejen i de her sager? Hvem har en interesse i det? Det er i hvert fald ikke de danske skatteydere, der nu står tilbage med en millionregning. Den danske stat ønsker – for enhver pris – at undergrave de her tortursager, fordi de skader Danmarks internationale omdømme, og fordi politikere og højtstående militærfolk har noget i klemme.

Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra kammeradvokat Peter Biering, som ikke ønsker at udtale sig, men henviser til Forsvarsministeriet. Hos Forsvarsministeriet vil man ikke love en kommentar – men hvis de har noget at sige bliver det tidligst mandag.

Ikke den første tortursag

Det er ikke første gang, at dansk militær bliver sat i forbindelse med tortur og mishandling i Irak.

I juni 2018 besluttede Østre Landsret, at den danske stat skal betale erstatninger på 30.000 kroner hver til 18 irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004.

Forsvarsministeriet har anket dommen til Højesteret, så de irakiske torturofre venter stadig på retfærdighed og erstatning.